Perspektiver

Tilsyn med kant og balance

Interview med Ulrik Nødgaard, adm. dir. i Finanstilsynet

Vi har været på besøg hos Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, for at tale om, hvordan han ser Finanstilsynets nye rolle, og hvad han mener, der skal til, for at vi får en mere robust og langtidsholdbar finansiel sektor.

Ny rolle, nye tiltag
Den øgede regulering og dermed større kontrol af den finansielle sektor kræver tilvænning. Trods den skrappere linje, mener Ulrik Nødgaard, at Finanstilsynet går balanceret frem, og at der ligger der en vis ydmyghed bag de tiltag, Finanstilsynet spiller ud med.

Udover den erfaring, man kan uddrage af historien, forsøger Finanstilsynet at vurdere, hvor det som tilsyn kan gøre en forskel. Vi kommer fra en verden, hvor myndighederne praktiserede en handsoff-politik, til en verden, hvor der er behov for at sætte grænser og om nødvendigt trække i nødbremsen. De formelle rammer skulle således først på plads, og det er de kommet efter lovændringer, der samlet set har givet Finanstilsynet en række stærke redskaber.

På det konkrete spørgsmål, om Finanstilsynets skrappe linje forhindrer vækst, svarer Ulrik Nødgaard, at det primært er på ejendomsområdet, at man måske kunne sige, at reguleringen har påvirket vækstmulighederne, men bankerne har længe været uvillige til at låne ud til ejendomssektoren, så her skyldes den manglende vækst ikke nye regler.

Ifølge Ulrik Nødgaard er der ingen tvivl om, at der var en risiko for en generel kreditklemme i begyndelsen af 2009. Det skyldes, at mange pengeinstitutter trådte på bremsen. Når udlånet fortsat er lavt i dag, mener Ulrik Nødgaard, at det primært skyldes, at kunderne ikke har lyst til at låne penge. Der er dog også enkelte områder som for eksempel landbrug, hvor kunderne gerne vil låne penge, men ikke kan, fordi markedet er frosset.

Derudover bliver det ofte fremhævet, at øget regulering af bankerne medfører stigende renter og gebyrer, hvilket igen hæmmer væksten. Her mener Ulrik Nødgaard, at man kan diskutere, om der er kommet højere priser, fordi reglerne er på vej til at blive strammet, eller fordi institutterne har haft store tab. Finanstilsynets vurdering er, at det er det sidste, der gør sig gældende.


Krav til adfærdsændringer
Finanstilsynet overvåger løbende, at de nye skærpede krav overholdes, og revisorer er blevet pålagt flere opgaver. Ulrik Nødgaard vil gerne kvittere for, at revisorerne er blevet bedre til at gøre opmærksom på betænkelige eller problematiske forhold, men han ser gerne, at de kom endnu mere på banen. ”Vi ser desværre stadigvæk eksempler, hvor man må spørge sig selv om, hvor revisor har været henne.”

For yderligere at sikre, at den ønskede adfærd opnås, har ministeren fremsat et lovforslag angående revisorernes kvalifikationer, herunder til de revisorer, der reviderer de finansielle virksomheder. Lovforslaget lægger også op til via certificeringer at stille højere krav til revisorerne samt muligheden for at indføre en godkendelsesprocedure for revisorer af finansielle virksomheder.

Finanstilsynet vil gerne kunne gribe ind tidligere, og der er derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til instrumenter, der skal gøre det muligt at forhindre kreditbobler.


Skærpede krav til bestyrelserne
Hvis man følger med i pressen, har man ikke kunnet undgå at læse om de skærpede krav til viden og erfaring i finansielle bestyrelser. Finanstilsynet fik også mange negative tilbagemeldinger på kravet om et uafhængigt medlem i bestyrelserne tilbage i 2009. Men som Ulrik Nødgaard udtrykker det: ”Da bølgerne lige havde lagt sig lidt, så kunne mange godt se, at det var en god idé.”

Det samme gælder kravet om, at de største pengeinstitutter skal have et bestyrelsesmedlem med finansiel baggrund. Det har desuden været fremme i debatter, om der findes tilstrækkelig mange bestyrelseskandidater med den finansielle bankfaglige baggrund. Hertil konstaterer Ulrik Nødgaard: ”Allerede nu ser vi, at en række institutter har været ude at finde meget kvalificerede kandidater.” Som udgangspunkt mener Finanstilsynet ikke, at de stillede krav er urimelige. Ulrik Nødgaard fremhæver, at det kun er de tyve største pengeinstitutter, der skal finde en kandidat med bankfaglig ledelsesansvarserfaring, og af dem havde ti pengeinstitutter allerede kandidaterne på plads. Kravene er således kalibreret, så det bør være muligt at overholde dem. Finanstilsynet lægger desuden vægt på proportionalitet, og Ulrik Nødgaard påpeger, at der stilles mildere krav til en sparekasse med enkle produkter og en simpel forretningsmodel end til en stor forretningsbank.


Fremtiden
Ulrik Nødgaard ser det som sin vigtigste langsigtede målsætning at sikre, at den finansielle sektor er mere robust, når den næste krise rammer Danmark. I forbindelse med fastlæggelsen af nye mål forsøger Finanstilsynet at drage læren fra internationale kriser. Det er efter Ulrik Nødgaards opfattelse vigtigt, at både nationale og internationale erfaringer inddrages, når der skal sættes nye mål, så det undgås, at historien gentager sig.

”Da bølgerne lige havde lagt sig lidt, så kunne mange godt se, at det var en god idé.”

Ulrik Nødgaard, Direktør i Finanstilsynets 

Om Ulrik Nødgaard
Ulrik Nødgaard har været administrerende direktør for Finanstilsynet siden 2009. Han er 43 år og cand.oecon. i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet. Ulrik Nødgaard kom til Finanstilsynet fra en stilling som finansdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet og var inden da kontorchef samme sted. Han startede sin karriere som fuldmægtig og specialkonsulent i Økonomiministeriet i 1996.

Fandt du dette nyttigt?