Perspektiver

Global Powers of Luxury Goods 2018

Luksusmarkedet i vækst

Deloitte har netop udgivet rapporten ’Global Powers of Luxury Goods 2018’. I rapporten finder du en gennemgang af de 100 største virksomheder inden for luksussegmentet samt information om den økonomiske situation og de største trends for dette segment.

Luksusmarkedet er kommet stærkt igen efter en tid præget af økonomisk usikkerhed og geopolitisk krise. I det seneste finansår (FY16) omsatte de 100 største virksomheder inden for luksussegmentet samlet for 217 mia. dollars. Kosmetik og parfumer har været de bedste sællerter.

Med en stigning i salget på imponerende 63 procent på hjemmemarkedet er Canada Goose det hurtigst voksende luksusbrand, mens danske Pandora følger trop.
Italien er fortsat verdens største udbyder målt på antallet af virksomheder, der sælger luksusvarer, mens franske luksusvirksomheder står for den største andel af salget.

Fremgangen ser ud til at fortsætte, og ifølge Deloittes analyser kommer ’Millennials’ og ’Generation Z’ til at drive væksten. Disse to grupper vil udgøre mere end 40 procent af det samlede luksusmarked i 2025 sammenlignet med omkring 30 procent i dag.

De unge forbrugere efterspørger en personlig shoppingoplevelse, der integrerer både online og offline kanaler. Det vil derfor være afgørende at nå ud til det unge segment for at få succes på fremtidens luksusmarked.

Global Powers of Luxury Goods 2018
Fandt du dette nyttigt?