Indsigt

Genial plan løser strukturknude for JPS Clemens

Se hvordan Deloitte har hjulpet JPS Clemens med at løse strukturknude i deres virksomhed

”Vi må alligevel sige, at den fireårsplan, vi gennemførte med hjælp fra Deloitte, er rimelig genial. Der var fra starten tale om professionel rådgivning, som vi aldrig selv kunne have udtænkt.” Søren Christian Madsen, Direktør, JPS Clemens A/S

Udfordring
”Vi er tre venner, som startede JPS Clemens for snart 30 år siden. En virksomhed som vi opbyggede gennem vores egen kapital og selskaber, som vi hver især havde startet. Det betød, at koncernen havde en kompliceret struktur. Problemet var, at et dødsfald hos én eller flere af os, ville få store skattemæssige konsekvenser for vores fælles virksomhed. Kort sagt ville et dødsfald betyde en stor likviditetsforringelse, der i sidste ende ville tvinge os til at sælge dele af virksomheden fra. Derudover risikerede vi med vores koncernstruktur, at et generationsskifte ville volde os alvorlige problemer. Både skattemæssigt og juridisk.”

Løsning
”Med Deloittes dybe indsigt i jura, skat og årsregnskabslov, samarbejdede vi om at finde en løsning på vores udfordring. Vi udviklede en fireårsplan, som roligt og sikkert transformerede vores komplicerede og forgrenede virksomhedsstruktur til en virksomhedsstruktur med et holdingselskab. At etablere et holdingselskab var ellers meget problematisk på grund af den måde, vi havde opbygget virksomheden på.”

Resultat
”Omlægningen af virksomhedens opbygning og faciliteringen af et holdingselskab betyder, at et dødsfald hos en eller flere af os ejere ikke får økonomiske konsekvenser for forretningen. Derudover har Deloitte sikret, at vi har muligheden for at lave et smertefrit generationsskifte. Generationsskiftet var ikke det primære fokus, men noget som Deloitte formåede at få med ind i pakken, da de så muligheden.”

Baggrund
JPS Clemens A/S investerer i virksomheder, som man styrker og udvikler gennem et aktivt ejerskab. I dag tæller JPS Clemens A/S ca. 180 medarbejdere og en omsætning på 200 mio. kroner. Virksomheden blev stiftet i 2004, men de tre ejere har arbejdet sammen siden 1986.

Fandt du dette nyttigt?