Et år efter: Hvad er status i restaurationsbranchen, og hvilken fremtid ser vi ind i? Deloitte har talt med cheføkonom i HORESTA, Jonas Kjær, om en branchestatus på vej ud af coronakrisen.

I august 2020 tog vi temperaturen på branchen, efter hvad der syntes som en særlig hård lockdownperiode. Dengang pegede tallene fx på et fald i omsætningen på 20-30% i marts og april. Hvordan er det gået siden?

”Det har været et år uden sidestykke. Et år med kæmpestor uforudsigelighed, som mildest talt kan beskrives som en rutsjebanetur. Branchen så ind i en helt ny virkelighed, hvor det blev svært at forudse dagen i morgen; om der kom gæster, og om man overhovedet måtte holde åbent.”

Snarrådig omstilling skabte ifølge cheføkonomen et plaster på såret for nogle, mens branchen som helhed dog led store tab:

”De 20-30% fra sidste års interview var tidlige tal – vi ved nu, at faldet faktisk var betydeligt større. I foråret 2020 var hotelbranchen således nede med ca. 75% og restaurationsbranchen nede med ca. 50% af omsætningen. Det er kolossale tab, og det er bekymrende.”

Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA

Selvom omsætningen så ud til at normalisere sig hen over sommermånederne i 2020, varede det ikke længe, før branchen igen måtte spænde bæltet ind: ”Genindførte restriktioner i september og endnu en national nedlukning fra december 2020 gjorde det tæt på umuligt at drive almindelig hotel- og restaurationsdrift; faktisk helt frem til april 2021, hvor vi endelig kunne åbne for servering i restauranten igen,” udtaler cheføkonomen.

Således viser omsætningstallene ifølge Jonas Kjær en nedgang på mellem 60-70% i hotelbranchen og 50% i restaurationsbranchen i vintermånederne 2020/21.

”Det er først nu, vi nærmer os normalen. Juli og august 2021 ser fornuftige ud for restaurationsbranchen til trods for et delvist lukket natteliv. Hotellerne derimod mangler 20% omsætning på landsplan – og her er det primært hotellerne i København, der kæmper med omkring 40-50% reduceret omsætning.”

Hvordan har det forløbet med hjælpepakkerne siden sidst?

Virksomhederne er hårdt prøvede og står til stadighed over for nye udfordringer. Derfor står Jonas Kjærs udtalelse fra sidste år stadig ved magt: ”Det er nu, den egentlige test kommer.”

Men det helt store blodbad er ifølge Jonas Kjær udeblevet indtil videre: ”Til trods for at mange virksomheder har lidt store tab i branchen, ser det heldigvis ud til, at hjælpepakkerne har minimeret det blodbad, som vi frygtede i 2020.”

Den manglende aktivitet på toplinjen vækker dog stadig bekymring hos cheføkonomen, der fortsat nøje følger hjælpepakkernes indvirken på branchen:

”Vi har fulgt konkurserne løbende, fordi vi forventede en tsunami af konkurser. Tallene indikerer en stigende tendens i antallet af konkurser i forbindelse med nedlukningerne, og det er altid bekymrende, men indtil videre har det ikke været på det niveau, vi tidligere frygtede.”

Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA

Men i takt med at hjælpepakkerne udfases, og grænsen for at kunne få hjælp bliver sværere at nå, står virksomhederne nu på egne ben, og det kan godt være det, som er med til at skubbe nogle ud over kanten, mener Jonas Kjær.

”Der er tæret på egenkapitalen, og der er blevet lånt til betaling af moms og A-skat. Det efterlader selvfølgelig en større gældsætning i branchen. Det var en god hjælp, at fristerne for tilbagebetaling af moms og A-skattelån blev udskudt. Spørgsmålet er så nu, om konkurserne blot er blevet forsinket. Det afventer vi stadig svar på.”

Danmark er efterhånden tæt på at være fri for restriktioner - Er branchen tilbage til ’normalen’?

Det kommer an på, hvem du spørger, fastslår Jonas Kjær. For der findes massive forskelle i branchen, både mellem restauranter og hoteller, og mellem regionerne i Danmark.

”Da samfundet åbnede op, vendte forbruget hurtigt tilbage i restaurationsbranchen. Værre står det dog til for de virksomheder, der er afhængige af udenlandske turister. Derfor ser vi også store regionale forskelle, hvor særligt hovedstadsområdet er hårdt ramt.”

Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA

Der er altså en forsigtig optimisme at spore hos Jonas Kjær, som dog også akkompagneres af en skepsis om, hvorvidt det holder på den lange bane:

”Nu er vi endelig blevet ’sluppet fri’, og jeg tror mange danskere hungrer efter kulturelle oplevelser, gastronomiske forkælelser og en følelse af et normalt liv igen. Vi har et opsparet behov for at gå ud og spise, pengene sidder måske en anelse mere løst, og vi holder gerne ferien hjemme. Men ser vi på længere sigt, så tror jeg ikke, det danske marked kan fylde alle pladserne.”

Det er altså i særdeleshed de manglende turister, der opleves som en hæmsko for mange på markedet, fastslår Jonas Kjær. ”Tallene indikerer en smal vækst og noget, der næsten svarer til normaltilstand hos langt de fleste, men de københavnske restauranter og hoteller halter generelt efter, fordi vi mangler turisterne.”

Hvilke segmenter har klaret sig godt? Og kan man opsætte en formel for, hvorfor de klarede sig godt gennem krisen?

Her hersker der ifølge Jonas Kjær store forskelle, og derfor har opskriften på succes ikke været ens for alle: ”Jeg tror, at det har været vigtigt med en bevidsthed om, hvem ens gæster er, og hvilken helhedsoplevelse man tilbyder, men meget har været ude af vores hænder, ligesom segmenter er forskellige og opskriften herfor ligeså.”

Til gengæld har fx kystnære hoteller, som kunne vende opmærksomheden mod det danske publikum, klaret sig fornuftigt, ligesom store fastfoodkæder, der formåede at holde et relativt højt salgsniveau på takeaway, også har kunnet holde skuden oven vande. Men igen kan der ikke nødvendigvis sættes lighedstegn mellem stor kæde og fornuftigt resultat, mener Jonas Kjær.

”Alle har kæmpet en brav kamp, og det betyder også, at planer om ekspansion fx er blevet sat lidt på standby hos de fleste. Så den helt store omvæltning på markedet, hvor alle mindre aktører blev erstattet af kædeenheder, udeblev. Måske også som konsekvens af, at konkurstallet ikke er helt så dramatisk, som vi først antog, det ville være.”

Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA

I den anden ende af skalaen står især hoteller i København som de helt store tabere: ”Hotellerne i København er omsætningsmæssigt langt fra tilbage, og samtidig kæmpes der med en kapacitetsvækst i byen, en stor udfordring i forhold til international turisme, og en enorm udfordring med at finde arbejdskraft oveni,” udtaler Jonas Kjær og uddyber:

”Da det stod værst til, måtte 33.000 ansatte i branchen se sig om efter en ny arbejdsgiver, og den udfordring mærker branchen nu efterspillet af. Danmarks Statistik har for nylig udgivet målinger i forhold til produktionsbegrænsende faktorer, og her lå mangel på arbejdskraft tårnhøjt for både hoteller og restauranter – således peger 80% af hotellerne og 65% af restauranterne på manglende arbejdskraft som en væksthæmmende faktor.”

Hvordan skal branchen løfte sig?

”Jeg tror, det er vigtigt at gå helhedsorienteret til den oplevelse, man sælger, og så rette kommunikation og markedsføring til derefter. Men det er også et spørgsmål om, at du har et produkt, der kan sadles om – fx at gå fra erhvervs- til privatkunder, som, jeg tror, har været en del af nøglen til at klare sig godt i 2020.”

”Økonomien i privatforbruget ser fornuftig ud – med en opsparet lyst til kulturelle oplevelser, luksusophold og gastronomiske oplevelser samt en række udskudte konferencer, fester og komsammener har vi gode betingelser på den korte bane. Men den lange bane er svær at spå om.”

Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA

Derfor hersker der fortsat for mange ’ubekendte’, og det gør det svært at spå om fremtiden, påpeger cheføkonomen:

”Vi ved ikke, hvornår der præcist kommer gang i den internationale rejseaktivitet igen, og om den overhovedet når samme niveau. Derudover kan vi heller ikke være sikre på, at endnu en nedlukning ikke er lige rundt om hjørnet. Mit håb er blot, at vi har lært af de sidste 12 måneder, og at vi derfor står stærkere næste gang.”

Kontakt

Claus Jorch Andersen

Partner

+45 30 93 67 53

Share this story

$(document.head).append(''); $(document.head).append('