Vi er ramt af en global krise, som har fået markant betydning for den måde vi arbejder på, og har medført operationelle ændringer i vores virksomheder og organisationer. Krisetiden har desuden medført en øget risiko for, at virksomheder udsættes for svig, underslæb, korruption, regnskabsmanipulation eller anden økonomisk kriminalitet. Hvilke forhold bør virksomhederne derfor evaluere og undersøge nu?

Det er tre måneder siden, at Danmark lukkede ned, og mange medarbejdere blev opfordret til at arbejde hjemmefra. For mange betød det en drastisk ændring i måden at arbejde på, ikke mindst med hensyn til øget brug af digitale kommunikationsværktøjer og begrænset uformel kommunikation med kollegaer. Mange virksomheder har derudover været nødsaget til at afskedige medarbejdere og omprioritere opgaver, hvilket kan have medført en risiko for, at medarbejdere er blevet tildelt nye opgaver uden at have fået en tilstrækkelig introduktion.

Den tid, vi nu er ved at lægge bag os, bliver allerede omtalt som "den perfekte storm". Vi har været udsat for betydelige ændringer, ikke kun med betydning for den måde, vi arbejder på, men også med hensyn til operationelle udfordringer. Denne kaotiske situation har givet kriminelle aktører et udvidet spillerum – særligt inden for økonomisk kriminalitet.

Krisetid indebærer en øget risiko for, at virksomheder kan blive udsat for svig, underslæb, korruption, regnskabsmanipulation eller anden økonomisk kriminalitet. Professionelle kriminelle aktører er hurtige til at udnytte virksomheder i sårbare situationer, men der er også en øget risiko for, at virksomhedens egne medarbejdere vil bidrage hertil i krisetider. Ændrede muligheder og øget eksternt pres kan påvirke medarbejderne og medføre, at de er mere tilbøjelige til at give efter i en presset situation. Desuden kan der være grund til at antage, at de ansatte vil mene, at risikoen for at blive opdaget er lavere i perioder, der er præget af de store ændringer, vi har været igennem, og hvor arbejdsgiveren ikke har samme muligheder for at føre tilsyn og kontrol. Vi er langsomt men sikkert begyndt at genåbne samfundet, og de største operationelle udfordringer er sandsynligvis bag os. Der er stadig mange virksomheder, hvis fremtid er usikker, men for mange er driften og den nye arbejdssituation i stigende grad stabiliseret.

Så hvad nu?

Flere virksomheder er allerede begyndt at evaluere konsekvenserne af krisen fra Covid-19. Gennem interne undersøgelser bliver medarbejderne bedt om at fortælle om, hvordan arbejdssituationen har fungeret, og hvordan de forholder sig til at fortsætte med at arbejde mere uden for kontoret end før. Nogle virksomheder har sågar meddelt, at medarbejderne fremover i stor grad frit kan vælge, om de vil arbejde hjemmefra eller på kontoret. Men er der andre forhold, virksomhederne bør forhold sig til?

At any given moment, there is a certain percentage of the population that’s up to no good.

J. Edgar Hoover

Det er vores opfattelse, at ledelsen i virksomhederne også bør vurdere, hvordan virksomheden har været i stand til at håndtere den øgede risiko for økonomisk kriminalitet. Har virksomheden formået at overholde gældende lovgivning og interne regler og retningslinjer under krisen? I hvilket omfang har de interne kontroller og virksomhedens rutiner lidt under, at medarbejderne har arbejdet med stor fysisk afstand og måske med andre opgaver, end de er vant til? Alt afhængig af risikoen, som virksomheden vurderes udsat for, kan det være hensigtsmæssigt at overveje at undersøge:

  • I hvilket omfang det er lykkedes virksomheden/organisationen at opretholde de interne kontroller, og hvilke erfaringer fra eventuelle identificerede svagheder kan lægge til grund for at styrke kontrolmiljøet.
  • Betalinger og kreditortransaktioner – analyse af data med efterfølgende kontrol af, om transaktionerne er blevet gennemført i overensstemmelse med gældende procedurer.
  • Ændringer i systemadgang og rettigheder – kontrol af, om der er foretaget ændringer i roller og ansvar, og om disse er berettiget.
  • Om virksomheden har en velfungerende whistleblowerløsning/-kanal og sikre ledelsen, at der er en kultur for at informere om unormale hændelser.
  • Om virksomhedens medarbejdere i større eller mindre omfang end tidligere har rapporteret om uregelmæssigheder i forbindelse med virksomhedens opgaveløsninger.
  • Om virksomheden sikrer korrekt værdiansættelse af aktiver og passiver. Det er vigtigt, at aktiver ikke overvurderes, og passiver ikke undervurderes på grundlag af et ønske om at vise et bedre billede af virksomheden i forhold til, hvordan det faktisk ser ud.

I hvilket omfang sådanne undersøgelser bør gennemføres, afhænger blandt andet af virksomhedens risikoprofil, og hvor effektiv kontrol de styrende og kontrollerende organer har haft på driften i denne periode. Nogle undersøgelser bør udføres manuelt, mens det for undersøgelser af større mængder data anbefales at bruge enkle eller mere avancerede analyseværktøjer – dette for at sikre fuldstændighed og effektivitet.

Virksomhederne har selv bedst overblik over deres egen situation og risiko, men det kan være værd at minde om budskabet fra den tidligere leder af FBI, J. Edgar Hoover: “At any given moment, there is a certain percentage of the population that’s up to no good”.

Dette gælder også i erhvervslivet.

Contact

Sofus Emil Tengvad

Partner

+45 30 38 03 27

Simon Rejnhold Jensen

Director

+45 30 38 03 79

Share this story