Indsigt

Nyt om Solvens II

Europæisk trialogaftale giver grønt lys for implementering

De europæiske myndigheder er den 13. november 2013 endelig blevet enige om de væsentligste detaljer i Omnibus II-forhandlingerne. Aftalen på mødet mellem Europa-Parlamentet, EU-kommissionen og Ministerrådet (ØKOFIN) baner vejen for gennemførelsen af Solvens II fra 1. januar 2016 og giver forsikringsselskaberne tiltrængt klarhed over tidslinjen. Nedenfor følger en kort sammenfatning af, hvad der er blevet besluttet, og hvad dette betyder for forsikringsselskaberne og deres implementeringsprogrammer.

Hvad er blevet besluttet?

De vigtigste knaster, der har trukket forhandlingerne ud, omfatter:

  • The Long-Term Guarantee-pakken - Ændringer i detaljerne i denne pakke har betydelige konsekvenser for kapitalkravene til produkter, der sælges med indbyggede garantier (fx langsigtede livsforsikringsprodukter såsom livrenter med garantier).
  • Ækvivalens - Reglerne vedrørende ikke-EØS-landes ækvivalens med Solvens II.
  • Overgangsordninger – Tillader at visse elementer i SII-regelsættet først skal implementeres på et senere tidspunkt end 1. januar 2016.

 

Er aftalen godt eller dårligt nyt for forsikringsselskaberne?

1. The Long-Term Guarantee-pakken
Aftalen vedr. LTG-pakken er i store træk gode nyheder for forsikringsselskaberne. De forudsætninger, der anvendes til opgørelse af forpligtelserne, vil medføre en fordelagtig opgørelse, specielt i forhold til langsigtet forretning:

  • ”Ring-fencing” bliver udskiftet med reduceret mulighed for overførsel af aktiver: Det er vores forståelse, at den vedtagne tekst præciserer, at kravene mere skal forstås ud fra en økonomisk kontekst snarere end et retsligt grundlag. Dette forhold skulle mindske den juridiske byrde forbundet med etablering af øremærkning af de berørte porteføljer af aktiver og passiver. Der synes dog ikke at være nogen økonomisk fordel som følge af denne ændring.
  • Den nedre grænse for det fundamentale risikotillæg er fastsat til henholdsvis 35% og 30% for virksomheds- og statsobligationer: Forsikringsselskaberne forventes at være tilfredse med dette resultat. I LTG-øvelsen var der foreslået et gulv på 75% af det langsigtede gennemsnitlige spænd. Grundet historiske stigninger i kreditspændene, blev 75% anset for at være meget belastende. Reduktionen vil få en betydelig effekt ved at øge matching adjustment og mindske værdien af forpligtelser.
  • Faktoren for volatilitetsjusteringen vil, efter vores forståelse, skulle sættes til 65%. Dette er en markant stigning fra de 20% foreslået af EIOPA i sin rapport om resultaterne af LTG-øvelsen. Anvendelsen heraf kan dog have en begrænset effekt for forsikringsselskabernes forpligtelser, idet volatilitetsjusteringen ikke kan anvendes på forpligtelser, som er diskonteret ved brug af matching adjustment eller på forpligtelser, hvor en overgangsordning er blevet anvendt. Vores forventning er, at den vedtagne tekst vil tillade forsikringsselskaberne at vise konsekvenserne af volatilitetsjustering gennem en reduktion i værdien af forpligtelserne snarere end en justering til basiskapitalen, som det anbefales af EIOPA.
  • Det er sandsynligt, at der ikke vil være noget ekstra kapitalkrav i forbindelse med volatilitetsjusteringen.

 

2. Ækvivalens
Det er vores forståelse, at en pragmatisk løsning er blevet aftalt i form af ækvivalens, hvorved ”foreløbig ækvivalens” kan bevilliges, hvis en række betingelser er opfyldt. Dette sikrer, at kapitalkravene til en koncern (hvor koncernen har virksomhed uden for EØS) bliver mindre indgribende, da ækvivalens vil være lettere at opnå og mere konsekvent.

 

3. Overgangsordninger
Som vi forstår det, er overgangsordningen blevet forlænget i op til 16 år. Vi forventer, at dette vil blive hilst velkommen af mange, eftersom det er væsentligt i forhold til den valgte diskonteringsrente for livsforsikringsselskaber, da det vil give en mere gradvis overgang til den nye diskonteringsmetode.

 

Hvad betyder det for dit implementeringsprogram?

Forsikringsselskaberne har generelt gjort store fremskridt hen imod opfyldelsen af Solvens II-kravene, især i relation til modellering og governance, mens der stadig er større udeståender i forhold til rapporteringskravene.

Nogle forsikringsselskaber har stoppet deres Solvens II-programmer, mens de afventer denne præcisering. Denne aftale bør være en tilskyndelse til at starte programmerne op igen.

Deloittes undersøgelser viser, at de skiftende udmeldinger og usikkerhed omkring regulering fra lovgiver generelt har gjort det sværere for europæiske forsikringsselskaber at træffe beslutninger og planlægge deres forretninger. Vores undersøgelser viser desuden, at europæiske forsikringsselskaber vil blive påvirket af lovgivningsprocessen, hvor der forventes ca. 30 nye lovreformer mellem 2012-2017. Forsikringsselskaberne bliver nødt til at koordinere, hvordan de tackler disse reformer sideløbende med implementering af Solvens II.

Omkostningerne til regulering for store europæiske forsikringsselskaber lå i intervallet 214- 217 mio.EURO for 2010-2012. Vores undersøgelser tyder på, at kun få forventer, at dette niveau falder frem mod 2015 - takket være flere lovgivningsmæssige reformer, herunder Solvens II, IFRS, SIFI.*

(*Baseret på analyser fra Rethinking the response: A strategic approach to regulatory uncertainty in European Insurance.)

I forbindelse med den bredere dagsorden, som store globale forsikringsselskaber er underlagt, er mange aspekter af reguleringen stadig ’kendte ubekendte’. Forsikringsselskaberne vil bruge planlægningsværktøjer og teknikker til at hjælpe dem med at navigere resten af vejen til ikrafttrædelsen af Solvens II.

Jeg og mine kolleger i Solvens II-gruppen er parate til at besvare de spørgsmål, du måtte have, og vi drøfter naturligvis gerne de konsekvenser med dig, som ovenstående emner vil få for dit selskab.

Fandt du dette nyttigt?