Indsigt

Nye regler om derivataftaler

Regler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar 2014 skal indrapportere alle aftaler om derivater, fx renteswaps, valutaterminskontrakter, optioner m.v. (afledte finansielle instrumenter/derivataftaler) til et centralt transaktionsregister. Derudover følger en række andre krav i forbindelse med indgåelse af OTC-derivataftaler.

Kravene skyldes ikrafttrædelsen af ”EMIR” (European Market Infrastructure Regulation), som er betegnelsen for EU’s forordning om OTC-derivater, centrale clearingsmodparter og transaktionsregistre.

Forordningen medfører at:

  • Alle derivataftaler – såvel OTC-derivater som derivater, der handles på et reguleret marked – skal indrapporteres til et særligt transaktionsregister (indberetningsforpligtelse),
  • Ikke-finansielle virksomheder, der handler OTC-derivater i meget stort omfang (over hhv. 1 mia. € eller 3 mia. € - også kaldet IFM+, jf. nedenfor), og alle finansielle virksomheder (uanset omfanget af OTC-derivater) skal cleare alle standardiserede OTC-derivataftaler, som disse parter foretager med hinanden, via en central clearingsmodpart (clearingsforpligtelse), og
  • Alle ikke-clearede OTC-derivater omfattes af særlige krav til risikostyring og risikoreducering (risikoreduktionsforpligtelse).

Alle virksomheder med et CVR-nr., der indgår derivataftaler, bliver omfattet af indberetningsforpligtelsen og er allerede i dag omfattet af risikoreduktionsforpligtelsen, mens det ikke er alle, der bliver omfattet af clearingsforpligtelsen. Indberetnings- og risikoreduktionsforpligtelserne gælder ikke kun koncerneksterne men også koncerninterne derivataftaler.

Vi anbefaler, at virksomhederne får afklaret, hvorvidt deres bankforbindelser (eller andre modparter, som de indgår derivataftaler med), på virksomhedens vegne sørger for opfyldelse af risikoreduktionsforpligtelsen og herudover vil opfylde indberetningspligten, når denne træder i kraft den 12. februar 2014. 

Vi anbefaler endvidere, at virksomhederne overvejer, hvorvidt de selv er i stand til at opfylde de nævnte forpligtelser i forhold til koncerninterne derivataftaler, eller om deres bankforbindelse eller en tredjepart skal bistå virksomheden hermed.

 

Modparter, der indgår OTC-derivater, opdeles i 3 grupper:

1. Finansielle modparter, fx banker 

2. Ikke-finansielle modparter (”IFM”), der har udestående OTC-derivater inden for samme kategori for mere end hhv. 1 mia. € eller 3 mia. € afhængig af kategori, jf. nedenfor (nedenfor benævnt ”IFM+”)

3. Andre ikke-finansielle modparter (nedenfor benævnt ”IFM-”)

 

En ikke-finansiel modpart er en IFM+, hvis dens beholdning af OTC-derivater eksklusiv sikringsinstrumenter overstiger én af nedenstående grænser:

 

OTC-derivatklasse 

Nominel bruttoværdi

OTC-kreditderivataftaler

1 mia. EUR 

b

OTC-aktiederivataftaler 

1 mia. EUR

c

OTC-rentederivataftaler

3 mia. EUR

d

OTC-valutaderivataftaler

3 mia. EUR

e

OTC-råvarederivataftaler og andre OTC-derivataftaler, der ikke falder ind under litra a) – d) 3 mia. EUR

 

 

Læs mere i notatet til download

 

Notat om nye regler om derivataftaler
Fandt du dette nyttigt?