Indsigt

Den finansielle sektor: Top 10 trends for 2015

Deloittes forventninger til det nye år

EMEA Centre for Regulatory Strategy har opstillet 10 områder, hvor vi forventer betydelige fremskridt i den lovmæssige dagsorden i løbet af 2015. Der er grund til forsigtig optimisme, da 2015 har potentiale til at blive et vendepunkt, idet den regulatoriske dagsorden skifter fokus fra reparation af balancer og omdømme til finansielle ydelse som fremmelse af beskæftigelse og vækst, samt fra at foreslå nye regler til at gennemføre dem der er vedtaget de seneste år.

1. Strukturreform og øgede afviklingsmuligheder i banksektoren

Der har i mange år været drøftet krav om, at banker skal ”ringfence” nogle af deres aktiviteter, men der er kun gjort få implementeringsmæssige fremskridt på området. Dette vil ændre sig i 2015, når der også sættes yderligere skub i strukturreformen – om end med begrænset effekt i Danmark - således at myndighedernes forventninger til øgede muligheder for afvikling af banker bliver opfyldt. Disse aktiviteter vil dog ikke blive begrænset til at fremrykke allerede planlagte tiltag.

De nye EU-krav til en strukturreform for banksektoren, der første gang blev fremlagt i januar 2014, er dog genstand for betydelig usikkerhed. Den Fælles Afviklingsinstans vil blive sat i drift i Eurozonen. Og det er ikke kun banker, der står over for nye afviklingskrav. Finansielle markedsinfrastrukturer og visse forsikringsselskaber står over for tilsvarende problemstillinger.

2. Nye institutioner på banen

Den Europæiske Centralbank (ECB) er den nye tilsynsmyndighed på finansmarkedet, og i 2015 vil bankerne skulle fortsætte op ad den stejle indlæringskurve, i takt med at ECB underkaster tilsynskulturen og god praksis på tværs af Eurozonen et grundigt eftersyn. Den Fælles Afviklingsinstans vil også komme op i gear og forventes at få væsentlig indflydelse på styringen af afviklingshandlinger over for eurozonebanker. Vi vil også kunne begynde at se, hvor den ”nye garde" i Europa-Kommission og Parlamentet står med hensyn til udarbejdelse af lovgivning om finansielle tjenester. Den vægt, der lægges på at fremme vækst samt at bevare ”sikkerheden og sundheden”, er allerede tydelig.

3. Data og lovpligtig rapportering

Tilsynsmyndighedernes smag efter mere, og ikke mindst mere detaljerede data, er øget siden starten af den økonomiske krise, men i det kommende år vil der også blive truffet flere foranstaltninger for endnu engang at øge vigtigheden af data og rapportering for virksomhederne. Selvom omkostninger og tidspres på kort sigt kan tvinge nogle virksomheder til at satse på taktiske løsninger, kunne det – på længere sigt – vise sig mere effektivt at overveje mere gennemgribende, strategiske ændringer. Udfordringerne gør sig gældende på tværs af de finansielle tjenester. Mange banker vil navnlig fokusere på opfølgningen af kvalitetsvurderingen af deres aktiver, men problemstillingerne strækker sig langt længere, herunder til planlægning af afvikling og opfyldelse af principper til effektiv indsamling af risikodata. De strengere krav til forsikringsselskaber vil fortrinsvis blive drevet af Solvens II-direktivet. Lovgiverne ønsker også at øge gennemsigtigheden i kapitalmarkederne og skyggebanker.

4. Kultur og behandling af kunder

Kulturen og behandlingen af kunder vil fortsat være i fokus. Alle der arbejder med finansielle tjenester, kender sikkert alt til kulturen nu, men den virkelige udfordring ligger i at efterleve den. Det er her, at tilsynsmyndighederne vil forvente at se tydelige beviser for væsentlig fremgang i 2015. De europæiske tilsynsmyndigheder er også blevet opfordret til at hæve kadencen inden for beskyttelse af forbrugere i hele EU. I Danmark har vi set øget fokus på investeringsforeningers forretningsmodel og den indtjening de skaber i bankerne, men som er betalt af forbrugerne. Vi har også set en række spektakulære sager om kursmanipulation og markedsmisbrug. Samlet set vil det blive mere og mere vigtigt for virksomheder at kunne generere pålidelige og meningsfyldte data om adfærdsrisici.

5. Konkurrence og innovation

I især pengeinstitutsektoren står man over for en række trusler i form af innovative produkter, der betyder, at den traditionelle bankmodel er under pres. De fleste pengeinstitutter er kommet ud på den anden side af krisen, men der er stadig mange, som har lav egenkapitalforrentning og høje omkostninger. Indtjeningen presses af lavere efterspørgsel og stigende konkurrence. I England vil finanstilsynet (FCA) og konkurrencetilsynet (CMA) fra april 2015 fungere som sideløbende konkurrencemæssige kontrolmyndigheder inden for finansielle tjenester. De gennemfører begge løbende kontroller og vil i det nye år skabe klarhed på alle deres øvrige fokusområder. I Danmark har vi ikke set et tilsvarende fokus endnu, men der har længe været fokus på vækstbanker gennem bl.a. tilsynsdiamanten. De tiltag der tilskyndes af konkurrenceforhold, er også fremtrædende på EU-plan. Meget af lovgivernes konkurrencerelaterede arbejde vil sandsynligvis få betydning for strategi- og forretningsmodeller.

6. Stresstest og risikostyring

Den højest-profilerede stresstestøvelse i form af Centralbankens omfattende vurdering kan måske være en saga blot, men stresstests stopper dog ikke her. Stresstests vil fortsat blive udviklet i England, Eurozonen og i USA, og vil udgøre et stadigt vigtigere tilsynsværktøj. Den nuværende mumlen i krogene om tværnational koordinering vil blive mere højrøstet, når de forskellige myndigheder begynder at føle sig mere trygge ved den rolle, deres egne tests spiller i deres respektive jurisdiktioner. Virksomheder skal begynde at tænke på, hvordan de får sammenkædet deres håndtering af risikostyring og stresstests for at kunne skabe en ”one firm”-funktion på tværs af landene. Globale, systemisk vigtige banker (G-SIB’er) står også over for en væsentlig udfordring, når de senest i januar 2016 skal opfylde Baselkomiteen for Banktilsyns (BCBS) krav om at have den opsamlingskapacitet for risikodata, der er fastlagt i dens internationale principper.

7. Kapitalmarkedsunion

CMU’en er flagskibet blandt den nye Europa-Kommissions tiltag. De primære drivkræfter er at skabe flere arbejdspladser og økonomisk vækst og at udvikle et mere robust finansielt system. I modsætning til bankunionen vil CMU'en gælde for hele EU og har til formål at fremme væksten i de nye markeder. Dette vil blive opnået ved at øge markedsbaseret finansiering, sænke omkostningerne forbundet med kapitalfremskaffelse samt fjerne barrierer mod fremskaffelse af finansiering på tværs af landegrænser, navnlig med hensyn til SMV’er og infrastrukturprojekter. Gennemsigtige og gennemskuelige securitisationsmarkeder og udviklingen af EU-markeder for private placements betragtes som de væsentligste tiltag. Der mangler dog stadig afklaring af, hvad CMU’en vil medføre, herunder hvordan unionen vil samspille med allerede eksisterende tiltag, og hvor ambitiøse planerne vil være. Denne nye og vigtige dagsorden vil blive drøftet i særlig grad, i takt med at de forskellige interessenter forsøger at få indflydelse på den nye dagsorden.

8. Sammensætning af forretningsmodeller i en verden af begrænsninger

I takt med at banker gennemfører ændringer for at opfylde kravene i Basel III, vil den strategiske udfordring skifte til at håndtere konsekvenserne af den. Øverst på denne liste er, hvilken forretningsmodel – og sammensætning af aktiviteter – bankerne vil følge, når der skal tages hensyn til regler for kapital, likviditet og gearing, stresstest og krav til tabsabsorberingskapacitet. Selvom der stadig er flere usikkerhedsmomenter, bør intet holde bankerne tilbage fra at opbygge de kompetencer, de har brug for, til at håndtere deres balancer inden for disse stadigt mere komplekse lovgivningsmæssige rammer.

9. Solvens II-direktivet og forsikringskapital

Forberedelserne til implementeringen af Solvens II-direktivet vil i 2015 træde ind i deres sidste år, efter at den langsigtede garantipakke blev vedtaget i 2014. De vigtigste fremskridt i 2015 vil være vedtagelsen af de delegerede forordninger, som skal ophøjes til national lov af alle EU-medlemslandene. Retningslinjer for tilsynsmyndigheder er blevet udstukket for ledelsessystemer, vurdering af egenrisiko og solvens, rapportering og ansøgninger om førtidig godkendelse af interne modeller for at forberede virksomheder på implementeringen af ordningen. Solvens II-direktivet vil give anledning til spørgsmål vedrørende forsikringsselskabers sammensætning af aktiviteterne. Nye kapitalkrav vil påvirke den optimale formuefordeling. I mellemtiden arbejdes der på internationalt plan på højtryk for at udvikle en global forsikringskapitalstandard (ICS) for globale, systemisk vigtige forsikringsselskaber (G-SII’ere) og internationalt aktive forsikringsselskaber (IAIG’er). Det vil dog vise sig, hvor stor en betydning de globale kapitalstandarder vil få. Den største indvirkning kan komme fra intensiveringen af tilsyn, som forsikringsselskaberne tiltrækker.

10. Samspillet mellem markedsstrukturer i forskellige lande

De finansielle markedsstrukturer er ved at blive ændret radikalt af de mange nye lovkrav. Og den måde, som brugerne af disse markeder påvirker strukturerne på, vil som følge heraf også ændre sig. Gamle problemstillinger om eksterritoriale forhold er ikke forsvundet endnu og forventes heller ikke at forsvinde lige med det samme. I 2015 vil man sandsynligvis opleve en vigtig ækvivalensafgørelse i forhold til de amerikanske derivatregler, hvilket vil ændre den måde, som handlen med derivater foregår på. MiFID II/MiFiR vil påvirke alle faser af en handels livscyklus, fra adgangen til en handelsplads, til selve gennemførelsen og den efterfølgende rapportering og andre krav, der skal opfyldes efter handlen. Man kan forvente en vis uenighed om de væsentlige tekniske detaljer i MiFiD-begrebsrammen i løbet af de næste to år. De politiske forviklinger i den Transatlantiske Handels- og Investeringsaftale kan være lidt vanskelige, men denne aftale bør man også holde et vågent øje med.

Fandt du dette nyttigt?