Case study

Salget af SPORT-MASTER til kapitalfonden Nordic Capital

Succesfuldt gennemført salgsproces resulterede i et salg til Nordic Capital. Deloitte Corporate Finance rådgav SPORT-MASTERs aktionærer og kædeselskabet SportDanmark med bl.a. identifikation af de mest sandsynlige købere.

SPORT-MASTER blev grundlagt i 1979 og er i dag Danmarks førende kæde af sportsbutikker. Med mere end 100 butikker og ca. 1.000 medarbejdere over hele landet råder SPORT-MASTER over et stærkt koncept og et landsdækkende net af velassorterede sportsbutikker.

Efter 23 år som frivillig kæde besluttede de 40 SPORT-MASTER-butiksindehavere i sommeren 2012, at tiden var inde til at sælge deres butikker.

Efter en eksklusiv salgsproces på ca. 12 måneder blev SPORT-MASTER købt af Nordic Capital. De overtager en veldreven butikskæde, der igennem en årrække har arbejdet succesfuldt med at udvikle systemer, koncepter og markedsføring, som har bragt kæden frem til en førende markedsposition på det danske marked. 

SPORT-MASTER har været igennem et grundigt arbejde med at finde den rette fremtidige struktur for kæden. Kendetegnende for butiksejerne har været en masse godt købmandskab, passion for sporten og en evne til at skabe god indtjening i butikkerne. Derfor har det været muligt for dem at vælge den bedst tænkelige løsning for kæden. SPORT-MASTER har i Nordic Capital fundet en stærk og engageret ejer med en ambitiøs tilgang til SPORT-MASTERs fremtidige udvikling.


Deloitte Corporate Finances rolle igennem processen
Deloitte Corporate Finance rådgav SPORT-MASTERs aktionærer og kædeselskabet SportDanmark igennem hele salgsprocessen, herunder med at identificere de mest sandsynlige købere, udarbejde salgsmateriale, præsentere finansielle data, assistere med og udarbejde informationsmateriale til SPORT-MASTER-kædemøder og forhandle med Nordic Capital.


Overvejer du også at sælge din virksomhed?
Ring og få et uforpligtende møde om, hvordan vi kan hjælpe dig med dine overvejelser.

Transaktion: Salg

Dato: Juni 2012

Salgssum: Fortrolig

Procestype: Eksklusiv salgsproces

Branche: Detailhandel

Fandt du dette nyttigt?