Indsigt

IASB diskussionspapir om makrosikring

Hvilke regler skal gælde ved afdækning af risici på dynamiske porteføljer

IASB foreslår en ”omvurderings-tilgang” (revaluation approach), som justerer værdien af porteføljen med ændringerne i den sikrede risiko. Gevinst/tab indregnes i resultatopgørelsen.

International Accounting Standards Board (IASB) har i april 2014 udsendt Discussion Paper DP/2014/1 Accounting for Dynamic Risk Management: a Portfolio Revaluation Approach to Macro Hedging (DP)

Selv om DP’et tager udgangspunkt i bankers sikring af porteføljer af renterisici kan konceptet godt overføres til andre virksomheder, der afdækker andre typer af risici på dynamiske porteføljer.
 

Kort om diskussionspapiret

  • DP’et er relevant for virksomheder, der anvender derivater til afdækning af risici på dynamiske porteføljer.
  • DP’et foreslår en ”omvurderings-tilgang” (revaluation approach), som justerer værdien af porteføljen med ændringerne i den sikrede risiko. Gevinst/tab indregnes i resultatopgørelsen på samme måde som værdiændringen af de derivater, der anvendes til afdækning af de pågældende risici, og som måles til dagsværdi via resultatopgørelsen.
  • DP’et søger feedback på en række forskellige aspekter af modellen, fx de udfordringer det giver at få fastlagt hvilke risikoeksponeringer, der skal medtages, samt måling og præsentation heraf. 
  • Kommenteringsfristen overfor IASB er den 17. oktober 2014.


Baggrund
IASBs projekt om regnskabsmæssig behandling af makrosikring tager udgangspunkt i en risikostyring, der løbende vurderer en risikoeksponering på porteføljeniveau; heraf udtrykket dynamisk porteføljeafdækning. Denne form for risikostyring er karakteriseret ved en tidshorisont, over hvilken risici afdækkes, og hvor der løbende kommer nye risici til porteføljen, mens andre falder fra. 

Dette komplekse område er for øjeblikket alene beskrevet i begrænset omfang i IAS 39, der indeholder en model for dagsværdisikring af renterisiko på makroniveau. IASBs målsætning er at nå frem til en alternativ model for makrosikring, der i sidste ende kan erstatte den nuværende model i IAS 39, og samtidig har en bredere anvendelsesmulighed vedr. andre risici.

Som følge af de kompleksiteter og vanskelighederne, der er forbundet med at skulle nå frem til en enkelt model for makrosikring besluttede IASB tidligere at adskille projektet om makrosikring fra det nu færdiggjorte projekt om regnskabsmæssig sikring generelt. DP’et er dermed det første skridt i IASBs høringsproces med henblik på at overveje mulige alternativer. Dette giver brugere og andre interesserede mulighed for at give input og vejledning til, hvordan IASB kommer videre.
 

Hvad er makrosikring?
Makrosikring kan kort forklares som en teknik, der anvendes til at fjerne en risiko i en portefølje af aktiver, fx renterisikoen på en banks portefølje af indlån, det vil sige den rente, banken skal tilskrive kundernes indestående. Anvendelse af makrosikring betyder, at der indgås en modsatrettet position, som opvejer risikoen på hele porteføljen. Det kan dog være vanskeligt i praksis, fordi der ofte ikke findes fx ét aktiv, som opvejer hele risikoen ved en bredt sammensat portefølje.
 

Diskussionspapirets forslag
DP’et foreslår en ”omvurderings-tilgang” (revaluation approach), som går ud på at justere målingen af porteføljen med ændringerne i den sikrede risiko. Gevinst eller tab herved indregnes i resultatopgørelsen, hvilket giver en naturlig modregning i værdiændringen af de derivater, der anvendes til afdækning af de pågældende risici, og som måles til dagsværdi via resultatopgørelsen.

Formålet er at nå frem til en model, som er mere operationel og mindre byrdefuld end anvendelsen af de generelle regler for regnskabsmæssig sikring, og skulle gerne medføre en mere meningsfyldt og gennemsigtig rapportering. Der er ikke tale om en fuld dagsværdimodel, da det alene er den sikrede risikoeksponering, der omvurderes til dagsværdi. Det kan fx være ændringer i den sikrede renterisiko, men ikke andre risici, såsom kreditrisiko. Det betyder, at effekten af andre risici afspejles på samme måde som i dag. Eksempelvis periodiseres kreditmargen på udlån til kunder på sædvanlig vis og indregnes som renteindtægter ved almindelig amortisering.
 

Eksempel
En bank har typisk porteføljer af finansielle aktiver (fx udlån) og forpligtelser (fx indlån) og afdækker renterisiko på nettopositionen ved hjælp af renteswaps. Med den foreslåede model genmåles porteføljen som følge af ændringer i renten (uden krav om vurdering af sikringseffektivitet) med indregning af ændringen i resultatopgørelsen. De derivater, som anvendes til afdækning af renterisikoen, indregnes til dagsværdi ligeledes med værdiændringer via resultatopgørelsen. Omvurderingsmodellen er tænkt som et tillæg til den normale regnskabsmæssige behandling under IFRS 9. Det vil sige, at de sædvanlige indregnings- og målingskriterier vedrørende aktiver og forpligtelser anvendes før omvurderingen i henhold til modellen som beskrevet i DP’et.
 

IASB ønsker input
Den foreslåede model vil potentielt kunne løse mange af de problemstillinger, som findes vedrørende regnskabsmæssig sikring. Hvis det lykkes at nå frem til en enkelt model for makrosikring, vil denne være et muligt alternativ til de nuværende modeller for afdækningsaktiviteter (dagsværdi- hhv. pengestrømssikring) resulterende i en bedre præsentation af virksomhedens risikostyringsaktiviteter på porteføljeniveau. 

Der er dog også en række udfordringer med at få fastlagt hvilke risikoeksponeringer, der skal medtages i ”omvurderingsmodellen”, og hvordan måling og præsentation heraf skal være. Diskussionspapiret søger derfor feedback på en række forskellige aspekter af modellen:

  • Skal forventede (forecast) transaktioner indregnes og måles i balancen?
  • Skal hele porteføljen eller alene den afdækkede del omvurderes?
  • Kan alene det nederste lag af en portefølje omvurderes?
  • Hvilke renteeksponeringer skal kunne sikres: Anfordringsindlån, udlån med (førtidig) indfrielsesmulighed, tilsagte, men endnu ikke udnyttede faciliteter samt udmeldt fast afkast til ejere af egenkapital, bortset fra egenkapitalens deltagelse i tabsrisiko?
  • Kan interne derivater bruges?
  • Hvad er de forskellige alternativer med hensyn til præsentations- og oplysningskrav?
  • Hvilke praktiske metoder/”genveje” er nødvendige for at gøre modellen operationel - kan interne afregningspriser fx anvendes?


Disse spørgsmål og mange andre overvejes i DP’et, og IASB søger feedback med henblik på at afdække, om den foreslåede model vil resultere i nyttige oplysninger, og om modellen vil være anvendelig i praksis. 
 

Læs mere på IASPlus hvor du finder links til blandt andet IFRS in Focus med sammenfatning af diskussionspapiret, selve DP/2014/1 Accounting for Dynamic Risk Management: a Portfolio Revaluation Approach to Macro Hedging og IASBs Snapshot introducing the DP samt Robert Bruce interview om Accounting for dynamic risk management – a portfolio revaluation approach for macro hedging.
 

Den 29. april afholdte IASB to webcasts om diskussionsoplægget.

 

DP’et søger feedback på bl.a. de udfordringer det giver at få fastlagt hvilke risikoeksponeringer, der skal medtages, samt måling og præsentation heraf.

 

Fandt du dette nyttigt?