Karriere

Karrieremuligheder i Consulting

I Deloitte Consulting tilbyder vi dig gode karrieremuligheder, hvor vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med løbende faglig og personlig udvikling for medarbejdere på alle niveauer.

Bliv udfordret i Deloitte Consulting
I Deloitte Consulting møder du et væld af udfordringer, der tvinger dig til at søge kreative og anderledes løsninger på et højt kvalitetsniveau. I samarbejde med din leder opstiller du mål for din læring og erfaring på de enkelte projekter, og du tilegner dig hele tiden nye kompetencer, der gør dig til en stærk performer. Du vil komme til at indgå i et konsulenthus, hvor networking og videndeling foregår på tværs af grænser, og hvor vi samtidig har stort fokus på sammenhold og sociale aktiviteter.

Deloitte Consulting er organiseret i en matrixstruktur. Team sættes sammen indenfor og på tværs af servicelines og faglige specialiseringer med udgangspunkt i de enkelte behov hos kunden. Det betyder, at du som konsulent ikke arbejder i en afdeling i traditionel forstand, men arbejder sammen med de kolleger, du er staffet på projekt sammen med.
Du arbejder på tværs af servicelines og får indsigt i mange fagområder, da opgaver og kolleger skifter fra projekt til projekt. Et projekt varer typisk 3-6 måneder, hvor du får rig mulighed for at fordybe dig i en særlig problemstilling indenfor dit ekspertiseområde.

Din udvikling er essentiel
Hvad end du starter som konsulent, manager eller noget helt tredje, har vi et skræddersyet fagligt program klar til dig. Hos os stopper din udvikling aldrig, og du bestemmer selv, hvor langt du ønsker at gå.


Vi støtter dig i dit daglige arbejde og i din karriere
Du får en personlig vejleder, og sammen skaber I mulighederne for, at du kan indfri dine fremtidige karrieremål. Vi har en klar vej frem ad karrieresporet, og på hvert karriereniveau har vi et skræddersyet program. Er du for eksempel nyuddannet, har vi Young Consultant School samt F&A Graduate Programme for de medarbejdere, der arbejder i serviceområdet F&A. På programmerne får du de redskaber, du behøver som markedets skarpeste konsulent. Har du mere erfaring, tilbyder vi for eksempel New Manager Programme, hvor du kan udvikle dit personlige lederskab og dine projektlederkompetencer. De forskellige programmer og uddannelsestilbud på hvert niveau sikrer dig den bedst mulige udvikling af dit talent og et solidt netværk i organisationen.

Læs mere om vores:

  • Young Consultant School
  • Senior Consultant School
  • New Manager Programme 
  • F&A Graduate Programme
  • Finance Manager Programme
  • CFO Programme

Som konsulent i Deloitte Consulting kommer du til at arbejde for de største private og offentlige virksomheder i Danmark. Du vil være en del af projektorienteret arbejde hos kunden og internt, du vil indgå i tværfaglige projektsammensætninger, og du vil have en dynamisk og til tider uforudsigelig hverdag.