Pressemeddelelser

Deloitte og Kraka i nyt samarbejde

Fremtiden skaber vi i fællesskab

Deloitte og Kraka indgår nyt samarbejde, der stiller skarpt på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Samarbejdet er en del af et nyt initiativ – Small Great Nation – som skal styrke Danmarks position inden for vækst, digitalisering og globalisering.

København, 9. juni 2017

Samarbejdet mellem Kraka og Deloitte om Small Great Nation er et privat, uafhængigt initiativ, som ser positivt på Danmarks muligheder i et langsigtet perspektiv. Initiativet er datadrevet, baseret på førende forskningsprincipper og vil udmunde i løsningsforslag for at skabe et bedre Danmark.

De to aktører er indgået i samarbejdet med et tocifret millionbeløb til analyser, arrangementer og andre tiltag. Analyser og resultater offentliggøres løbende og udmunder i en række anbefalinger for Danmark ved et kick-off i efteråret 2017. Herefter vil der være mulighed for at engagere sig i initiativet og bidrage til anbefalinger for Danmarks fremtid.  

Ifølge Anders Dons, nordisk CEO for Deloitte er der ingen tvivl om, at vi må handle nu: ”Danmark har alle forudsætninger for at indtage en styrkeposition igen – også i et globalt perspektiv. Erhvervslivet må være mere generøse og tage ansvar for at genfinde kilden til vækst og trivsel i Danmark, og det er vigtigt, at vi aktivt deltager i en proaktiv og positiv dialog omkring vores fremtid og det samfund, vi ønsker at leve i. Derfor lancerer vi Small Great Nation i samarbejde med Kraka.”

Deloitte bringer global indsigt, viden og erfaringer på tværs af industrier samt innovationskompetencer, løsningsmodeller og netværk til initiativet. Kraka håndterer analysearbejdet med Small Great Nation ud fra førende forskningsprincipper. Formålet er at kortlægge Danmarks styrker og svagheder og udnytte vores unikke kompetencer til at arbejde i fællesskaber, så vi sikrer velfærd og sammenhængskraft fremover.

”Kraka og Deloitte samarbejdet er forskningsmæssigt en unik mulighed for at få afklaret Danmarks reelle kompetencer, og dermed danne basis for at kunne komme med konkrete løsningsforslag til, hvordan vi som samfund bedst agerer i de kommende årtier. Hvor Kraka har analyseværktøjerne, favner Deloitte den globale videns- og netværksvirksomhed – en kobling, der vil danne et stærkt afsæt for dialog og engagement på tværs af Danmark,” siger Peter Mogensen, direktør for Kraka.

Co-creation og nye fællesskaber skal sikre sammenhængskraften
Et afgørende aspekt i arbejdet mod Danmark som Small Great Nation er involvering af interessenter på tværs af private og offentlige virksomheder, uddannelses- og innovationsmiljøer, brancheorganisationer og foreningsliv. Small Great Nation er et samfundsinitiativ med ambitionen om at komme rundt i alle dele af landet og samtidig have fokus på at udnytte globaliseringens muligheder.

”Der er behov for nytænkning, nyskabelse og co-creation for at finde fremtidens løsninger, og det har danskerne alle forudsætninger for at være på forkant med. Vores agilitet, beskedne størrelse, men samtidig videnstunge og innovationsdrevne samfund giver gode muligheder for at tænke samarbejde på nye måder.

Deloitte har ikke nødvendigvis løsningen på Danmarks fremtid, men vi tror på, at vi sammen kan skabe perspektiver, en platform og værktøjer, så vi i fællesskab kan finde nye løsninger for Danmark og danskerne i en global og foranderlig verden,” siger Anders Dons.

Kontakt
Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk
Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org

Om Small Great Nation
Small Great Nation har til formål at identificere Danmarks styrkepositioner, hvilke risici der knytter sig til dem og pege på fagligt baserede løsningsmuligheder, som involverer og samler danskerne, det danske erhvervsliv og politiske kredse.

Initiativet vil tage udgangspunkt i data og analyse som afsæt for indsigt, nye løsninger og en ny platform for engagement og co-creation på tværs af det private og offentlige virksomheder, uddannelses- og innovationsmiljøer, brancheorganisationer og foreningsliv. Small Great Nation vil blive udbredt i hele landet, hvor der vil være konferencer, engagement og konkrete projekter, som vurderer og afprøver konkrete nye måder Danmark kan udvikle sig på i fremtiden.

Anders Dons

Nordisk CEO i Deloitte: 40367622 / adons@deloitte.dk

Download billedet

Peter Mogensen

Peter Mogensen, direktør i Kraka: 31321169 / pem@kraka.org

Download billedet

Relaterede emner