Indsigt

Vandselskaberne taber historisk store skattesager

SKAT var berettiget til at skønne over anlægsværdier

Østre Landsret godkendte den 16. januar 2018, at SKAT kunne foretage et skøn over de skattemæssige indgangsværdier i to vandselskaber. Baggrunden var uenighed om valg af værdiansættelsesmetoder. Konsekvensen er skattebetalinger i niveauet 36 mia.kr.

Resultatet, efter at Østre Landsret den 16. januar 2018 godkendte, at SKAT kunne foretage et skøn over de skattemæssige indgangsværdier, er skattebetalinger i niveauet 36 mia.kr. for hele vandsektoren.

Nu venter behandlingen af de 273 sager, som ligger og venter på at blive behandlet i Landsskatteretten. Forventningen er, at sagerne vil blive afgjort i tråd med Østre Landsrets domme. Det faktiske beregningsgrundlag i de mange andre sager er dog meget forskelligt, og derfor ligger der et stort arbejde i at få færdigbehandlet de ventende sager i forhold til præmisserne i Østre Landsrets domme.

Det har tidligere været på tale, at der skulle findes en politisk løsning på problemstillingen, men at der ikke var mulighed for at arbejde med en politisk løsning, så længe domstolene behandlede sagen. Vi afventer med spænding, om sagen bliver rejst politisk.

Forhistorien
Vandselskaberne blev gjort skattepligtige som led i vandreformen tilbage i 2010, og som et led i overgangen til skattepligt skulle vandselskaberne have fastlagt et skattemæssigt afskrivningsgrundlag. I den politiske aftale blev det lagt til grund, at skattepligten ville koste ca. 100 mio.kr. om året i skat på langt sigt, fordi der var en forventning om, at de skattemæssige indgangsværdier ville blive fastlagt på samme måde som de regulatoriske værdier (POLKA-værdierne).

Ved vandreformen blev der ikke vedtaget særlige overgangsregler om opgørelsen af det skattemæssige afskrivningsgrundlag. Det betød, at de skattemæssige indgangsværdier skulle fastlægges efter de almindelige skatteregler underlagt SKATs almindelige ligning. SKAT har i deres ligningsmæssige gennemgang valgt at benytte en værdiansættelsesmetode – DCF-metoden (discounted cash flow), som er sædvanlig i almindelige konkurrenceudsatte virksomheder. Vandsektoren har været uenig i, at DCF-modellen er en egnet værdiansættelsesmodel i vandsektoren på grund af den særlige regulering, herunder især ”hvile i sig selv”-princippet.

Østre Landsrets domme
Østre Landsret starter i deres præmisser med at konkludere, at der i de to prøvesager er tale om overdragelser, som er omfattet af ligningslovens § 2, hvorefter afskrivningsgrundlagene skal opgøres i overensstemmelse med armslængde¬princippet. Det betyder, at handels¬værdien skal fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Intet etableret marked
Landsretten lægger vægt på, at den udmeldte syns- og skønsmand ikke har kunnet dokumentere, at der findes et etableret marked for handel med denne type aktiver, og at der ikke findes lignende transaktioner, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien.

Efter dommenes præmisser er det derefter relevant at besvare, om den selvangivne værdi kan anses som et passende udtryk for aktivernes handelsværdi, og om SKAT har haft grundlag for at tilsidesætte de selvangivne værdier.

Østre Landsret finder ikke, at der foreligger holdepunkter for at konkludere, at levetidsnedskrevne genanskaffelsespriser er et udtryk for handelsværdien, idet det ikke i vandsektorloven var hensigten, at nedskrevne genanskaffelsespriser uden videre skulle kunne bruges. Syns- og skønsmanden er taget til indtægt for, at hans fastlæggelse af værdien af aktiverne er baseret på en ”alternativ værdiansættelsesmetode”, hvilket efter landsrettens vurdering ikke underbygger, at genanskaffelsesprisen svarer til handelsværdien.

Værdiansættelsen i årsrapporterne har stor betydning
Landsretten lægger endvidere stor vægt på, at selskaberne i deres årsrapporter har optaget værdien af aktiverne til værdier, der er betydeligt lavere end de værdier, der har været selvangivet.

Det er således landsrettens konklusion, at selskaberne ikke har dokumenteret, at de levetidsnedskrevne værdier svarer til aktivernes handelsværdier, og dermed kan de selvangivne værdier ikke anses for at være fastsat på armslængdevilkår.

Ingen administrativ praksis
Om det skøn SKAT har udvist, siger landsretten, at det ikke er påvist, at der har været en administrativ praksis, som skulle binde SKAT til ikke at tage udgangspunkt i DCF-metoden.

SKAT har i sagen fremført, at ”hvile i sig selv”-princippet principielt bør føre til, at en DCF-beregning skulle medføre et afskrivningsgrundlag på 0 kr., men at nogle faktiske omstæn-digheder gør, at SKATs DCF-beregninger alligevel fører til positive værdier. SKAT mener dermed, at selskaberne har fået en lempelig behandling. Her er landsretten dog ikke enig, idet landsretten anerkender, at sektorens anlæg tilsiger, at et funktionsdueligt anlæg har en økonomisk værdi. Det konkretiseres dog ikke, hvordan denne økonomiske værdi skal kvantificeres.

Afgørelser på mangelfuldt grundlag? Bevisbyrden ligger hos skatteyderen
Landsretten konkluderer, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at det skøn, SKAT foretager, er foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag. Anvendelsen af DCF-metoden anses ikke i sig selv for at være forkert, og skønsmandens tilkendegivelser om metoden fører ikke til et andet resultat. Det forhold, at der ikke er et etableret marked, taler for en forsigtig vurdering af handelsværdien.

Dissens – én landsretsdommer mener, at DCF-metoden er uanvendelig
Den ene landsretsdommer – ud af i alt fem – finder, at valget af DCF-metoden er usædvanlig, at valget ikke er sagligt begrundet af SKAT og ikke er i overensstemmelse med vandsektorlovens centrale formål. Efter en samlet vurdering finder han, at SKATs skøn til brug for værdiansættelsen er udøvet på et forkert eller mangelfuldt grundlag. Sagen bør efter denne landsretsdommers opfattelse hjemsendes til fornyet behandling.

Og hvad så nu?
Først og fremmest skal selskaberne i disse to sager (i samarbejde med branchen) beslutte, om dommene skal indbringes for Højesteret.

Der har været drøftelser i forligskredsen, om der skulle findes en politisk løsning på problemstillingen. Så længe domstolsbehandlingen stod på, har man fra politisk side dog ikke villet gribe ind. Det bliver interessant at følge, om der nu fra politisk side er interesse i at finde en løsning, der bringer situationen tilbage til den tilstand, som var forudsat, da vandreformen blev vedtaget.

På det mere praktiske plan vil Landsskatteretten – i hvert fald i det omfang de to domme ikke ankes til Højesteret – gå i gang med at behandle den pukkel af sager, der ligger og venter. Det udfordrende i den sammenhæng er, at det beregningsmæssige grundlag for disse mange sager er meget forskelligt.

I det videre forløb med sagerne i Landsskatteretten ligger der et stort arbejde i at underbygge de selvangivne værdier. Efter landsrettens domme er det væsentligt at få skabt en sammenhængende argumentation mellem de regnskabsmæssige værdier og de selvangivne værdier. Dette kan understøttes med andre værdiansættelsesmetoder og ikke mindst en mere kritisk stillingtagen til brugen af DCF-metoden. I og med at landsretten har konkluderet, at et funktionsdueligt vandselskab har en økonomisk værdi, gælder det i de resterende sager om at få skabt en konkret underbygning af denne økonomiske værdi af anlæggene i de enkelte sager. I den forbindelse er det værd at nævne, at de to prøvesager drejer sig om selskaber, der er udskilt i 2007, hvor mange af de øvrige sager er selskaber, der er udskilt i 2010, hvor reguleringen – og dermed POLKA-værdierne – var vedtaget. I mange af de efterfølgende sager er POLKA-værdierne således anvendt både som regnskabsmæssige og skattemæssige værdier.

Alt i alt ender sektoren i en situation, hvor der ikke er noget fælles, konsistent grundlag for opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier, som brugen af POLKA-værdierne ville have ført til. Der ligger derfor endnu et stykke arbejde med at få lukket de igangværende sager på en fornuftig måde med de nye bidrag, som Østre Landsret har givet sektoren.

Fandt du dette nyttigt?