Analyse

Vandene skiller i installationsbranchen

Småt er fortsat godt, men de store haler ind

Det går langsomt fremad for de danske el- og vvs-installatører. Omsætningen og indtjeningen stiger, og fremgangen findes hos de største virksomheder, der er blevet markant bedre til at tjene penge. De store haler nu ind på de mindre installatører, der har mange års tradition for at klare sig bedst i branchen, men som har klaret sig knap så godt det seneste år.

København, Danmark d. 9. oktober 2014 

Dermed er den danske installationsbranche fortsat delt i to: en del, som har tilpasset sig markedsvilkårene, og som fortsætter med at vinde terræn, og en del, som ikke er lykkes med at tilpasse deres forretning.

”Forskellen mellem den bedste fjerdedel af branchen og de resterende virksomheder er øget i 2013. De bedste tjener nu cirka otte gange så meget pr. ansat som den resterende del af branchen. De bedste virksomheder driver på alle fronter mere effektive virksomheder end branchen”, siger partner i Deloitte, Bo Odgaard.

Analysen viser, at det primære resultat pr. ansat fra 2012 til 2013 i gennemsnit steg med 81 pro-cent i virksomheder med over 40 ansatte, mens det faldt med ni procent i virksomheder med 5 – 40 ansatte. Færre af de store virksomheder kører med underskud, mens de mindre virksomheder har sværere ved at skabe overskud.

”Det er glædeligt, at de store virksomheder realiserer den bedste indtjening pr. ansat i fem år. Men et gennemsnitligt resultat på 22.000 kr. pr. ansat er ikke prangende, når virksomheder med under 40 ansatte tjener 48.000 kr. pr. ansat”, siger Bo Odgaard.


Fakta

  • Analysen omfatter 1.369 virksomheder. 
  • Virksomhederne beskæftiger i alt godt 26.000 ansatte.

 

Installationsanalyse 2014
Fandt du dette nyttigt?