En revisortrainee fra Deloitte

Insight

Betroet rådgiver for ejerdrevne virksomheder

Alexander Brix Kronborg er allerede på vej op ad Deloittes lederstige. Men det, der betyder mest for ham, er at være betroet rådgiver for sine kunder.

Hos Deloitte har du specialiseret dig i små, mellemstore og ejerdrevne virksomheder. Hvorfor?

”For mig er disse virksomheder de allermest interessante rent forretningsmæssigt. Ejeren prøver som regel at skabe vækst og nye muligheder. Internationalisering står højt på dagsordenen, og det samme gør digitalisering af forretningsmodellen. Det er i den her fase, at man virkelig kan lægge grundlaget for vækst og forberede sin virksomhed på succes.”

Hvordan kan en revisor helt præcist hjælpe en virksomhed med at få succes?

”På mange måder! Først og fremmest er vi meget mere end bare revisorer. Uanset om det drejer sig om den daglige økonomistyring eller store beslutninger som fx at overdrage virksomheden til den næste generation, så ved vi vel stort set alt, hvad der er værd at vide om at drive en virksomhed. Dernæst så trækker vi på de kompetencer, vores dygtige kollegaer har. På Århus-kontoret eksempelvis har vi et fremragende team af skattekonsulenter. Det giver os en enestående mulighed for at yde ekspertbistand.”

Mange revisionsfirmaer vil sandsynligvis sige, at de yder ekspertbistand. Hvor adskiller Deloitte sig fra dem?

”I bredden og dybden af vores ydelser. I sidste uge havde jeg et møde med to af mine kunder for at tale om cybersikkerhed, og jeg havde en snak med en anden kunde om robotteknologi og procesautomatisering. Jeg havde hver gang nogle af vores digitale eksperter med fra vores konsulentafdeling. Den slags videndeling giver én en enorm troværdighed. Jeg er virkelig glad for at være den primære kontaktperson for mine kunder ind til Deloittes store netværk.”

Hvad har været det mest givende i din karriere hos Deloitte?

”Jeg vil nok sige at gå fra at være operationel revisor til at være betroet rådgiver. Jeg er rigtig god til at få øje på skatte- og cyberrelaterede problemer, muligheder for digitalisering, procesoptimering osv. Kunderne ringer til mig, når de har brug for hjælp, og jeg kan godt lide kontinuiteten. For hvert år der går, bliver vores relation bare stærkere og stærkere.”

Hvad er næste skridt, hvad angår din karriereudvikling?

“Jeg leder allerede et team her på Århus-kontoret. At udvikle ens kollegaer er noget, jeg virkelig godt kan lide og gerne vil fortsætte med at gøre. Hvad angår mit fag, så betjener jeg mange kunder inden for transportsektoren. Det ene øjeblik skal de håndtere kompliceret international lovgivning, og det næste taler de om hestekræfterne på en spritny Volvo. Her skal du virkelig kende fagsproget for at kunne være med i samtalen. Det er altid en stor mulighed for at lære.”

Alexander, tidligere revisortrainee, som har taget sin revisor uddannelse hos Deloitte
Alexander Brix Kronborg

"Kombinationen af at kunne arbejde tæt sammen med kunder og med kollegaer både nationalt og internationalt er utrolig."

Fandt du dette nyttigt?