Case study

Enkelt forretningsværktøj ruster økonomiafdelingen til en ny fremtid

Læs hvordan Deloitte har hjulpet Dynaudio 

Deloitte har leveret et forretningsværktøj, som er med til at synliggøre og italesætte økonomiafdelingen på en ny måde over for ledelsen i Danmark og Kina. Værktøjet er proaktivt og bidrager til at få økonomi på dagsordenen i et forretningsmæssigt større omfang. Det er dejligt, at det er et konkret, aktionsorienteret rammeværk. Det gør også den interne ledelse af økonomiafdelingen lettere – og det hele sjovere.

Udfordring
Da højttalerproducenten Dynaudio i 2014 blev opkøbt af den kinesiske koncern GoerTek Inc., stod det klart for CFO Karl Erik Gammelgaard, at økonomiafdelingen skulle rustes til en ny fremtid. Med øget kapital i ryggen til mere produktudvikling, produktion og salg og et krav om betydelig vækst de kommende år ville der opstå behov for at understøtte de enkelte forretningsområder bedre og gøre økonomiafdelingen mere synlig.

”Vi havde brug for et løft og et værktøj, der kunne hjælpe os med bl.a. at prioritere og koordinere internt i afdelingen, italesætte vores kompetencer over for den øvrige organisation og de nye ejere og sikre, at vi kommer endnu tættere på forretningen som sparringspartnere,” siger Karl Erik Gammelgaard, CFO, Dynaudio Holding A/S.

Løsning
Deloitte blev inviteret til et møde, og efter flere workshops og sparringsrunder med centrale personer i økonomiafdelingen og med involvering af den øvrige ledelse stod Karl Erik Gammelgaard med et roadmap i hånden, der centrerede sig om to mål: Hvordan økonomiafdelingen kan sikre stærk Operational Excellence, og hvordan den kan styrke sin rolle som sparringspartner for forretningen.

”I forløbet har Deloitte fokuseret på, hvordan vi ser os selv i økonomiafdelingen, og hvordan vi ønsker, at forretningen ser os. Vi har brainstormet, og Deloitte har interviewet alle på direktør- og chefniveau for at finde ud af, hvad de fremadrettet har brug for fra os, så de bliver i stand til at styrke deres bidrag til den samlede forretning. Vi har fået rigtig god feedback på denne øvelse og har også fået nogle sandheder at vide – det har alle parter haft godt af. Vi ved nu, hvordan vi kan hjælpe de andre til succes,” siger Karl Erik Gammelgaard.

Resultat
”Deloitte har leveret et produkt, som hjælper os til proaktivt og styret at kunne deltage i den nye flerkulturelle og dynamiske virkelighed. Vi har stadig ansvar for den daglige økonomiske drift, men får nu bragt flere kompetencer i spil til glæde for Dynaudio og vores kinesiske ejere,” siger Karl Erik Gammelgaard og tilføjer: ”Deloitte har været et frisk pust, de har været godt forberedte til hver eneste møde, og jeg er meget tilfreds med resultatet.”

Ifølge Karl Erik Gammelgaard betyder det meget for GoerTek Inc., at økonomiafdelingen i Danmark fungerer godt. ”Rapporteringen skal være af god kvalitet og til rette tid, men ligeså vigtig er det, at de har en klar fornemmelse af, hvem vi er, og hvordan vi arbejder. Her har vores roadmap helt klart været en succes lige fra start,” slutter Karl Erik Gammelgaard. 

Om Dynaudio Holding A/S
Dynaudio udvikler, producerer og sælger højttalersystemer og -enheder af høj kvalitet til biler, lydstudier og private hjem. I 2014 blev Dynaudio opkøbt af det kinesiske selskab GoerTek Inc. og har siden øget antallet af medarbejdere fra 224 til 310. Væksten er sket i Danmark.

Fandt du dette nyttigt?