Hovedaktionærbeskatning

21. december 2016

En særlig skatteregel gør, at hovedaktionærer m.fl. kan blive skattepligtige af værdien af en fri bolig, blot der er en rådighed over ejendommen – uanset om hovedaktionæren rent faktisk benytter ejendommen.

SKAT har i en sag ved byretten afprøvet, hvor grænsen for beskatning kan gå, og afgørelsen viser, at SKAT har et meget stort spillerum.

Sagen for byretten drejede sig om en hovedaktionær, som sammen med sin ægtefælle havde solgt boligen til eget selskab. Ved salget ryddede hovedaktionæren ejendommen for møbler mv. og flyttede til en anden bolig. Lige efter købet satte selskabet den tomme ejendom til salg ved en ejendomsmægler, som fik alle nøgler til ejendommen. Hovedaktionæren gav skriftligt afkald over for ejendomsmægleren på at kunne disponere over ejendommen. Selskabet forsøgte forgæves at sælge ejendommen i ca. 1 ½ år – herefter blev ejendommen udlejet.

I sagen var SKAT enig i, at hovedaktionæren reelt ikke havde benyttet ejendommen, hvilket blandt andet var underbygget af, at der næsten ikke var brugt el i de ca. 1 ½ år, ejendommen havde stået tom. SKAT ønskede alligevel at beskatte hovedaktionæren af fri bolig i de 1 ½ år.

Byretten gav SKAT ret i, at de kunne gennemføre beskatningen på grund af ”rådighed”. Byretten lagde blandt andet meget vægt på, at salget til selskabet var sket i hovedaktionærens private interesse, i at kunne erhverve en ny bolig uden samtidig at have en ”udgiftsbyrde” på sin tidligere bolig. Hovedaktionæren havde således pålagt selskabet nogle udgifter, som ikke havde noget erhvervsmæssigt sigte.

Afgørelsen er således et tydeligt udtryk for, at en hovedaktionær kan blive beskattet af fri bolig, når et selskab ejer en beboelsesejendom, som står tom, hvis blot der er en kobling mellem ejendommen og hovedaktionæren – og det er ikke begrænset til, at hovedaktionæren bebor ejendommen.