Case study

Salget af ABC Mokka

ABC Mokka solgt til belgiske Miko Coffee

Ejerne af ABC Mokka har valgt at sælge majoriteten af virksomheden til belgiske Miko Coffee, der bringer betydelig synergi til den samlede enhed.

ABC Mokka er fokuseret på at levere services inden for kaffe-, ingrediens-, maskin- og automatløsninger til specielt mellemstore og større kunder i B2B-segmentet. Siden fusionen i 2012 af ABC Kantineautomater og Mokka Kompagniet har virksomheden opnået en markant vækst og profitabilitet gennem synergi og øget salg og med dette blevet et af de dominerende virksomheder i markedet.

Miko Coffee, der er børsnoteret i Belgien, er familieejet og har eksisteret siden 1801. Virksomheden har en langsigtet strategi om vækst med egen repræsentation i partnerskaber med lokale specialister. I dag er Miko repræsenteret i Belgien, Storbrittanien, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Polen, Australien, Sverige og nu Danmark.

Med den gennemførte transaktion får Miko Coffee, der for nylig også har etabeleret sig i Sverige, en stærk strategisk platform på det danske marked. Virksomheden vil fortsat operere under det stærke brand ABC Mokka, og den daglige drift vil fortsætte med de tidligere majoritetsaktionærer.


Deloitte Corporate Finances rolle igennem processen
Deloitte Corporate Finance har rådgivet ejerne af ABC Mokka igennem hele salgsprocessen, herunder rådgivet om de taktiske og procesmæssige overvejelser, udarbejdelse af værdiansættelse samt kontakt til og forhandling med potentielle købere.


Overvejer du også at købe virksomhed?
Ring og få et uforpligtende møde om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine overvejelser.

 

Fandt du dette nyttigt?