Analyse

Financial Markets Regulatory Outlook 2018

Sådan navigerer du dig igennem det kommende år

Vores årlige vurdering fra Deloitte’s Centre for Regulatory Strategy undersøger, hvordan store regulatoriske tendenser vil forme branchen for finansielle serviceydelser i det kommende år og kommer med løsningsmodeller, som kan hjælpe dig navigere effektivt igennem disse forandringer.

Executive summary
Den europæiske finansielle servicesektor står over for betydelige strategiske udfordringer i 2018. En stor mængde implementeringsarbejde udføres side om side med en stigende usikkerhed omkring den fremtidige form for regulering. Selvom mange af disse initiativer har deres rødder i finanskrisen (for nu ti år siden) afspejler andre områder, som fx arbejdet med at tackle cyber robusthed, Brexit og Open Banking, nyere problemstillinger. 

Forventningerne til fremtiden i korte træk
Når man ser på spændet af emner, der indgår i dette års regulatoriske outlook, kan vi finde en række fælles tendenser:

  • Industrien står over for mange ressourcebegrænsninger og mange konkurrerende prioriteter. Med forretningsmodeller, der allerede er under pres, kan det være vanskeligt for regulerede virksomheder at nøjes med at gøre det minimale for slet ikke at tale om at blive den bedste indenfor deres område.
  • Der er generelt stor usikkerhed i bestyrelserne: Resultatet af Brexit er stadig ukendt, der er afgørende tekniske reguleringsstandarder på flere områder, som stadigvæk er udestående, og effekten af nye regler på markederne udspiller sig først over tid.
  • Økosystemet for finansielle serviceydelser ændrer sig. MiFID II vil bevidst give handelslandskabet en overhaling, men både gamle og nye spillere vil skabe forskellige former for forbindelse, specielt gennem teknologisk innovation og tredjeparts tjenesteudbydere. Markedsformen ændrer sig og dermed risikoen i systemet.
  • Teknologi giver muligheder for at gøre gamle ting bedre og at introducere nye produkter, tjenesteydelser og arbejdsmetoder. Men det skaber også risici for virksomheder, hvis forretningsmodeller vil blive udfordret og risici for forbrugerne, hvor brugen heraf ikke forstås eller kontrolleres.
  • Kundernes forhold til virksomhederne ændrer sig. Virksomheder forsøger at bruge kundedata på nye måder, men kunderne er også indstillet på at få større og stærkere rettigheder til, hvordan deres data anvendes, mens nye teknologier muliggør nye former for interaktioner mellem kunder, virksomheder og tredjeparter.

Hvordan de enkelte virksomheder reagerer på disse ovenstående problemstillinger, vil diktere og bestemme, hvem der vil klare sig godt, og hvem der skal kæmpe i de kommende år.

Download hele rapporten og udforsk problemstillingerne i detaljer.

Regulatory Outlook 2018
Fandt du dette nyttigt?