Indsigt

Iværksætterdrømmen starter med tallene

Se hvordan Deloitte har hjulpet Lauritz.com med at effektivisere og skabe nye muligheder i deres virksomhed

”Deloitte var med helt fra start, hvor de rådgav os i opkøbet af en filial i Lauritz.com. Deres gode humør og stærke faglighed har betydet, at vi efter opkøbet har valgt at fortsætte samarbejdet. De holder styr på tallene, så vi kan koncentrere os om at drive og udvikle vores forretning”, Judith Omme, medindehaver af Lauritz.com i Aalborg

Udfordring
Da muligheden bød sig for at opkøbe en filial i auktionshuset Lauritz.com i Aalborg, var parret Judith Omme og Morten Sander ikke i tvivl om, at her kunne deres iværksætterdrømme få vinger - så de besluttede sig for at købe filialen. Både Judith og Morten havde begge ledelseserfaring og en god forretningsnæse, og de ønskede en revisor, der kunne dykke dybt ned i tallene.

”Vores bank anbefalede os at tage fat i Deloitte i Silkeborg. Vi bor selv i Silkeborg, og det var vigtigt for os, at vi fik en lokal rådgiver med et lokalt netværk. De mente, at Deloitte havde en profil, der passede godt til Judith og jeg, som begge har mange ideer. Vi havde brug for en finansiel rådgiver, der kunne forstå og udfordre os, men også én vi klikkede godt med personligt. Valget faldt på revisor Martin Brinch Therkelsen, og det viste sig at være et perfekt match”, fortæller Morten Sander.

Martin, Judith og Morten fandt hurtigt melodien, og Deloitte fik derfor til opgave at rådgive om købet af filialen i Aalborg, og efterfølgende de økonomiske drifts- og udviklingsopgaver.

Løsning
Martin dykkede straks ned i tallene for at vurdere værdien af filialen og allerede 14 dage efter sit første møde med Judith og Morten, sad de klar ved forhandlingsbordet.

”Vi oplevede Martin som særdeles kompetent, og med Deloittes værktøjskasse og ekspertise sikrede vi os en god aftale med udgangspunkt i nøgletallene. ”

Resultat
Drømmen er nu realiseret, og allerede efter den første måned tegner der sig et fint billede af, at auktionshuset er på rette vej:

”Under hele købsprocessen har vi været i trygge hænder hos Martin, og derfor var det også naturligt, at vi efterfølgende valgte at samle vores økonomiske driftsopgaver hos Deloitte. Deloitte står nu for løn, bogføring og regnskab, og det betyder, at Judith kan fokusere 100% på salg, drift og udvikling af vores virksomhed. Når vi ser på resultatet af den første måned, kan vi konstatere, at vi er på rette vej, og at salgspotentialet er stort. Samtidig ser vi også et stort potentiale for finansiel optimering, og det er bl.a. en opgave, Martin skal dykke mere ned i det kommende år. ”

Om Lauritz.com
Franchisekæden Lauritz.com er Nordens største auktionshus med 25 auktionshuse fordelt på fire lande - alene i Danmark har Lauritz.com 13 auktionshuse. Lauritz.com har eksisteret som et netauktionshus siden 1999, men har i mere end 100 år forinden fungeret som et traditionelt auktionshus under navnet Lauritz Christensen Auktioner. I dag omsætter Lauritz.com for mere end 1. mia. kr., og de forventer at fortsætte væksten.

Fandt du dette nyttigt?