Perspektiver

Deloitte hjælper den velgørende fond Human Practice Foundation

Deloitte støtter den danske NGO Human Practice Foundation med pro bono-arbejde, hvilket er et initiativ, der flugter med vores globale mål om at styrke uddannelserne i den fattige del af verden.

Deloittes arbejde for Human Practice Foundation matcher det globale initiativ WorldClass, som for nylig blev lanceret og netop handler om, at Deloitte skal gøre en forskel for 50 mio. mennesker i verden – med særligt fokus på FN’s verdensmål om uddannelse og kompetenceudvikling.
”Vi syntes, det var et fantastisk formål, og det har været en glæde at bidrage med vores kompetencer. Human Practice Foundation er en fond, der arbejder for bedre uddannelse i den tredje verden, og det mål er helt i tråd med vores WorldClass-initiativ,” siger Henrik Wellejus, partner og leder af Audit & Assurance.

Deloitte yder rådgivning og revision
Deloitte har hjulpet med vejledning i økonomistyring, revision, strategi og skatteoptimering helt fra starten, da Human Practice Foundation blev løbet i gang af initiativtager og CEO Pernille Kruse Madsen. Hun havde brug for sikker rådgivning og stabilitet til sit projekt, som også tæller andre repræsentanter fra toppen af dansk erhvervsliv blandt sine støtter.

Samarbejdet med Deloitte har stor betydning for fonden og Pernille Kruse Madsen:
”Human Practice Foundation er utrolig taknemmelig for Deloittes store og værdifulde bidrag med revision og rådgivning. Det har stor betydning for fondens arbejde at få god ekspertrådgivning og samtidig kunne holde vores 100% model, hvor alle penge går direkte til at hjælpe børn ud af fattigdom gennem uddannelse og impact-projekter. Vi er meget taknemmelige for den store indsats fra Deloitte, ” siger Pernille Kruse Madsen.

En ildsjæl i front
Pernille Kruse Madsen besluttede i 2013 at bytte en karriere hos Mærsk ud med arbejdet for verdens fattige. Hun satte sig for at bekæmpe fattigdom i ulandene, og sammen med Nils Foss og brødrene Martin og Jesper Kring stiftede hun Human Practice Foundation.

Fonden støtter primært skole- og iværksætterprojekter i udviklingslande. Deres projekter er lokalt forankrede og får støtte af lokale samarbejdspartnere. Som donor kan man engagere sig personligt og besøge projekterne, der styres professionelt og er helt transparente. Fonden vil hæve levestandarden i ulandene baseret på lokalt engagement via bedre uddannelse og nye metoder.

Deloitte var med som founding father helt fra starten sammen med blandt andre erhvervsmændene Jørgen Buhl Rasmussen og Ole Andersen.

Se mere om Human Practice Foundation her.

Fandt du dette nyttigt?