Indsigt

Lov om kønssammensætningen i ledelser

Folketinget har den 14. december 2012 vedtaget, at store virksomheder skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer.

Større virksomheder skal redegøre for status for opfyldelse af det opstillede måltal og for politikken i årsrapporten. Loven omfatter samme gruppe store virksomheder, som i dag skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.

Nedenstående er primært baseret på ændringen til selskabsloven.

 

Måltal og politikker for det underrepræsenterede køn
Kravene om opstilling af måltal og politikker for det underrepræsenterede køn er indarbejdet i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om finansiel virksomhed, lov om betalingstjenester og elektroniske penge, lov om investeringsforeninger mv. og lov om værdipapirer.

 

Hvilke virksomheder rammes af de nye lovkrav?
Kravene gælder virksomheder, der er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse C (stor) og D samt finansielle virksomheder, der er børsnoterede eller som i to på hinanden følgende år har en balancesum på over 500 mio.kr. Også en lang række virksomheder på det finansielle område er omfattet. 

Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Undtagelsen gælder ikke opstilling af måltal for det øverste ledelsesorgan.

Moder- og dattervirksomheder kan undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, hvis der opstilles måltal og udarbejdes en politik for den samlede koncern. Et dansk datterselskab, som indgår i en koncern med et udenlandsk moderselskab, kan ikke undlade at opstille måltal og udarbejde en politik, fordi det udenlandske moderselskab ikke er omfattet af den nye bestemmelse.

Samtidig er der vedtaget en ændring af ligestillingsloven (L 2), som pålægger statslige institutioner og virksomheder at opstille tilsvarende måltal. Dette gælder både institutioner og virksomheder, hvis udgifter overvejende dækkes af statslige midler, eller hvis staten ejer den overvejende del af virksomheden eller institutionen. I lovbemærkningerne nævnes eksempelvis DSB, DONG, Naviair, Energinet.dk, ATP-fonden, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, universiteterne, en række professionshøjskoler, Klasselotteriet, Danmarks Nationalbank og Bornholmstrafikken.

 

Måltal for øverste ledelsesorgan
Det øverste ledelsesorgan  vil i de fleste af de omfattede virksomheder være bestyrelsen. Det underrepræsenterede køn vil i de fleste tilfælde være kvinder. Det fremgår af lovbemærkningerne, at måltallet skal være ambitiøst og realistisk og skal bestå af:

  • Fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn, herunder antallet. Den fastsatte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.
  • Virksomhedens tidshorisont for at opnå den pågældende andel. Det anføres, at tidshorisonten som udgangspunkt højst bør fastsættes til 4 år, som er den periode, det maksimalt tager at udskifte det øverste ledelsesorgan.

Det er således op til det enkelte selskab at vurdere, hvor højt måltallet for andelen af det underrepræsenterede køn skal være. Måltallet skal jf. lovbemærkningerne kun omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan; dvs. at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke skal indgå i det opstillede måltal.

 

Politik for øvrige ledelsesniveauer
Ved de øvrige ledelsesniveauer forstås jf. lovbemærkningerne ledende stillinger, der ikke relaterer sig til den øverste ledelse af selskabet, jf. § 5, nr. 5, i selskabsloven. Bemærkningerne anfører som eksempler en økonomidirektør samt teamledere og afdelingsledere o.l. Hvornår der er tale om en ledende stilling vil bero på den enkelte virksomheds ledelsesstruktur, og der kan både være tale om stillinger, hvortil der er knyttet et personalesansvar og et fagligt ansvar.

Politikken skal beskrive, hvordan virksomhederne vil sikre en mere ligelig kønsmæssig fordeling, eksempelvis ved:

  • at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk
  • at oprette mentorordninger
  • at fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn
  • at gøre virksomheden attraktiv for ledere af begge køn, fx ved at sikre en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder
  • at stille krav til ansættelsesprocedurer og rekruttering

 

Bødestraf ved manglende måltal
En samtidig udvidelse af straffebestemmelsen i selskabslovens § 367 indebærer, at manglende opstilling af måltal efter den nye bestemmelse (SEL § 139 a, stk. 1, nr. 1) straffes med bøde. Der er – jf. lovbemærkningerne – tale om almindelige strafferetlige bøder, der behandles i det strafferetlige system. Der er dermed ikke tale om, at Erhvervsstyrelsen tillægges en kompetence til at udstede administrative bødeforelæg, i tilfælde af at et selskab ikke har opstillet måltal.

Overtrædelse af kravet om at udarbejde en politik for øvrige ledelsesniveauer (SEL § 139 a, stk. 1, nr. 2) er ikke strafbelagt efter straffebestemmelsen i selskabslovens § 367, men manglende udarbejdelse af en politik vil jf. lovbemærkningerne indirekte kunne medføre bødestraf efter årsregnskabsloven § 99 b, stk. 2, hvorefter virksomheden skal redegøre for politikken.

 

Rapportering om kønssammensætningen
I årsregnskabsloven er indsat en ny § 99b, hvorefter virksomheder omfattet af regnskabsklasse C (stor) og D skal redegøre for:

1. status for opfyldelsen af det opstillede måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder for hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning

2. politikken for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer efter bestemmelserne om rapportering om samfundsansvar i lovens § 99a, dvs. om virksomhedens politik, handlinger og opnåede resultater.

Deloitte mener

Det nye oplysningskrav er seneste eksempel på en udvikling, hvor der via lovgivning kræves mere rapportering om ikke-finansielle forhold i årsrapporten. Det er ikke belyst, hvordan det nye oplysningskrav hænger sammen med formålet med årsrapporten, som er at understøtte regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger.

I en tid med stor fokus på overskuelighed, og hvor virksomhederne arbejder på at skabe bedre overblik over mængden af informationer i årsrapporten, forstærkes behovet for en mere principiel stillingtagen til, om årsrapporten fortsat er det rigtige sted for disse oplysningskrav. 

Efter Deloittes opfattelse ville det være mere hensigtsmæssigt at kræve denne slags oplysninger, som ikke direkte vedrører den økonomiske rapportering, placeret på en særlig del af virksomhedens hjemmeside.

I forhold til den konkrete lovændring er det dog positivt, at virksomhederne med hensyn til offentliggørelse har samme fleksibilitet som i forhold til redegørelsen for samfundsansvar. Virksomhederne kan vælge at offentliggøre rapporteringen om det opstillede måltal i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside i stedet for i ledelsesberetningen i årsrapporten.

For begge krav gælder, at hvis der foreligger en ligelig kønsfordeling i hhv. det øverste ledelsesorgan og på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, er det tilstrækkeligt at oplyse dette i ledelsesberetningen. En ligelig kønsfordeling foreligger ifølge lovbemærkningerne ved en 40/60 %-fordeling af hhv. mænd og kvinder. Er det ene køn repræsenteret med mindre end 40 %, er det således underrepræsenteret ifølge lovbemærkningerne.

Moder- og dattervirksomheder, som indgår i et koncernregnskab, hvor oplysningerne gives for koncernen som helhed og virksomheder, som har udarbejdet en fremskridtsrapport i forbindelse med tilslutning til FN's Global Compact eller FN's Principper for ansvarlige investeringer, kan efter de undtagelser, som gælder for redegørelsen for samfundsansvar, undlade selv at give oplysninger om rapportering om det opstillede måltal.

Redegørelsen kan gives i ledelsesberetningen, eller der kan i ledelsesberetningen henvises til en redegørelse i en supplerende beretning eller på virksomhedens hjemmeside efter de regler, som gælder for redegørelsen for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99a.

Ifølge lovbemærkningerne vil Finanstilsynet ved bekendtgørelse indføre tilsvarende oplysningskrav for de finansielle virksomheder, som ikke er omfattet af årsregnskabsloven.

 

Bødestraf ved manglende redegørelse
Manglende redegørelse kan jf. lovbemærkningerne straffes med bøde efter årsregnskabslovens § 164. For at kunne opfylde det strafbelagte krav om at redegøre for politikken, forudsætter det i sagens natur, at der er udarbejdet en politik. Manglende udarbejdelse af en politik vil derfor indirekte kunne straffes med bøde ifølge årsregnskabsloven.  

 

Ikrafttræden af loven kønssammensætningen i ledelser 
Loven skal træde i kraft den 1. april 2013 og have virkning for årsrapporter for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere. Selskaber med kalenderårsregnskab skal derfor medtage oplysningerne i årsrapporten for 2013.

De omfattede virksomheder skal derfor i løbet af første kvartal 2013 forholde sig til de nye bestemmelser og herunder opstille måltal samt udarbejde en politik, medmindre virksomheden allerede opfylder lovens krav om en ligelig fordeling.

 

Få et godt råd
Du er velkommen til at ringe til vores kontaktpersoner, hvis du vil have sparring om, hvordan de nye lovkrav vil ramme jeres virksomhed.

Loven kan findes på Folketingets hjemmeside.

Fandt du dette nyttigt?