Årets analyse indikerer, at dansk detail trods periodiske nedlukninger atter har sat kedlerne i kog. Virksomhederne former stabile regnskaber med overskud, hvor nye digitale værktøjer og strategisk omkostningsreduktion holder de danske detailvirksomheder oven vande.

Efter et par år med store udsving, ser detailhandlen for en stund ud til at vende stærkt tilbage. Nedlukningerne har i perioder slået bunden ud af omsætningen og sat de danske modebutikker på prøve. Heldigvis har flere været gode til at udnytte modgangen til at sadle om og sparke både digitale salgskanaler og e-commerce-løsninger i gear.

Nøgletallene i årets modeanalyse viser, at det gennemsnitlige driftsresultat pr. ansat er steget med 245 procent – fra 26.500 kroner i 2019/20 til 91.500 kroner i 2020/21. Særligt de små og mellemstore virksomheder har oplevet drastiske stigninger i driftsresultat pr. ansat.

Tallene viser blandt andet, at driftsresultatet hos de mindre detailbutikker med 10-24 ansatte i gennemsnit er steget lidt over 600 procent – fra 10.600 kroner i 2019/20 til 74.500 kroner i 2020/21. Også de mellemstore detailbutikker med 25-49 ansatte hæver gennemsnittet og oplever en stigning på 370 procent – fra 11.800 kroner i 2019/20 til 55.300 kroner i 2020/21.

Andelen af virksomheder med overskud er mellem 2019/20 og 2020/21 steget fra 66 til 76 procent og markerer den højeste andel af virksomheder med overskud set over de seneste fem år. Over hele linjen har detailhandlen haft succes med at få indtjeningen til at overstige de høje omkostninger, mens særligt virksomheder med 25-49 ansatte har kunnet præsentere profitabilitet, hvor 91 procent viser overskud.

Succes med forbehold

Skønt dele af succesen i detailhandlen kan tildeles, at flere har været gode til at udnytte fordelene ved digitale løsninger og ved at optimere ressourceforbruget, så må den massive stigning i primærresultat og overskud særligt ses i lyset af kompensationsordningernes indvirken.

Ifølge Morten Gade Steinmetz, der er brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte, er det også en naturlig del af forklaring på tendensen:

– Der er ingen tvivl om, at mode- og detailbutikkerne har været dygtige til at tilpasse og omstille sig de forgangne års omskiftelige forhold. Fysiske butikker har gennem flere perioder i 2020 og 2021 måttet tvangslukke, men det har særligt mindre og mellemstore detailbutikker kunnet udnytte til at omstille dele af forretningen til e-commerce-løsninger og på den måde holde omsætningen på fornuftigt niveau.

Omvendt har nedlukningerne trods alt kunnet mærkes på omsætningen, og derfor er det en helt naturlig reaktion, at flere har strammet bæltet ind. Det positive resultat skyldes derfor i vid udstrækning snarrådig omkostningsreduktion, men også at kompensationsordningerne har kunnet dæmme op for den manglende omsætning.

”Nedlukningen af samfundet bragte usikkerhed med sig, som i perioder slog bunden ud af omsætningen. Heldigvis kunne kompensationspakker og digitale salgskanaler holde detailvirksomhederne oven vande. Forbrugernes penge brændte i mellemtiden i lommen, og med genåbningen af de fysiske butikker stod forbrugerne til at få gevaldig revanche på bagkant. Derfor begynder økonomien at lysne.”

Morten Gade Steinmetz, Brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.

Usikker fremtid

Trods det seneste års markant stigende driftsresultat pr. ansat og andel af virksomheder med overskud, går de danske modebutikker en usikker fremtid i møde, hvor flere spår en hård økonomisk opbremsning. Mens kompensationspakkerne har været en nødvendig injektion, skal de på sigt tilbagebetales, og derfor forventes årets positive konklusioner ikke nødvendigvis at vare ved.

Årets analyse peger på, at selvom branchens primære driftsresultat pr. ansat er steget med 245 procent, så er omsætningen faldet med knap 30 procent fra 2019/20 til 2020/21. Til gengæld kan online-salget via platforme som Boozt og Zalando også spille ind, i og med at onlinesalget under nedlukningen steg markant. De to platforme registreres i hhv. Sverige og Tyskland og kan derfor ikke direkte aflæses i de danske regnskaber, hvorfor man må forvente, at faldet i omsætning i realiteten ikke er helt så højt.

Men økonomien er stadig ikke helt på præ-pandemisk niveau. Trods en fremgang på 1,5 procentpoint fra 2019/20 til 2020/21 i branchens soliditetsgrad, ligger denne fortsat lavere end i 2019 og peger således på, at branchen stadig er påvirket af COVID-pandemien.

Danmarks Statistik anslår, at inflationen i maj 2022 steg til 8,2 procent, og det præger de danske forbrugeres rådighedsbeløb. Det forventes også at blive afspejlet i den danske modeindustris regnskaber i den nærmeste fremtid.

Ifølge Morten Gade Steinmetz ser vi derfor ind i en usikker tid, hvor også større samfundsændringer vil ramme detail- og modebranchen. Forbrugere og virksomheder vil spænde bæltet ind, mens kravene til de bæredygtige strategier for alvor også vil skærpes. Derfor skal danske modebrands bruge pandemiens erfaringer til at fortsætte de innovative digitale løsninger og til at sætte en strategisk kurs, som også omfavner den grønne omstilling:

– Mange vil have gavn af at fortsætte med den samme agile og omstillingsparate indstilling, vi så under pandemien. Vi går en tid i møde, hvor flere spår hård økonomisk opbremsning, og hvor virksomheder som Zalando bl.a. nedjusterer forventningerne kraftigt. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at danske modehuse bruger erfaringerne fra de forgangne år og lader stærke samarbejder samt digitale løsninger præge den fremadrettede strategi.

Han mener også, at de danske modevirksomheders strategier skal kunne rumme balancen mellem de kortsigtede løsninger, der holder virksomhederne oven vande, og de langsigtede løsninger, der gør dem til fremtidens vindere:

– Desværre ser vi ofte, at virksomheder ikke bliver valgt til på baggrund af en skarp bæredygtig strategi, men omvendt risikerer man at blive valgt fra, hvis den ikke er i orden. Og det ser ud til, at forbrugerne faktisk gerne vil prioritere bæredygtighed – når de altså har råd. Derfor skal virksomhederne også tænke langsigtet og skrue op for de grønne ambitioner.

”Ovenpå en periode, hvor forbruget har været højt, ændrer inflationen nu langsomt på købsadfærden. Forbrugerne tager sparrebrillen på og skærper fokus på prisen på varerne i kurven. Men inflationen er ikke en konstant. Det er klimakrisen. Set fra min stol, vil det på sigt derfor være farligt for modevirksomhederne at tilsidesætte den grønne omstilling til fordel for omsætning her og nu.”

Morten Gade Steinmetz, Brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.

Om analysen af danske detailhandlere

Analysen baserer sig på regnskaber fra 934 danske detailhandlere. Kun 12-måneders regnskaber indgår i analysen. For at kunne illustrere den danske udvikling i branchen bedst muligt, er koncernregnskaber og udenlandske filialer ikke medtaget. Virksomheder med hovedsæde i Grønland er heller ikke med i analysen.

Nøgletalsbeskrivelse

Primært resultat pr. ansat = [Primært resultat] / [Ansatte]
Afkast af investeret kapital = [Primært resultat] / [Investeret kapital]
Soliditetsgrad = [Egenkapital] / [Samlede aktiver]
Overskudsgrad = [Primært resultat] / [Nettoomsætning]

Metode til beregning af nøgletal

Deloitte anvender en beregning af vægtede gennemsnit, hvor relative tal findes ved at dele to sumkomponenter med hinanden. F.eks. beregnes primært resultat pr. ansat således: (Sum af samtlige virksomheders driftsresultater | hvis virksomheden har mere end 0 ansatte) / (Sum af samtlige virksomheders antal ansatte). Således tildeles større størrelser altså også større vægt i beregningerne. De nøgletal, som Deloitte har analyseret i dette års halvårsanalyse, er de samme som forrige år. Eventuelle ændringer stammer således kun fra opdaterede nye tal, eller hvis der ikke har været historik på tallene før (f.eks. for fodtøj og smykker).

Kontakt

Morten Gade Steinmetz

Partner

+45 23 61 98 04

Share this story