Perspektiver

Global Powers of Retailing 2018

En foranderlig tid i detailhandlen

Teknologien har sat forbrugeren i førersædet og banet vejen for fænomenet ’Everywhere commerce’, hvor forbrugerne er i stand til at shoppe hvor, hvornår og hvordan de ønsker - både i butikker, online, via mobile enheder, stemmeaktivering eller click-and-collect. Dette stiller nye krav til detailhandlens evne til at servicere kunderne og redefinere kundeoplevelsen.

Med fokus på forandringerne i forbrugermønstrene i detailbranchen giver Global Powers of Retailing 2018 et indblik i, hvordan de 250 største globale detailvirksomheder klarer sig på tværs af geografier og produktsektorer. Særligt fire tendenser har indflydelse på virksomhedernes performance:

  • Opbygningen af førsteklasses digitale funktioner. Virksomhederne er nødt til at kunne agere på tværs af alle kanaler, uanset om det endelige salg foregår i butikken eller online. Den gode og gnidningsfrie købsoplevelse på tværs af alle kanaler er essentiel, og grunden til at mange detailvirksomheder investerer massivt i digitalisering.
  • Kombinationen af ’bricks and clicks’ indhenter tabt tid. Mange spillere i detailbranchen, som oprindeligt har været på sidelinjen og undladt at holde trit med digitale tendenser, indhenter nu en stor del af den tabte tid med digitale løsninger.
  • Skabelsen af unikke og overbevisende oplevelser i butikken. Det er ikke slut med detailbutikker; 90% af verdensomspændende detailsalg sker stadig i fysiske butikker. Men for at konkurrere med bekvemmeligheden og det endeløse sortiment, der tilbydes online, er meningsfyldte kundeoplevelser og brand engagement afgørende.
  • Genopfindelsen af detailhandel med de nyeste teknologier. The Internet of Things, kunstig intelligens, virtuel reality og robotter bør være på enhver detailvirksomheds radar. Disse teknologier er i høj grad løftestænger for at udvikle kunderelationerne.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte deloittedkinfo@deloitte.dk.

Download Global Powers of Retailing 2018

Fandt du dette nyttigt?