Join Deloitte

1.000 km fakkelløb for fællesskabet

Vi sætter ild i fællesskabsfølelsen under OL

Et OL har en helt særlig evne til at samle mennesker både globalt og nationalt. En unik forening af benhård konkurrenceånd og globalt broderskab, der har skabt stolthed, glæde og frustrationer for hele nationer gennem mange, mange år. Utallige øjeblikke i fællesskabets navn har brændt sig fast på nethinden hos os alle.

Som officiel olympisk partner vil Deloitte skabe en dansk udgave af olympiadens unikke fællesskabsfølelse. Derfor har vi etableret et cykelhold med Rolf Sørensen og Frank Høj i spidsen, som under olympiaden vil binde landet sammen med en tændt fakkel over hele 1.000 flammende kilometer. Holdet kører otte etaper, der er planlagt efter placeringen af vores 17 danske kontorer, som alle får besøg af Rolf eller Frank og resten af deres hold. Ved ni af kontorerne vil faklen tænde den lokale ild, og starte en gigantisk, olympisk fest med hundredvis af lokale gæster, der fejrer fællesskabet med musik, drinks, grill, olympiske aktiviteter, underholdning og masser af sommerhygge.

Vi håber, du kigger forbi i en af byerne – festlighederne finder sted mellem kl.16 og 20, og du kan selvfølgelig komme og gå, som du vil.

Vi kommer forbi:
Fredag 5. august København Mandag 8. august Slagelse Tirsdag 9. august Nykøbing Onsdag 10. august Odense Torsdag 11. august Kolding Fredag 12. august Esbjerg Mandag 15. august Silkeborg Tirsdag 16. august Aalborg Fredag 19. august Aarhus

Cykelholdet stopper ved alle 17 byer med Deloittekontorer, hvor Rolf, Frank og resten af rytterne hilser på, og der er desuden fest i de byer, der er markeret med fed skrift.

Fandt du dette nyttigt?