Insight

Ændringer til IFRS som følge af IBOR-reformen

IASB har udsendt ændringer af IFRS 9, IFRS 7 og IAS 39, som følge af IBOR-reformen.

IASB har udsendt ændringer til tre standarder, som skal mindske potentielle usikkerheder ved brug af bestemmelserne om regnskabsmæssig sikring, som følge af reformen af systemet vedr. referencerenter (IBOR-reformen).

IASB har udsendt ændringer til IFRS 9 Financial Instruments, IAS 39 Financial Instruments: Recognition and Measurement og IFRS 7 Financial Instruments: Disclosures. Ændringerne skal mindske potentielle usikkerheder ved brug af bestemmelserne om regnskabsmæssig sikring som følge af reformen af systemet vedr. referencerenter (IBOR-reformen).

Referencerenter – eller benchmarkrenter – er offentligt tilgængelige rentesatser, så som LIBOR, EURIBOR og CIBOR. De repræsenterer omkostningerne ved at opnå usikret finansiering i en bestemt kombination af valuta og løbetid og på et bestemt interbank-udlånsmarked. Den seneste markedsudvikling har sat spørgsmålstegn ved den langsigtede anvendelse af disse benchmarks.

IFRS kræver, at virksomheder anvender fremadskuende informationer ved anvendelse af bestemmelserne om regnskabsmæssig sikring. Så længe IBOR-reformen er igangværende, eksisterer der usikkerhed om, hvornår de nuværende rentebenchmarks bliver erstattet og med hvilken rentesats. For at undgå, at virksomhederne skal ophøre med at anvende bestemmelserne om regnskabsmæssig sikring alene på grund af reformens indvirkning på virksomhedernes evne til at foretage fremadrettede vurderinger, har IASB ændret nogle specifikke krav til regnskabsmæssig sikring. Efter de ændrede krav skal virksomhederne ved anvendelse af regnskabsmæssig sikring forudsætte, at benchmarkrenten ikke ændres som følge af IBOR-reformen.

Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, der begynder 1. januar 2020 eller senere. Tidligere anvendelse er tilladt - i Danmark dog ikke før ændringerne er godkendt af EU.


Læs mere i IFRS in Focus, september 2019

Fandt du dette nyttigt?