Virksomheder over alt i landet holder vejret disse dage, hvor en pandemi har ramt det internationale samfund. Hvad gør man som leder i sådan en unik situation? Hvordan passer man på sine ansatte, samtidig med at man holder gang i hjulene så vidt muligt? Og hvad betyder regeringens tiltag for din virksomhed?

I Deloitte står vi ved din side. Derfor har vi samlet vores bedste råd og indsigter for at hjælpe dig og din virksomhed bedst muligt igennem COVID-19-perioden.

Tøv ikke med at række ud til os, hvis du har spørgsmål.

Lars B. Nielsen, Partner
larnielsen@deloitte.dk

+45 30 70 37 28

Sådan kommer autobranchen igennem pandemien

Et globalt perspektiv på Coronavirussens effekt på autobranchen.

Få gode råd her

Forstå effekterne af COVID-19 for autobranchen

En guide til ledere i bilbranchen under Coronakrisen.

Gå til artiklen her

Tre hurtige til Lars B. Nielsen

Hvad forventer vi, at COVID-19 kommer til at betyde for autobranchen?

COVID-19 vil efter min vurdering få stor negativ indflydelse på autobranchen, idet der på kort sigt må forventes en stor nedgang i såvel omsætningen på eftermarkedet som i salget af nye og brugte biler. På længere sigt vil der kunne opstå leveranceproblemer i forhold til at få nye biler, da en stor del af producenterne har helt eller delvist lukket ned for produktionen i en større eller længere periode. Dette kan skyldes manglende leverancer af komponenter fra underleverandører, men det kan også skyldes egne forhold såsom pålagt nedlukning af fabrikker og på et tidspunkt genstart af produktion. Til den tid må der forventes en indkøringsperiode, før produktionen vil være tilbage på normalt niveau.

Det er min vurdering, at det ikke kun bliver en kortvarig opbremsning. Jeg tror, den usikkerhed, der er skabt hos både private virksomheder og lønmodtagere, får en længerevarende effekt – for eksempel at folk vælger at udskyde planerne om at købe ny bil.

Hvad kan aktører i autobranchen gøre for at komme bedst igennem COVID-19-perioden?

De enkelte aktører i autobranchen skal lave en scenarieanalyse for at have et tilstrækkeligt grundlag at træffe de rigtige og nødvendige beslutninger på baggrund af. Det vil være nødvendigt at se på mulighederne i de vedtagne hjælpepakker, men der er efter min opfattelse ingen tvivl om, at der skal reduceres i de faste omkostninger. I en almindelig bilvirksomhed betyder det, at det vil være nødvendigt med en reduktion i personaleomkostningerne.

Hvilke reaktioner hører du rundt omkring fra virksomheder i branchen?

Der er markant mindre aktivitet på værkstederne, og salgsafdelingerne ser langt efter nye købere. Det er min vurdering, at en stor del af bilforhandlere vil komme ind under reglerne omkring omsætningsnedgang på 40 procent eller mere, og derfor vil de skulle ansøge om kompensation for faste udgifter.

Dette skal du have styr på


Er du en SMV?
Besøg vores Corona-side for små- og mellemstore virksomheder og få styr på de særlige vilkår for din virksomhed

Du kan udskyde moms og skat
På baggrund af den stigende økonomiske usikkerhed for erhvervslivet har regeringen vedtaget en række lempelser til betalingsfrister for virksomhederne, der skal styrke likviditeten over en periode. Disse lempelser vedrører dels momsbetalinger og dels betaling af A-skat og AM-bidrag.

Vi har samlet en oversigt over betalingsfrister for moms og selskabsskat.

Trepartsaftalen giver mulighed for lønkompensation
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere i private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt ramt som følge af COVID-19, og som derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte.

Du kan læse mere om, hvordan din virksomhed er stillet efter trepartsaftalen her.

Vær ekstra opmærksom på cyber kriminalitet!
Cyberkriminelle er kendt for at drage fordel af situationer præget af frygt og usikkerhed. Den aktuelle nødsituation er ingen undtagelse, og vi ser lige nu en stigning i antallet af phishing-emails.

Læs mere her

Hvad skal jeg overveje som leder?

Virksomhedsledere på tværs af industrier står overfor en række svære, men vigtige beslutninger. I takt med at politikere og myndigheder løbende præsenterer nye informationer, er der hele tiden en ny situation at forholde sig til.

Bare rolig – der er hjælp at hente.

Deloitte har samlet de vigtigste overvejelser at gøre sig som leder under COVID-19

Hvad sker der i resten af branchen?

Besøg Bilbranchens hjemmeside og hold dig opdateret med de seneste nyheder fra branchen.

Kontakt

Lars B. Nielsen

Partner

+45 30 70 37 28

Share this story