Vi har fornøjelsen af at invitere udviklere, investorer, rådgivere og andre fagfolk i ejendomsbranchen til en nytårskur med fokus på 2025. Vi har sammensat et program, der sætter fokus på tendenser, som kommer til at påvirke ejendomsmarkedet i 2025.
Indledningsvist har vi inviteret vores cheføkonom, Majbritt Skov, til at fortælle om udsigterne for verdensøkonomien og dansk økonomi med Trump tilbage i Det Hvide Hus, tiltagende geopolitiske spændinger og et Europa med en vækstmotor i lavt gear. Hvordan ser udsigterne ud for transaktionsmarkedet i lyset af disse udfordringer? Og hvordan forventes en af tidens største megatrends, ESG og bæredygtighed, at påvirke prissætningen på ejendomsmarkedet? Disse spørgsmål vil Majbritt også give sit bud på.
Herefter vil vores skattespecialister give en opdatering på den seneste lovgivning og praksis inden for moms- og skatteområdet. Her vil vi særligt have fokus på køb, projektudvikling og senere salg via selskabsstrukturer, som vi oplever, er et fokusområde for Skattestyrelsen. I den forbindelse vil vi også give en kort opdatering i relation til den nye ejendomsbeskatning. Det er alle områder, som kan have stor betydning for den samlede økonomi i projekterne og prisen ved senere salg.
Vi håber at se mange til en dialog om vigtige emner og tendenser, som I kan bruge til jeres ejendomsudvikling og M&A-transaktioner i det kommende år.
Vi afrunder med god mad, vin og ikke mindst netværk.
Vi ser frem til at byde dig velkommen til en inspirerende og netværksorienteret eftermiddag.
Program:
14:00: Velkomst og netværk
14:30–15:15: Økonomiske udsigter og tendenser v/ Majbritt Skov
15:15–17:00: Opdatering på moms- og skatteområdet v/ Jacob Holme, Martin Franck, Aske Lauridsen
17:00: Tapas og vin