Hver dag går flere millioner tons mad til spilde verden over. Overproduktionen belaster miljøet i en sådan grad, at madspil er en af de udfordringer, der adresseres i verdensmålene med en ambition om at halvere det globale madspild inden 2030.

Hvert år ender 1,3 milliarder tons mad som skrald på globalt plan. Det svarer til omkring en tredjedel af den samlede madproduktion, og det udgør et stort problem for klimaet og miljøet – både lokalt og globalt.

FN vurderer, at der er risiko for at forårsage uoprettelig skade, hvis ikke der tages hånd om problemet hele vejen igennem produktionskæden. Det kræver blandt andet bæredygtige høstteknikker, moderne transportmuligheder, og at der i sidste ende ikke tilberedes mere mad end nødvendigt.

Den sidstnævnte problematik kender Ronny Saul til. Han er administrerende direktør for cateringfirmaet Jespers Torvekøkken, som dagligt tilbereder og leverer over 6.000 måltider.

Han vurderer, at det er en stor udfordring for den globale cateringindustri at udligne forskellen mellem den mad, som produceres, og den mængde der faktisk spises. Men løsningen må og skal findes, understreger han.

”Det er vigtigt for os at levere den mængde mad, vores kunder spiser. Hverken mere eller mindre. Og for at gøre det, er vi nødt til at vide mere om, hvad vores kunder kan lide, og hvor meget de spiser af de forskellige retter.”

Ronny Saul, administrerende direktør for cateringfirmaet Jespers Torvekøkken

Han bakkes op af Bahare Haghshenas, som er partner i Monitor Deloitte og leder af afdelingen SDG Strategy and Innovation.

”Hele vejen igennem produktionskæden er der en række forskellige udfordringer relateret til madspild. Og det er vigtigt, at der i hvert led findes de rigtige innovative løsninger, hvis vi skal nå målet om at halvere madspild,” siger hun og henviser til, at fødevaresektoren tegner sig for omkring 30 procent af verdens samlede energiforbrug og cirka 22 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Det grønne valg

Jespers Torvekøkken har en række værktøjer til at tilpasse mængden af mad, som den enkelte kunde får, og herigennem mindske madspild. Eksempelvis kan kunder melde tilbage digitalt, hvilke retter de får for meget af, hvorefter mængden justeres til næste gang. Dertil leverer cateringfirmaet dagligt omkring 50 kuverter med overskudsproduktionen fra dagen før.

”Vores arbejde med madspild er en del af den overordnede bæredygtighedsagenda, som er en central del af vores strategi og måde at tænke på.”

Ronny Saul, administrerende direktør for cateringfirmaet Jespers Torvekøkken

Det bæredygtige fokus afspejler sig blandt andet direkte i menuplanlægningen, som skal være så klima- og miljøvenlig som mulig. Det vil blandt andet sige, at hele råvaren bruges, at der er ekstra fokus på plantebaserede retter, og at der bruges så mange økologiske og lokalt producerede råvarer som muligt.

”Når vores kokke sammensætter dagens menu, ønsker vi, at de bruger et it-system, som kender den enkelte ingrediens’ rejse, og hvilken klimapåvirkning den har haft. Den information kan de så bruge til at træffe bæredygtige valg,” siger han.

I takt med at Jespers Torvekøkken bliver bedre til at nedbringe mængden af overproduceret mad, vil en endnu større del af varerne blive bæredygtige, påpeger Ronny Saul:

”Vores omkostninger til råvarer bliver ikke lavere, selvom vi mindsker madspild. Sparer vi en krone et sted, lægges den til et andet, så vi kan købe endnu bedre og mere bæredygtige råvarer og ingredienser. Hvis vi skal gøre en forskel for planeten, skal vi tage det rigtige grønne valg, også selvom det koster lidt mere.”

Ramme for bæredygtigt arbejde

Bahare Haghshenas rådgiver virksomheder i at bruge de udfordringer, der beskrives i verdensmålene, som en løftestang for innovation og vækst. Det gør hun blandt andet igennem SDG Accelerator, som er et program for UNDP, hvis formål er at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at fremskynde forretningsidéer, som kan bidrage til at realisere de forretningsmæssige potentialer i verdensmålene.

I SDG Accelerator-processen vejledes de deltagende virksomheder i at udvikle nye produkter, tjenester eller forretningsmodeller, der bidrager til løsningen af de udfordringer, som er indlejret i verdensmålene.

”Mange små og mellemstore danske virksomheder har produkter, teknologier, forretningsmodeller eller viden, der kan videreudvikles eller anvendes i en anden form til nye kundegrupper eller markeder. På den måde bidrager virksomhederne ikke kun til at løse nogle af de udfordringer, som verdensmålene peger på, men de kan også skabe helt nye forretningsmuligheder,” siger Bahare Haghshenas og fortsætter:

”Vi har efterhånden arbejdet med over 45 virksomheder i vores forskellige innovations- og vækstprogrammer, og det står klart, at verdensmålene er et godt udgangspunkt for eksempelvis produktinnovation, udvikling af nye forretningsmodeller eller for en udvidelse af de eksisterende løsninger,” siger Bahare Haghshenas.

Hun understreger vigtigheden af at koncentrere sig om et mål, som er tæt på ens forretning. Målene beskriver samfundsudfordringer, hvor der er et behov for, at vi som individer og virksomheder tænker på nye måder, og formår at udvikle nye produkter, teknologier eller forretningsmodeller, ofte i partnerskaber eller i nye konstellationer på tværs af værdikæder.

På den måde fungerer verdensmålene som et ”katalog over markedsbehov”. De virksomheder, der kan udvikle løsninger på de udfordringer, verdensmålene peger på, eller som allerede har en løsning, der kan skaleres, vil ikke kun påvirke samfundet positivt. De vil også opnå en forretningsmæssig gevinst.

Kontakt

Bahare Haghshenas

Partner and Executive Director | acacia – the Sustainable Innovation Hub

+45 31 31 04 31

Share this story

Related topics