Indsigt

IFRS: Nye/ændrede standarder/fortolkningsbidrag

Hvad skal implementeres i 2016 og i kommende regnskabsår?

Deloitte har opdateret publikationen med hjælpeværktøjet ”Oversigt over nye og ændrede IFRS standarder og fortolkningsbidrag” med ændringer til IFRS udsendt til og med 31.12.2016. Værktøjet er søgt gjort så nemt for brugeren at anvende som muligt.

Med publikationen opnår virksomheden dokumentation af sine overvejelser i forhold til betydningen af nye og ændrede standarder mv., som er et fokusområde for ESMA/regnskabskontrollen i forhold til 2016-årsrapporterne. Desuden får virksomheden udarbejdet en overordnet IFRS projektplan.

Publikationen giver overblik over, hvilke ændringer til IFRS, der skal implementeres i 2016, samt hvilke ændringer, der skal implementeres i efterfølgende regnskabsår, og som virksomhederne bør være opmærksomme på allerede nu. Publikationen indeholder en kort omtale af de enkelte ændringer, og kan desuden udfyldes med virksomhedens egen analyse af ændringernes forventede effekt på virksomhedens regnskab, angivelse af status for analysen samt eventuelt aftalte deadlines for deliverables.

Oversigt over nye og ændrede IFRS standarder og fortolkningsbidrag - 2016 eller senere
Fandt du dette nyttigt?