Indsigt

Ny revisorlov er netop vedtaget

Ny revisorlov er netop vedtaget.
Folketinget har netop vedtaget den nye revisorlov, der får virkning fra 17. juni 2016. Loven indeholder særligt to tiltag med politisk og forretningsmæssig betydning for revisionsbranchen; nemlig:

  • implementering af EU-reglerne uden særlige danske krav - altså grundlæggende uden en dansk overimplementering af EU-reglerne og
  • ændret kvalitetskontrol og sanktionssystem for revisorerne.

 

Implementering af EU-reglerne
De vedtagne regler ligger på linje med de for Danmark væsentlige omkringliggende lande, og reglerne giver derved en markant ændret og ny definition af virksomheder af offentlig interesse (PIE-definition). Med den foreslåede danske implementering er der således tale om en ”minimumsimplementering”, som ikke indfører eller opretholder skærpede danske krav i forhold til EU-reglerne. Den nye PIE-definition omfatter:

  • Børsnoterede virksomheder, 
  • Banker og realkreditinstitutter samt 
  • Forsikringsselskaber, herunder visse tværgående pensionsselskaber

Store unoterede danske selskaber (nettoomsætning/balancesum over 5 mia.kr. og 2500 ansatte), der hidtil har været underlagt den danske PIE-definition, vil fremover alene skulle følge revisorlovens bestemmelser om partnerrotation efter 7 år og en skærpet cool-off periode på 3 år, der er gældende for alle PIE-virksomhederne.

Af forordningen fremgår det, at PIE-virksomhederne fremover skal skifte revisionsfirma hvert 10. år med mulighed for at forlænge samarbejdet yderligere 10 år, hvis særlige krav til udbud opfyldes. Ved valg af to revisorer kan den forlængede periode maksimalt udgøre 14 år. Samtidig fastholdes det, at revisor inden for visse grænser fortsat kan - og bør - fungere som virksomhedens rådgiver, herunder specifikt også inden for skatteydelser, vurderingstjenester, transfer pricing og regnskabsmæssige forhold for at bidrage til sikring af regeloverholdelse. Endelig præciseres det, at 70 %-grænsen for ikke-revisionsydelser får virkning for ydelser leveret fra 2020, idet den beregnes på gennemsnittet af de seneste 3 års historik med virkning baseret på revisionshonorar fra 2017 og frem.

Som noget nyt kræver EU-forordningen for PIE-virksomhederne en særlig revisionsprotokol til revisionsudvalget. I den sammenhæng ophæves det hidtil særlige danske krav om førelse af revisionsprotokol med virkning for revisionen af 2016-regnskaber. Visse særlige rapporteringskrav til selskabets ledelse vil dog fortsat eksistere, hvorfor det ofte vil være hensigtsmæssigt at videreføre revisionsprotokollen frivilligt.

Den fremtidige revisionspåtegning er ligeledes et centralt forhold. Høring af de konkrete bekendtgørelser herom, herunder en ajourføring af erklæringsbekendtgørelsen, udestår fortsat.

Kvalitetskontrol og sanktionssystem
Implementeringen medfører også en væsentlig ændring og modernisering af kvalitetskontrollen og sanktionssystemet, så kontrollen fremover bliver mere økonomisk effektiv og relevant. Kvalitetskontrollen, der fremover i øvrigt falder direkte under Erhvervsstyrelsen, vil i mindre grad være fokuseret på bevidstløs tjeklistekontrol og i højere grad fokusere på at undersøge de områder, hvor der er størst risiko for at finde væsentlige fejl. Yderligere lægger loven op til øget brug af dialog, henstillinger og påbud ved mindre forseelser, men til gengæld strengere sanktioner ved fejl og mangler, hvor god revisorskik historisk gentagne gange er blevet tilsidesat.

Endelig nedlægges Revisortilsynet og Revisionskommissionen, der i stedet erstattes af et rådgivende Revisorråd.

Bekendtgørelserne om kvalitetskontrol og Revisornævnet udestår endnu.

Bekendtgørelse om kommuner og regioner
Bekendtgørelsen om anvendelsen på kommunerne mv. forventes ligeledes at skulle træde i kraft 17. juni 2016. I udkastet til bekendtgørelsen lægges der bl.a. op til at undtage de små kommunale fællesskaber fra reguleringen, at indføre en cap på henholdsvis 1,5 mio.kr. i mindre kommuner og 2,5 mio.kr. i større kommuner målt på indbyggertal (i stedet for 70 %-grænsen) samt at lave en liste med tilladte ydelser, der på afgørende punkter er mindre restriktiv end forordningens bestemmelser for PIE-virksomhederne.

Revisorloven blev vedtaget i Folketinget torsdag d. 19. maj med virkning fra 17. juni 2016. Entry into force (for hhv. 10 og 20 års tælle-række som revisor) er fortsat 16. juni 2014.

 

Fakta:
Væsentligste punkter i den nye revisorlov som følge af EU-reglerne:

  • Virksomheder af offentlig interesse (PIE) defineres fremover som 
    - Børsnoterede selskaber, banker, kreditinstitutter og forsikringsselskaber 
  • PIE-virksomheder skal som udgangspunkt rotere revisorfirma hvert 10. år (entry into force 16. juni 2014). Dog er der mulighed for forlængelse med yderligere 10 år (14 år ved valg af dobbeltrevisor), når helt særlige krav til udbud opfyldes
  • Skatteydelser og vurderingstjenester fra revisor i PIE-virksomhederne vil være tilladt som fastlagt i loven 
  • Revisionsfirmaet må fra 2020 maksimalt levere rådgivning til en PIE, der svarer til 70 pct. af det årlige revisionshonorar (baseret på et gennemsnit af de seneste 3 års honorar)
  • Cool-off bestemmelser for revisor forud for tiltræden i en ledende stilling hos en revisionsklient (gælder såvel PIE-virksomheder som øvrige virksomheder)
  • Afskaffelse af kravet om en revisionsprotokol uden for PIE-segmentet
  • Partnerrotation hvert 7. år i store unoterede selskaber (nettoomsætning/balancesum over 5 mia.kr. og 2500 ansatte) med en skærpelse om time-out før genindtrædelse som revisor (øget fra 2 til 3 år). 
  • Risiko- og relevansbaseret kvalitetskontrol falder direkte under Erhvervsstyrelsen og får nyt fokus: Grove forseelser bliver sanktioneret hårdere, imens mindre fejl rettes op ved dialog, henstillinger og påbud 
  • Revisortilsynet og Revisorkommissionen nedlægges og erstattes af et rådgivende Revisorråd.
Fandt du dette nyttigt?