Insight

Webinar: Hvordan åbner vi Danmark op igen? Og hvilken fremtid kigger vi ud på?

Se med i vores webinar, der sætter fokus på hvordan vi bedst genåbner Danmark på en forsvarlig måde samt hvordan vores fremtid kommer til at se ud efter coronakrisen.      

Small Great Nation er et fællesinitiativ mellem Kraka og Deloitte, der har til formål at sætte fokus på Danmarks styrkepositioner, udfordringer og muligheder. I disse coronatider beskæftiger vi os derfor med disse tre områder:

  1. At bidrage til en hjælpeplan for Danmark, så vi holder hånden under erhvervslivet og kommer styrket gennem krisen. Her har vi foreslået en hjælpefond på 300 mia. kr., som skal sikre, at vi undgår konkurser og kan komme hurtigt fra start, når samfundet kører igen. Flere politiske partier har bakket op om den løsning, og i kølvandet på flere hjælpepakker, der alle har trukket den rigtige vej, er vi nu i gang med diskussionen om yderligere assistance.
  2. At give input og anbefalinger til en sikker og forsvarlig genåbning af Danmark, hvor vi både tager hensyn til sundhed og smittefare, økonomien og de danske virksomheder. Vi ser i den forbindelse på, hvordan teknologien kan bruges som værktøj til at komme hurtigt – og ikke mindst sikkert - i gang igen.
  3. At kortlægge hvordan livet ser ud på den anden side af krisen. Der er mange ubekendte faktorer i forhold til krisens økonomiske effekter på Danmarks økonomi – både på kort og lang bane. Vi ser på, hvilke scenarier vi forventer at se på den anden side af krisen.  

Om Small Great Nation

Formålet med Small Great Nation er at identificere Danmarks styrker og potentialer i et lokalt og globalt perspektiv. Initiativet er et samarbejde mellem tænketanken Kraka og Deloitte. Med afsæt i Krakas forskningsbaserede analyser og Deloittes globale indsigt og erfaring på tværs af industrier, vil vi undersøge, hvordan Danmarks fremtidige vækst, velfærd og sammenhængskraft kan sikres. 

  

Som deltager får du indsigt i:

  • Hvilken betydning hjælpepakkerne og en hjælpefond har på danske virksomheder
  • Hvordan vi kan genåbne Danmark på en sundhedsmæssig og økonomisk forsvarlig måde
  • Hvordan erhvervslivet ser ud efter krisen

Hvornår: 

15.04.2020
10:00-10:30

Webinaret er gratis

Kontakt

Hvis du har nogle spørgsmål angående webinaret er du velkommen til at kontakte Mette Schønnemann.

Speakers

Profile picture Anders Dons Profile picture Peter Mogersen
Anders Dons
CEO i Deloitte
adons@deloitte.dk
Peter Mogersen
Direktør i Kraka
pem@kraka.org

Tilmeld dig her:

Fandt du dette nyttigt?