Insight
Salg af unoterede aktier
Nu nærmer tiden sig for at få lavet selvangivelsen for 2016. I den forbindelse har jeg brug for jeres hjælp, i forbindelse med at jeg i 2016 afstod nogle unoterede aktier. Jeg drev i mange år virksomhed i et 100% ejet selskab. For 15 år siden solgte jeg virksomheden ud af selskabet, men beholdte selskabet som en slags pensionskasse. I 2016 likviderede jeg selskabet og fik nogle millioner ud i likvidationsprovenu, og nu er spørgsmålet så, hvor meget jeg skal betale i skat heraf. Jeg kan oplyse, at jeg stiftede selskabet helt tilbage i 1975 med en kapital på 100.000 kr., og da selskabet har gået godt siden, har der ikke været behov for at skyde flere penge ind. Kan I hjælpe med reglerne for beskatning heraf? Og yderligere kan jeg oplyse, at jeg i 2016 var lidt uheldig med spekulation i nogle børsnoterede aktier – og her har min bank oplyst mig om, at det resulterede i et skattemæssigt tab på 500.000 kr. Kan dette beløb fratrækkes i gevinsten på de unoterede aktier?
Udlodningen af likviditetsprovenuet skal som udgangspunkt medtages i den skattepligtige indkomst med sit fulde beløb. I langt de fleste tilfælde udloddes likvidationsprovenu i forbindelse med den endelige lukning af selskabet, og så sidestilles udlodningen med salg af aktierne. Aktionæren har normalt foretaget indskud i selskabet ved stiftelsen af selskabet eller på et senere tidspunkt – eller har købt
aktierne, efter selskabet er stiftet. Disse indskudsbeløb eller købesummer fratrækkes likviditetsprovenuet, og dermed fremkommer avancen, som skal beskattes. Det vil sige, at i din konkrete situation skal du trække dit indskud ved stiftelse af selskabet på 100.000 kr. fra i likviditetsprovenuet, hvorefter du vil have din skattepligtige gevinst.
De danske skatteregler giver dog mulighed for et nedslag i avancen ved udlodning af et likviditetsprovenu – eller ved salg af aktier – hvis en række betingelser er opfyldte. Det såkaldte ejertidsnedslag kan udelukkende anvendes af personer, der var hovedaktionær den 18. maj 1993, eller var det på et hvilket som helst tidspunkt i de foregående fem år forud for 18. maj 1993. Efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven anses en person for at være hovedaktionær, hvis denne ejer eller i løbet af de seneste fem år har ejet mindst 25% af aktiekapitalen, eller rådet over mere end 50% af stemmerettighederne i selskabet. Aktier, der samtidig ejes af nærtstående, medregnes ved afgørelsen af, om grænserne er opfyldte. Udover at være hovedaktionær stilles der krav til, at aktieposten skal være erhvervet før den
19. maj 1993.
Ud fra dine oplysninger vil du opfylde betingelsen om at være hovedaktionær, idet du den 18. maj 1993 ejede 100% af selskabet og som følge heraf være berettiget til et ejertidsnedslag.
Ejertidsnedslaget fungerer således, at avancen som følge af likviditetsprovenuet nedsættes med 1% for hvert indkomstår, modtageren har været i besiddelse af aktierne, forud for udløbet af indkomståret 1998. Ejertidsnedslaget har en øvre grænse på 25%.
Du har ejet aktierne fra selskabets stiftelse i 1975 til skæringsåret 1998, hvilket giver dig en samlet ejerperiode på 23 år. Du er herefter berettiget til et ejertidsnedslag på 23% af avancen på likviditetsprovenuet.
Den anden del af dit spørgsmål drejer sig om børsnoterede aktier og tab. Efter gældende regler er det desværre ikke muligt, at modregne dit tab på børsnoterede aktier i din gevinst på unoterede. Det vil sige, at dette ingen påvirkning har på din skattepligtige indkomst. Tab på børsnoterede aktier kan kun modregnes i gevinster på eller udbytter fra børsnoterede aktier og lignende.