Læs interviewet med direktør i brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil, Thomas Klausen. Han ser røde tal på bundlinjerne, men også gunstige muligheder for en grønnere, mere bæredygtig fremtid efter COVID-19.

Nationalbanken anslår, at dansk eksport samlet reduceres med knap 25 pct. på baggrund af COVID-19. På en måned skønner Kraka, at virksomhederne samlet set går glip af 31,7 mia. kr. i omsætning, at 173.900 jobs påvirkes, og at bruttoværditilvæksten (BVT) falder med 12,7 mia. kr. Næsten en tredjedel af faldet stammer fra afledte effekter på underleverandører som følge af, at eksportvirksomhedernes produktion falder.

Hvilken effekt har Coronakrisen haft på den danske modebranche indtil videre?

”Det er kommet i faser,” siger Thomas Klausen eftertænksomt. Det er først i juni, og han ser tilbage på fire turbulente måneder i den danske modebranche.

”Den første fase var en leverandørkrise, hvor Kina som produktionsland lukkede ned i forbindelse med det kinesiske nytår. Virksomheder, som ikke havde fået varer hjem inden da, gik i panik. Blandt andet var pre-spring- og sommervarerne svære at få hjem.”

”Mange har kontrakter med butikker og kæder og havde forpligtet sig til at levere varer. De stod og skulle forklare kunderne, at de ikke kunne levere, og mange var nok bekymrede for, om man mistede disse kunder og dermed fremtidige indtægtskilder. I februar var aktører i branchen altså meget fokuserede på, om man juridisk set kunne kalde COVID-19 for ’force majeure’.”

Så ramte krisen Europa, og branchen bevægede sig ind i fase 2, forklarer Thomas Klausen.

”Pludselig så vi alle de kæder, der tidligere havde truet med kontraktbrud, vende på en tallerken. Da butikkerne lukkede, og likviditeten forsvandt under fødderne på dem, ville de slet ikke have varerne hjem – og heller ikke betale for de allerede leverede varer.”

”De enkelte brands måtte i gang med den store regnemaskine: Hvor langt strækker vores kredit i banken? Problemet var, at der ikke var en slutdato på det her. Derfor handlede dialogen med bankerne om, hvor længe man kunne holde den kørende. Det gik fra en leveringskrise til en likviditetskrise til en solvenskrise.”

Nu er Danmark nået til genåbningsfasen, og i takt med at landene åbner op, begynder kæderne ligeså stille at kunne betale deres regninger, forklarer Thomas Klausen med mere optimisme i stemmen.

”Der er en velvillighed i butikkerne til at betale i takt med, at de får penge i kassen. Dette bliver taget godt imod hos de forskellige brands, der også godt er klar over, at der ikke findes en forretning næste år, hvis de ikke får pengene ind på denne måde.”


Hvem har været hårdest ramt, og hvem har klaret sig bedst?

”Vi har kunnet se en opdeling efter segment og efter, hvem der har fået justeret sin forretning til onlinesalg,” siger Thomas Klausen og forklarer, at de brands, der har været rigtigt hårdt ramt, er dem med egne butikker.

”Til at starte med gik forbrugerne lidt i panik, og tøj, sko og smykker var ikke det, man prioriterede at købe. De første 2-3 uger kunne vi næsten ikke se noget salg, selv ikke engang hos Zalando og Boozt. Folk var i panikstemning, indtil de fandt ud af, hvad situationen reelt betød.”

Da folk vænnede sig til den nye situation, begyndte de langsomt at handle igen, forklarer han.

”Jeg har sågar talt med virksomheder, som salgsmæssigt er begyndt at bevæge sig op fra et indeks under 100 til index 120 – nærmest uge for uge. Jeg tror, effekten af COVID-19 er meget opdelt efter forretningsmodel og region. Når jeg taler med folk på gågaden i Herning og i Aarhus, er salget ved at være normalt, men København er ramt. De mangler simpelthen turister.”

I Dansk Mode & Tekstil ser man også en tendens til, at visse segmenter er knapt så hårdt ramt. For eksempel børnetøj- og de lidt dyrere brands, der er slået over på den bæredygtige agenda.

”Deres kunder har taget en livsbeslutning om, at det er dén slags tøj, de køber.”

Samtidig oplever mange brands, at e-handlen er steget voldsomt, fortsætter Thomas Klausen:

”E-handel havde godt fat før, men det har fået endnu bedre fat under krisen. Vi har været i dialog med de store spillere, og de melder alle sammen om øget omsætning. Den vækst tror jeg ikke, virksomhederne mister igen.”

I en ny analyse fra Tænketanken Kraka, der er udarbejdet i samarbejde med Deloitte, har Krakas økonomer beregnet de forventede effekter af COVID-19 på tværs af brancher. Analysen viser, at detailhandlen samt hotel- og restaurationsbranche samlet set rammes klart hårdest målt på antallet af berørte jobs. Det skyldes, at der er rigtig mange beskæftigede i brancherne, som ikke har kunnet arbejde på grund af nedlukningen. For detailhandlen er ca. 95.000 jobs blevet påvirket direkte af nedlukningen.


Har hjælpepakkerne hjulpet de danske modebrands?

Dansk Mode & Tekstil har lavet en undersøgelse blandt deres medlemsvirksomheder, der viser, at 91 procent har benyttet sig af hjælpepakkerne. Heraf har alle benyttet sig af muligheden for lønkompensation og 60 procent af kompensation for faste omkostninger. Men 67 procent forventer alligevel at afskedige medarbejdere efter lønkompensationens ophør.

”De forventer helt konkret, at de i gennemsnit er nødt til at afskedige mere end hver femte medarbejder. Det tal tror jeg dog bliver blødt lidt op. Men vi undgår ikke, at der kommer afskedigelser, når lønkompensationspakkerne ophører,” siger Thomas Klausen.

”Der er dog ingen tvivl om, at hjælpepakkerne har hjulpet medlemsvirksomhederne,” tilføjer han.

”De er blevet taget imod med kyshånd. Men der er nogle ting, vi set med branchemæssige øjne har fundet uhensigtsmæssigt. Vi har for eksempel kæmpet med at få bygget mere fleksibilitet ind.”

Det er nødvendigt, når man kigger på cyklussen for modebrands, forklarer han.

”Det har været svært at sende 30-35 procent af medarbejderne hjem for at få lønkompensation, hvis man fortsat skulle holde virksomheden i gang. Modevirksomheder skulle jo stadigvæk have designere i gang med de varer, der skulle sælge om ni måneder, og mange har derfor haft stort set hele arbejdsstyrken i gang.”

En anden overset faktor har ifølge direktøren været arbejdsmiljøet hos en presset virksomhed. Rent arbejdsmæssigt er der nemlig blevet skabt et A og et B-hold under Coronakrisen.

”Når 30 procent af arbejdsstyrken er hjemsendt, knokler resten for at holde hjulene i gang og kompensere for det tabte. Samtidig føler de hjemsendte sig stressede og valgt fra. De ser sig selv som værende først i køen, når der skal fyres.”

”Inden 2020 er omme, kan jeg godt frygte, at vi ser en del flere konkurser i detailbutikkerne. En halvdårlig forretning før krisen, er jo ikke blevet bedre under krisen. Virksomhederne har mistet to måneders omsætning og skal snart betale moms. Og hvis der ikke kommer turister, er det min mavefornemmelse, at flere må dreje nøglen om.”


Hvordan forventer du, at branchen ser ud på den anden side af COVID-19?

”Jeg har et hjerte, der banker for bæredygtighed. Derfor håber jeg, at de tanker og planer, alle talte om i 2019 og starten af 2020, får lov at accelerere i løbet af det næste år,” siger Thomas Klausen.

Det, synes han allerede, man ser konturerne af. Blandt andet på et online forum såsom rewirefashion.org. Her har næsten 2000 brands og designere skrevet sig op til en bæredygtig fremtid. De slår blandt andet på, at branchen skal være ’true to season’, forklarer han.

”I dag leverer man sommertøj ud i detailbutikkerne i februar måned, for så er de klar. Men sommersæsonen for tøj begynder først i april og maj, så det skaber store varelagre.”

”Vi har skabt en spiral, hvor det er ’først og hurtigst’ ud i butikkerne. Men producenterne kræver ofte forudbetaling for at sætte produktionen i gang i Asien, og lige nu mangler butikkerne likviditet. Derfor må de store brands lege ’bank’, hvilket er usundt i en krisetid, for så løber man tør for penge.”

Hvis man derimod leverer ’in season’ og løbende fylder hylderne op, er der mindre spildproduktion, og likviditeten kan samtidig følge med, påpeger Thomas Klausen. Og blandt forbrugerne har COVID-19 også sat bæredygtighed på agendaen, mener han.

”Jeg tror, at forbrugerne er begyndt at tænke, at det tøj, de har haft på her under krisen, er det tøj, de reelt har behov for. Måske man skulle købe lidt færre stykker tøj, men af bedre kvalitet, og sammensætte sin garderobe af lidt bedre, men også lidt dyrere tøj. På den måde kan de enkelte brands omsætte for det samme, men sælge færre produkter – det er bæredygtigt.”

Thomas Klausen, direktør i brancheforeningen Dansk Mode og Tekstil


Har du nogle gode råd eller budskaber til de virksomheder, der er påvirket af situationen – både positivt og negativt?

”Jeg har et ønske om, at virksomhederne virkelig får kigget hele deres forretning igennem: Er de for afhængige af banker, enkeltstående kunder og leverandører? Er man robust nok, når der kommer en krise igen? Og skal man eventuelt rykke noget af produktionen tættere på Europa?”

”Alle kriser – hvor triste de end er – har noget positivt i sig. Vi bliver tvunget til at tænke anderledes og kigge på, om vi gør tingene på den rigtige måde. Og agere lynhurtigt. På den måde kan en krise godt bringe noget godt med sig, selvom hovedparten af det, der er sket, har været hårdt for mange forretninger.”

Kontakt

Morten Gade Steinmetz

Partner

+45 23 61 98 04

Share this story