Kulturbæreren der funkler i hjertet af København

Med rødder tilbage til efterkrigstiden har Klarlund siden 1947 været en af Danmarks førende forhandlere af kvalitetsure og –smykker. De mange årtier med kærlighed for kvalitet og juveler har fostret Klarlund en kultur af passion, ambition og ydmyghed, der sender kunderne ud i verden med følelsen af at have oplevet noget helt særligt. Måske var det denne følelse forretningen havde beriget Axel Pitzner med, da han i 1989 besluttede sig for at købe den.

Nogle år tidligere havde han stiftet Axel Pitzner Fonden – en erhvervsdrivende fond, der i dag har vokset sig ind i rækken af større danske fonde. Foruden ejerskabet af Klarlund, har fonden aktiviteter inden for danske og udenlandske ejendomme, produktion af skibe og solcelleparker i Afrika samt design og fremstilling af plastikprodukter til bl.a. husholdning.

I 2014 kom vi med på Axel Pitzner Fondens rejse og har gennem flere år ageret trusted adviser inden for rådgivning og due diligence i opkøbsfaser, transfer pricing i forbindelse med handel over landegrænser samt skattevejledning inden for person- og selskabsskat, moms og udstationering.

Compliance er højt prioriteret hos Axel Pitzner Fonden, hvor etik og god forretningsskik er bærende kerneværdier. Vores udenlandske kolleger bidrager med lokal skatterådgivning, så fonden får en 360 graders rådgivning i Danmark og globalt. Derudover fokuserer Axel Pitzner Fonden på at effektivisere forretningsgangene i deres datterselskaber, hvortil vi agerer sparringspartner inden for robotics, procesoptimering og generel ERP-implementering.

Vi er meget beærede over at kunne rådgive en af Danmarks største kulturbærende fonde, og vi ser frem til mange flere års samarbejde som full service provider og trusted adviser til Axel Pitzner Fonden.

Læs mere om Private Equity

Ræk ud til os

Henrik Wellejus

Audit & Assurance Leader

Audit & Assurance

+45 20 72 79 97

hwellejus@deloitte.dk

Hans Tauby

Private Equity

Audit & Assurance

+45 30 93 61 09

htauby@deloitte.dk