Case study

Salg af Jørgen Kruuse A/S til Henry Schein, Inc.

Med en ny ejerskabsstruktur opnår Kruuse et stærkt fundament for at realisere virksomhedens vækstambitioner.

Mads Kruuse, der repræsenterer fjerde generation af den familieejede virksomhed beholder en ejerandel, og den globale vækst vil nu blive accelereret sammen med den nye amerikanske partner.

Jørgen Kruuse A/S, Kruuse, blev stiftet i 1896 og er leverandør af et komplet sortiment af artikler til dyrlæger og dyrhandlere. Virksomhedens vision er at være dyrlægernes foretrukne partner i de markeder, hvor de er til stede. Kruuse er i dag førende i Norden og har internationale aktiviteter gennem datterselskaber samt et veletableret netværk af internationale distributører.

Den stærke markedsposition er opbygget fra hovedkontoret i Langeskov på Fyn og understøttes af en høj grad af kundeloyalitet samt en bred produktportefølje, der ligeledes inkluderer egne brands. Jørgen Kruuse A/S havde i 2014 en omsætning på 627 mio.kr. og beskæftiger ca. 250 medarbejdere fordelt på kontorer i 6 lande.

Virksomheden lancerede i 2014 sin strategi frem mod 2020 med fokus på fortsat konsolidering af det nordiske marked samt yderligere global ekspansion. I sin søgen på en partner til at tage del i den videre rejse har fokus været på at finde det bedste strategiske match for virksomheden, og den nye ejerskabsstruktur understøtter den strategiske retning udlagt af den stiftende familie.

Henry Schein, Inc. er verdens største leverandør af produkter og services til dyrlæger, tandlæger og læger. Selskabet er børsnoteret og havde i 2014 en omsætning på 64 mia.kr.


Rådgivning gennem hele processen og på tværs af Deloitte functions

Deloitte Corporate Finance indledte dialogen med familien og bestyrelsen bag Kruuse i marts 2014, og har været med fra de indledende strategiske overvejelser.

Corporate Finance har bl.a. rådgivet Kruuse med:

  • Indledende rådgivning om langsigtet strategi med udgangspunkt i pågående strategiarbejde
  • Udarbejdelse af værdiansættelse og beslutningsoplæg til bestyrelsen
  • Rådgivning om taktiske overvejelser, proces og timing
  • Identifikation af og kontakt til potentielle investorer
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale
  • Afholdelse af møder og kommunikation med potentielle købere og deres rådgivere
  • Deltagelse i forhandlinger og kontraktudarbejdelse.

I tillæg hertil har M&A Transaction Services foretaget finansiel due diligence for Jørgen Kruuse A/S.

 

Deloitte Corporate Finance indledte dialogen med familien og bestyrelsen bag Jørgen Kruuse A/S i marts 2014 og har været med fra de indledende strategiske overvejelser.

Fandt du dette nyttigt?