Insight

Værktøjskasse sikrer Novo Nordisk centralt procesejerskab i decentral organisation

Finance Compliance-projekt har givet Vice President i Novo Nordisk transparens og bedre videndeling hos koncernens udenlandske fabrikker. Men der er potentiale til mere, lyder det.

Hvordan udlever man et globalt procesejerskab og undgår overraskelser i den interne revision, når man sidder i central funktion langt fra de enkelte fabrikker? Det er et spørgsmål, som Vice President hos Novo Nordisk, Bjørn R. Mogensen, længe har ledt efter et svar på.

”Normalt bliver noget først en brændende platform, når man har fået en dårlig audit. Men hvorfor ikke ordne huset inden, det kommer så vidt? Det ville jeg gerne finde en måde, at imødekomme på,” siger Bjørn R. Mogensen, der med titlen Vice President er finanschef for den del af Novo Nordisk, der går under navnet Diabetes Finished Products. Her er 6000 ansatte fordelt på syv produktionsfaciliteter rundt omkring i verden.

For godt et halvt år siden valgte Bjørn R. Mogensen at implementere en finance compliance-assesment. Beslutningen viser sig allerede at være en succes, da den fabrik, der dengang havde flest udfordringer, i dag er blevet den nye standard.

”Vi vil jo alle gerne gøre vores bedste og fremstå godt. Men så længe der ikke er fuld transparens, vil der jo altid være en risiko. Det er altid, det man ser med compliance-issues. Det er jo fordi, der ikke er snakket åbent om det, og nu har vi et værktøj til at tale åbent om alle compliance-issues inden for finans,” siger Bjørn R. Mogensen.

Et godt parløb
Løsningen er et fælles projekt, som Deloitte og Novo Nordisk har bygget og eksekveret sammen. Simpelt sagt er der tale om et top-management review, som giver senior-folk mulighed for at hurtigt at vurdere og eksekvere på problemer ude på lokale fabrikker. Novo kom med den dybe interne indsigt og senior-kompetencerne, mens Deloitte kom med framework, en færdig projektpakke og det eksterne drive. Den kombination er, ifølge Bjørn R. Mogensen, afgørende for succesen.

”For det første har vi kunnet trække på alle værktøjer fra Deloitte. Der har de en masse tjeklister fra bl.a. revisionen, og hele systemet er bygget op omkring at lave en effektiv og risikobaseret revision så hurtigt som muligt. Hvis vi selv skulle til at opfinde det, ville det tage meget længere tid. På den måde fik vi hurtigt lavet et værktøj, der kunne tilsættes den specifikke viden, der er i Novo,” siger vicepræsidenten.

En genial løsning
Bjørn R. Mogensen er selv hurtig til at påpege, at kritikerne vil sige, at det jo er det, som man betaler for i sine globale revisioner.

”Men man reviderer op imod et højere væsentlighedsniveau, så de fanger ikke de her ting. Særligt forbedringsmuligheder i de forskellige fabrikker bliver overset. Altså hvad kvaliteten af medarbejderne er, risikovurderinger, skat og så videre,” fortæller Bjørn R. Mogensen og understeger, at det samtidig er lykkedes at få indsigt i og dele best practices på tværs af alle produktionsfaciliteter. Derudover har ledelserne fået en overordnet vurdering af, hvilken stand deres fabrik er i, og hvor de kan prioritere deres kræfter.

Direkte adspurgt er Bjørn R. Mogensen overbevidst om, at metoderne i projektet er de rigtige til at være proaktiv i håndteringen af sine udenlandske fabrikker.

”Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at vi nu har opfundet en model, som er ret genial til at udleve globalt procesejerskab, hvor man undgår overraskelser i intern og ekstern audit. Og så er det ikke dyrere, end hvis jeg havde hyret en fast medarbejder til at lave compliance,” slutter VP’en og påpeger, at man nu udruller samme koncept til IT-området.

Fakta
Bjørn R. Mogensen har været hos Novo Nordisk siden 2008 og har siddet i forskellige økonomiafdelinger herhjemme og i Brasilien. Siden 2013 har Bjørn R. Mogensen været Vice President i DFB Business Support.

Fandt du dette nyttigt?
$(document.head).append(''); $(document.head).append('