Karriere

Karrieremuligheder i ERS

Som medarbejder i Enterprise Risk Services får du et bredt arbejdsområde, hvor du kan supplere dine teoretiske egenskaber med praktiske færdigheder.

På hver opgave arbejdes typisk i kundeteams af 2-5 mand. Teamet består af en opgaveansvarlig partner, en team-manager samt udvalgte konsulenter med spidskompetencer, der matcher opgaverne. Du er derfor aldrig alene om opgaverne.

Meget af vores arbejde foregår ude hos kunderne, og afhængig af kundesammensætning kan du forvente mellem 10% og 25 % rejseaktivitet med overnatning i Danmark eller i udlandet. For enkelte medarbejdere kan rejseaktiviteten i perioder også være hyppigere.

Som nyansat får du med det samme tildelt 2 sparringspartnere: En kollega på samme niveau som dig selv, som du kan spørge om alt, både personligt og fagligt. Derudover får du en counsellor, der fungerer som rådgiver i karrierespørgsmål og giver dig aktiv feedback på din indsats. Sammen med din counsellor lægger du en udviklingsplan for, hvilke kompetencer du ønsker at udvikle, og i hvilken retning du ønsker, at din karriere skal gå. Endelig vil din Serviceline Leder og HR Manager også være behjælpelige med alle spørgsmål du måtte have.


Hvem ansætter ERS?
Vores medarbejdere har meget forskelligartede uddannelser bag sig, eksempelvis en it-teknisk, økonomisk, juridisk eller ingeniørmæssig baggrund. Vi består af alt lige fra MBA'ere, der kigger på strategiske risici til IT-hackere, der tester en virksomheds netværkssikkerhed for huller. Typiske profiler er dog cand.merc.aud., dat., ibs., fir., cand.it., cand.scient.dat. og cand.polit. Nogle kommer også fra andre interne forretningsområder, som f.eks. revision.