Posted: 14 Jan. 2021 4 min.

BREXIT er trist, men processen kan åbne døren for visse danske eksporterhverv

Emne: Economics

De britiske landmænd får i de kommende år et markant behov for at producere mere effektivt og bæredygtigt. Heri opstår et stort kommercielt potentiale for at øge den danske eksport af avanceret landbrugsteknologi, hvor vi er verdensførende.

 

BREXIT og nye strengere miljøkrav til britiske landmænd kan sætte en kædereaktion i gang, som giver danske agri- og food-tech-virksomheder vind i sejlene. Det viser ny analyse fra Deloitte Economics og Kraka Advisory, som vi har udarbejdet for den danske ambassade i London.

Analysen konkluderer, at den britiske landbrugssektor har et stort behov for ny avanceret landbrugsteknologi, og at der er et betydeligt potentiale for øget eksport hertil fra danske agri- og food-tech-virksomheder.

Det skyldes, at BREXIT forventes at skubbe på den forandringsproces, der er i gang i den britiske landbrugssektor. Først og fremmest menes den fremtidige britiske landbrugsstøtte at blive ledsaget af nye strengere miljøkrav, som skal gøre sektoren mere bæredygtig, og dernæst vil den billige arbejdskraft fra særligt Østeuropa blive begrænset. En arbejdskraft, som de britiske landbrug i høj grad har beroet på hidtil.

Historisk har manglende adgang til billig arbejdskraft fået virksomheder til at øge deres investeringer i arbejdskraftbesparende teknologier for at producere varerne mest omkostningseffektivt. Dertil kan moderne dansk landbrugsteknologi hjælpe de britiske landmænd med at producere mere bæredygtigt, da det derigennem er muligt at optimere ressourceudnyttelsen.

Hvis britiske landmænd øger deres investeringer i landbrugsteknologi som forventet, får danske agri- og foodtech-virksomheder altså en gylden mulighed for at træde ind på markedet og levere de efterspurgte løsninger, eftersom vi er blandt de verdensførende på området. Den mulighed skal vi naturligvis gribe.

BREXIT medfører usikkerhed

Trods visse eksportmuligheder, kickstartede folkeafstemningen den 23. juni 2016, generelt en økonomisk usikker situation og en, hvad der skulle vise sig, ganske besværlig proces. For såvel briterne selv samt en række andre lande, herunder Danmark, bliver udtrædelsen nok ikke ligefrem et økonomisk lyspunkt.

Storbritannien er dog nettoimportør af en lang række goder og har ikke umiddelbare incitamenter til at implementere handelsrestriktioner. For størstedelen af danske eksporterhverv vil omkostningen ved BREXIT primært være af administrativ karakter. For briterne selv bliver processen formentlig heller ikke til at blive easy peasy

Dertil kommer vi som handelsnation til at savne briterne i EU, som sammen med Danmark har kæmpet for frihandel.

Stort effektiviseringspotentiale
Eksempelvis har Storbritannien behov for at importere omkring halvdelen af den mængde fødevarer, der konsumeres, og den danske landbrugssektor eksporterer årligt for 12 mia. kr. hertil. Den gennemsnitlige britiske arbejdstager i landbrugssektoren er i dag kun omtrent halvt så effektiv som sin danske kollega, og vores analyse viser derfor et betydeligt effektiviseringspotentiale: Den britiske landbrugssektor kan genere op mod 29 mia. kr. mere om året, hvis den blev lige så effektiv som den danske, der er blandt de mest produktive i verden.

Samtidigt har det danske landbrug igennem årtier, som følge af såvel lovgivning og forbrugernes efterspørgsel, i stigende grad haft fokus på økologi og miljø. Den danske landbrugssektor har derfor udviklet løsninger, som tager de nødvendige bæredygtighedshensyn.

De udfordringer, som den britiske landbrugssektor står over for, kan i vid udstrækning løses af moderne landbrugsteknologi og digitalisering, hvor vi i Danmark har en verdenskendt styrkeposition. Fra et dansk perspektiv er der således et stort kommercielt potentiale, mens der fra britisk side er udsigt til en mere effektiv og bæredygtig produktion. Det er en såkaldt win-win.

Storbritannien har længe været et lille marked for danske agri- og foodtech-virksomheder, fordi der har været begrænset interesse i at investere i ny og bedre teknologi. I 2019 udgjorde eksporten hertil blot 5 procent af den samlede eksport fra landbrugssektoren. Dette betyder imidlertid også, at britiske landmænd i dag halter bagefter, og at potentialet for begge parter er stort. 

 - Storbritannien er Danmarks fjerdestørste eksportmarked efter Tyskland, USA og Sverige

 - Dansk eksport til Storbritannien i 2019: 113 milliarder DKK
   Dansk import fra Storbritannien i 2019: 89 milliarder DKK

 - Danske investeringer i Storbritannien i 2019: 207 milliarder DKK
   Britiske investeringer i Danmark i 2019: 82 milliarder DKK

 - I 2018 var der 875 danske datterselskaber i Storbritannien med 89.000 ansatte samt 661 britisk ejede virksomheder i Danmark med 34.400 ansatte.

Mere om forfatteren

Majbritt Skov

Majbritt Skov

Partner

Spørg mig om: Samfundsøkonomiske konsekvenser, effektivisering, økonomisk modellering og forecasting Majbritt er partner i Deloitte og leder af Deloitte Economics. Majbritt har i mere end ti år ydet økonomisk rådgivning til virksomheder og organisationer i både den private og offentlige sektor - ofte som led i strategiske beslutningsprocesser hvor de samfundsøkonomiske konsekvenser spiller en central rolle. Hun har hjulpet kunder på tværs af den offentlige sektor med at optimere effekten af indsatsen og har debatteret dette som økonomisk ekspert i programmet Spild af dine penge, der blev sendt på DR i to sæsoner.