Indsigt

Salg af virksomhed

Vi håndterer alle strategiske, finansielle og taktiske aspekter af en salgsproces

Vi rådgiver virksomhedsejere, iværksættere og private equity-kunder.

I Deloitte sikrer vi, at salgsprocessen bliver planlagt og styret, så ejerne får det maksimale udbytte af salget eller finder den rigtige samarbejdspartner til fremtidig vækst.

Vi hjælper blandt andet med

  • Strategisk og finansiel analyse af virksomheden som grundlag for værdiansættelsen
  • Udarbejdelse af salgsmateriale, der fokuserer på potentielle køberes informationsbehov og underbygger værdiansættelsen
  • Sammenhæng mellem salgs- og datarumsmateriale til brug for due diligence
  • Identifikation af potentielle købere via vores globale organisation og netværk
  • Opretholdelse af en konkurrencemæssig situation gennem hele processen

Det er vigtigt at lægge den rigtige salgsstrategi fra starten, da både pris og betingelser afhænger af et grundigt forarbejde. I Deloitte kan vi drive salgsprocessen, så du fortsat kan fokusere på virksomhedens drift i denne kritiske fase.

Vi har solid erfaring som rådgivere i en lang række virksomhedssalg indenfor blandt andet teknologi, medie og telekommunikation (TMT), den finansielle sektor, design- og boliginteriør, veterinærbranchen, sundhedssektoren, produktion samt rejsebranchen.

I Deloitte Corporate Finance er vi kendt for at yde den ypperste service for vores kunder med høj grad af fortrolighed igennem hele processen. Som resultat af dette er vi kåret som Danmarks førende rådgiver indenfor køb og salg af virksomheder.

Vil du vide mere?
Har du behov for assistance eller blot et uforpligtende inspirationsmøde, er du velkommen til at kontakte en af vores rådgivere.