Indsigt

Asia-Pacific Economic Outlook – Q4 2016

Asia-Pacific Economic Outlook Q4 2016 stiller skarpt på den økonomiske situation i sydøst Asien. I denne udgave er der fokus på fire lande: Malaysia, Filippinerne, Taiwan og Vietnam. Generelt gælder, at der fortsat er behov for strukturelle reformer, der kan sikre økonomisk vækst på lang sigt, men der er også indikationer på økonomisk optimisme.

Den malaysiske økonomi klarer sig mindre godt i år sammenlignet med tidligere år. Dette er især begrundet i tilbagegang i eksporten for andet kvartal i træk. En aftagende global handel og lavere oliepriser øger behovet for politiske initiativer, der adresserer de eksterne risici, som Malaysias økonomi står overfor.

Filippinerne fortsætter med at udvise styrke. Investeringer i infrastruktur og skattereformer er med til at styrke den økonomiske fremgang. Dog kan den nyvalgte præsidents hårde ord mod den amerikanske præsident forværre Filippinernes relationer til én af deres vigtigste allierede.

Stigninger i internationale efterspørgsler samt øget eksport til Europa har hjulpet Taiwan tilbage til en stigning i BNP. Taiwan spås derfor at kunne nyde en moderat vækst in 2017. Det er særligt stabiliseringen af den kinesiske økonomi, der har været gavnlig for Taiwan, da Kina udgør Taiwans største handelspartner.

Vietnam har sat sig for at opnå status som middelklasseøkonomi til 2035. Det kræver innovative reformer, der skaber høj vækst. Nogle af disse reformer er allerede undervejs og gælder blandt andet arbejdsmarkedsreformer samt privatisering af en lang række statsejede virksomheder. Men tempoet for indførelsen af disse reformer kan vise sig at være en potentiel hæmsko for det ambitiøse 2035 mål.

Asia-Pacific Economic Forecast – 4th Quarter 2016
Fandt du dette nyttigt?