Deloitte Indefra

International karriere

International karriere
En stor del af vores kunder har internationale aktiviteter, og vores kunderådgivning foregår derfor ofte på tværs af landegrænser. At rådgive og samarbejde internationalt stiller særlige krav til samarbejdsevner og kommunikation. Daglig dialog med globale kunder, internationale kurser og efteruddannelse, projektdeltagelse i udlandet eller udstationering er nogle af vejene til at opnå den internationale erfaring og tværkulturelle forståelse, der er nødvendig for at kunne begå sig internationalt.

 

Udstationering
Vi udstationerer hvert år medarbejdere gennem vores forskellige internationale programmer, som er tilgængelige for vores dygtige medarbejdere. Vi har mulighed for, at udstationere medarbejdere til stort set hele verden – fra Sverige til New Zealand - afhængig af formålet med udstationeringen. Udstationeringerne kan variere fra kundeprojekter over et kortere tidsrum til varetagelse af strategiske funktioner over længere perioder.

Vores globale udstationeringsprogrammer giver vores talentfulde medarbejdere muligheden for faglig og personlig udvikling i udlandet samt mulighed for at skabe et dynamisk globalt samarbejde mellem kompetente og engagerede kolleger fra hele verden. Programmerne fokuserer på at styrke Deloittes kompetence i betjeningen af globale kunder ved at opbygge et team af fremtidige ledere.

Fandt du dette nyttigt?