Indsigt

Sunde medarbejdere kan let få ondt i skatten

Arbejdsgiverbetalte sundhedsordninger og andre goder kan skabe topmotiverede medarbejdere, men kan give selv samme medarbejdere ondt i skatten.

På mange arbejdspladser er sundhed et indsatsområde. Det gælder store som små virksomheder og på tværs af mange brancher – fra banker til håndværksvirksomheder og alt indimellem. Der bliver iværksat mange tiltag for at få sundhed på dagsordenen og øge medarbejdernes trivsel. Imidlertid kan medarbejderne risikere at blive ramt – ikke på helbredet, men på pengepungen, for tungen skal holdes lige i munden, hvis man vil undgå et skattesmæk.


Arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser
Når det gælder de arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser, har arbejdsgiveren som hovedregel skattemæssigt fradrag for personaleudgifter. Det gælder, uanset om der er tale om en generel ordning for alle medarbejdere eller en særlig ordning for en enkelt medarbejder. Det eneste, der har betydning for arbejdsgiveren, er, hvorvidt der er indberetningspligt eller ej.

For medarbejderen, derimod, kan der være en væsentlig forskel i behandlingen. Tilmed er det ikke altid logisk, hvad der er skattefrit og skattepligtigt. Derfor er man nødt til at kende reglerne.

Almindelige personale- og velfærdsordninger beskattes eksempelvis ikke, hvis de er uden væsentlig økonomisk værdi, og hvis de er ens for alle medarbejdere, det vil sige ”ikke-individualiserbare”.

Her er typisk tale om generelle ordninger som kildevand og frugtordninger. Motionsrum og tennisbaner anses ligeledes for generel personalepleje uden beskatning. Ansætter virksomheden imidlertid en personlig træner, er der pludselig skattepligt, eftersom ordningen regnes for at have en væsentlig økonomisk værdi.

Vaccinationer og mindre sundhedstjek, som tilbydes alle medarbejdere, er ligeledes skattefrie, men større udredninger og programmer er skattepligtige. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede udgifter er skattefrie, ligesom en forsikringsordning, der dækker dette, også er skattefri. Hvis forsikringen omfatter andre forhold, der ikke er arbejdsrelaterede, bliver den fulde præmie imidlertid skattepligtig.

Arbejdsgiverbetalt stressbehandling er som udgangspunkt en privat omkostning og derved skattepligtig, men hvis det kan påvises, at stressen er opstået som følge af arbejdet, kan den blive skattefri. Det kræver dog, at der har været et behandlingsforløb forinden. Skattemæssigt anses stress ikke for en sygdom.

Der er derimod skattefrihed for behandling af misbrug af medicin og alkohol, hvis der foreligger en lægeerklæring, ligesom rygeafvænning er skattefri. Behandling af spilafhængighed er derimod skattepligtig.

Sundhedsforsikringer er skattepligtige, også selv om der er tale om en generel ordning. Andelen, der falder på misbrugsbehandling, er dog skattefri. Ulykkesforsikringer er delvist skattepligtige.

Samlet set er området en jungle.


Personaleforeninger
Når vi kigger på personaleforeningerne, er billedet en smule enklere. Aktiviteter, som medarbejderne deltager i, og goder, som medarbejderne modtager fra en personaleforening, er som udgangspunkt skattefrie. Aktiviteterne skal dog afholdes indenfor foreningens virke, i overensstemmelse med formålet i vedtægterne og må ikke have til hensigt at skabe en økonomisk gevinst for medlemmerne.

Der kan være tale om:

Startgebyr til en turnering

  • Træner
  • Transport
  • Fortæring i rimeligt omfang
  • Leje af faciliteter
  • Beklædning til brug for arrangementer

Visse aktiviteter og goder er skattepligtige f.eks. udlodning af kunst.
Hvis arbejdsgiveren yder et væsentligt tilskud til personaleforeningen eller har direkte væsentlig indflydelse i foreningen, vil aktiviteterne være omfattet af de almindelige regler om beskatning og indberetning af personalegoder. I det tilfælde skal der ske beskatning og indberetning af markedsværdien af goderne, hvis værdien overstiger 1.100 kr. Egne bidrag kan modregnes.

Ifølge SKAT er tilskud til en personaleforening på under 1.500 kr. pr. år pr. medarbejder ikke væsentligt.


Den generelle bagatelgrænse
Arbejdsgiveren har pligt til at indberette personalegoder, hvor værdien overstiger 1.100 kr. Det er ikke en bundgrænse, men en såkaldt bagatelgrænse. Sagt på en anden måde: Hvis værdien på 1.100 kr. overstiges, bliver hele beløbet skattepligtigt og ikke kun forskellen mellem værdien og 1.100 kr.


Den særlige bagatelgrænse
Goder, som i overvejende grad stilles til rådighed af arbejdsgiveren af hensyn til medarbejderens arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 5.700 kr. Det kan være udgifter til arbejdsredskaber, afholdelse af jubilæum, udgifter til forebyggelse, behandling af skader mv. Også her er der tale om en bagatelgrænse og ikke en bundgrænse.


Det gode råd
Konklusionen er klar: Vær varsom, når der etableres sundhedsordninger eller gives tilskud til personaleforeningen. Det er et kompliceret område, så tal med din revisor. Dine gode hensigter skulle jo nødig ende som en (s)kattepine.

Fandt du dette nyttigt?