Indsigt

Professionel udvikling og læring har mange ingredienser

Vil du også gerne vide mere om, hvordan en god læringskultur kan hjælpe din virksomhed til at generere og øge væksten? Bliver du sulten efter at vide mere om, hvorfor I bliver nødt til at have en klar vision og strategi for, hvordan du, dine kollegaer og medarbejdere øger deres kompetencer?

I en moderne organisation er det ifølge Deloitte Human Capitals nyeste rapport bydende nødvendigt at ledere såvel som medarbejdere tilegner sig et væld af kompetencer for at kunne for at kunne overleve, være innovative, skabe resultater og fastholde talenter og medarbejdere

Som leder skal du være: Læringsdygtig. Omstillingsparat. Grundig. Specialist. Agil. Tilpasningsdygtig. Generalist. Uddannet. Detaljeorienteret. Udviklingsklar. Hurtig. Reflekteret. Klar på 90 min. på 180 grader. Bling.

Der er mange ingredienser, og det sætter store krav til dig, din ledelsesgruppe og resten af dine kollegaer. Dualiteterne er mange og kompleksiteten enorm, så hvordan sikrer man, at det komplekse kan gøres simpelt og omsættes til konkret værdi? Hvordan sikres det, at du og din organisation har netop de kompetencer, der skal til?

Flere og flere virksomheder stiller sig selv det spørgsmål, fordi de oplever større og større kløfter mellem eksisterende og påkrævede kompetencer. Datidens traditionelle læringsmetoder står ikke længere mål med nutidens krav og den moderne virksomhed famler for at udvikle nye metoder at lære på. Det bliver ikke imødekommet ved at stå stille. Og det bliver slet ikke imødekommet ved at tro, at læring og udvikling har en endelig form.

Svaret ligger i konstant, udviklende og udfordrende læring.


Læringseksplosion – hvad kan man?

I Deloittes nyeste måling af området for læring og udvikling er der kun 28% af virksomhedslederne, der mener, at de er parate til at imødekomme de udfordringer, de står overfor.

Samtidig er der sket en eksplosion af nye muligheder for læring og udvikling. Mange har hørt om dem, men hvad betyder de egentlig? MOOCS, digitale læringsværktøjer, video præsentationer og mange andre læringsværktøjer gør, at der er rige muligheder for at inkorporere en lærende og innovativ kultur i organisationen. Men der er stadig under 25% af virksomhederne, der føler, de har styr på de nye digitale læringsmuligheder. Deloittes nye rapport viser blandt andet, at:

Læring i dag er blevet til en kritisk prioritet for virksomhederne til at øge kompetencer, lederegenskaber og medarbejdernes engagement

Det er nu, der sker et ryk. Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for mulighederne i de digitale læringsplatforme, og flere og flere virksomheder prioriterer det også. De prioriterer tiden til læring, selvom det på den korte bane kan synes som et knæk i produktivitetskurven. Måske er det også et dilemma, du sidder med?

Læring og udvikling står nu på en tredjeplads over de vigtigste områder for virksomhederne. Det paradoksale er dog, at virksomhederne føler sig mindre parate til at tage læringsmulighederne i brug samtidig med, at de selvsamme virksomheder finder det vigtigere end nogensinde. Viljen er der, men i takt med virksomhedernes fokus på området, er det blevet klart, at der er meget at gøre endnu.


Deloittes bud på en måde at mindske spændet og øge læring og udvikling i sin organisation:

  1. Gentænk den måde I lærer på: Tag et kritisk kig på jeres læringsmiljø. Er det et miljø, der er attraktivt at tilegne sig viden i?
  2. Vurder de muligheder I har for læring: Analyser jeres nuværende læringsressourcer. Har I overlappende eller ukoordinerede læringsprogrammer?
  3. Tilbyd læringskompetencer men fokusér læringsstrategien: Hvor I organisationen ligger jeres læringsstrategi? Et forslag kunne være at centralisere ressourcerne og strategisk distribuere læringskompetencer ud i organisationen?
  4. Bestem jer for læringsteknologi- og tilgang: Måske har I større muligheder for at opnå agile læringsmiljøer, hvis I har et team af medarbejdere der arbejder for realiseringen af jeres læringstilgang.
  5. Gentænk mål og kriterier for læring: Mål på jeres læringsaktiviteter, jeres brug af læring og jeres instruktører. Er der nogen steder, der med fordel skal sættes ind?
  6. Skab eller forfrem en læringsleder, der kan drive organisationens læringsmomenter: Skab vision og sammenhæng jeres organisations læringstilgang. En kompetent læringsleder kan binde ovenstående punkter sammen

Vil du også gerne vide mere om, hvordan en god læringskultur kan hjælpe din virksomhed til at generere og øge væksten? Bliver du sulten efter at vide mere om, hvorfor I bliver nødt til at have en klar vision og strategi for, hvordan du, dine kollegaer og medarbejdere øger deres kompetencer?

Nøglen er som altid at prioritere. Det gamle ordsprog lyder, at for mange kokke fordærver maden. Kokkekunsten er måske ikke lige din virksomheds konkurrencemæssige fordel, men I skal alligevel kunne smage jeres ret til.

Tag et kig på Deloittes 2015-rapport for trends og gode råd om læring og udvikling.

Download Human Capital Trends 2015

Fandt du dette nyttigt?