Insight

Hver tredje dansker er villig til at dele sundhedsdata – men det er langtfra nok

  

Mange danskere er klar til at dele deres sundhedsoplysninger for at få bedre behandling, viser en undersøgelse fra Deloitte – men vi skal have endnu flere med, hvis transformationen af sundhedsvæsenet skal lykkes.

Kronik af Sten Peters, Health Care-ekspert i Deloitte

Man skal ikke åbne mange aviser disse dage for at konstatere, at det danske sundhedsvæsen er under pres. Når jeg som rådgiver i branchen besøger landets sygehuse, hospitaler og praktiserende læger, fornemmer jeg tydeligt en vis udbrændthed. Der er brug for at optimere – for at tænke nyt.

Heldigvis har vi de seneste år set både hospitaler, sygehuse og praktiserende læger eksperimentere med nye teknologier såsom kunstig intelligens og virtuelle konsultationer – og med stor succes. Jeg er ikke i tvivl om, at en digital transformation af hele sundhedsvæsenet er vejen frem. Men det kræver, at vi begynder at anvende patientdata klogere og i større skala. Vi skal rykke nu, både på Christiansborg og i industrien.

I en global undersøgelse fra Deloitte spurgte vi for nyligt mere end 26.000 patienter på tværs af otte lande (Australien, Canada, USA, Singapore, Storbritannien, Holland, Tyskland og Danmark), hvilke private sundhedsinformationer de samler op til daglig, og om de er villige til at dele disse data med sektoren for til gengæld at få hurtigere, bedre og mere personaliseret behandling. Resultaterne viser, at mellem en tredjedel og en femtedel dagligt måler deres fitnessniveau, vægt, kalorieindtag og søvn via digitale devices, og mellem 28 og 53 procent deler disse data med deres praktiserende læger.

Hver tredje dansker er klar
Zoomer vi ind på de danske resultater, kan vi se, at rundt regnet hver tredje dansker er villig til at dele sin data med sundhedssystemet, især hvis informationerne bruges til at give bedre lægebehandling. 39 procent svarer, at de er klar til at sende deres sundhedsinformationer videre til den praktiserende læge for at gøre ham eller hende bedre i stand til at give så god og effektiv en behandling som muligt. I tilfælde af nødsituationer såsom hjertetilfælde er 32 procent klar til at dele dataene med akuttjenesten, mens kun 19 procent vil dele informationerne med udviklere af de digitale måleenheder.

Det er positivt, at vi nu er nået til et niveau, hvor hver tredje dansker er klar til at dele sine daglige sundheds- og fitnessdata. Det er bare langt fra nok, hvis vi skal bygge et bedre og mere effektivt sundhedssystem. Eller hvis vi forestiller os at levere personaliseret medicinsk behandling. Transformationen kan kun lade sig gøre, hvis flere er villige til at dele en større mængde sundhedsdata med sundhedssektoren i fremtiden.

Enorme digitale potentialer
Ud fra besvarelserne kan vi se, at mange tvivler på, at den praktiserende læge har noget at bruge fitnessdata, ernæringsdata og søvnoplysninger til. Vi kan også se, at danskernes villighed til at dele ud af sundhedsinformationer begrænser sig til netop fitnessniveau, søvn, kost og lignende. Formentlig fordi de ikke tracker flere data om sig selv.

Det er en skam – for mulighederne er utallige! Tag for eksempel et device som ’Kardia’, den håndholdte sundhedssensor, der måler ekg i realtid, og som kan kobles til mobiltelefonen. Denne løsning findes endnu ikke i Danmark, men anvendes i en lang række andre lande såsom USA, hvor modellen er godkendt af den amerikanske sundhedsmyndighed FDA.

Den dag det bliver nemmere at optage valide data såsom ekg-målinger, skal danskerne nok være klar til at dele. Forestil dig at kunne sende præcise data om hjerterytmen til sin praktiserende læge i stedet for at ringe og sige: ”Der er noget, der føles forkert”. Hvem ville ikke hellere levere beviset?

Når vi som samfund gør det muligt for danskerne at dele bedre data med sundhedsvæsenet, kan sundhedsvæsenet også vejlede den enkelte langt mere præcist og effektivt baseret på den pågældende patients data. Vores undersøgelse viser, at en tredjedel er klar til at tage det skridt.
Danmark er nødt til at påbegynde dataindsamling nu med de danskere der er klar til det, så vi ikke mister værdifulde forsknings- og udviklingsresultater og dermed mister momentum, når det handler om at udvikle fremtidens sundhedssektor med de effektiviseringsgevinster og bedre behandling det kan medføre.

For at nå helt i mål er vi selvsagt også nødt til at få den sidste to-tredjedel af danskerne med. Men for at nå dertil, er der brug for et mere nuanceret billede af det at dele data med sundhedsvæsenet – og det er op til industrien selv at vise vejen.

Vil du vide mere?
Hent Deloittes analyse her



FAKTA OM UNDERDSØGELSEN
I 2019 gennemførte Deloittes US Center for Health Solutions (DCHS) en international spørgeskemaundersøgelse blandt patienter i alderen +18 år fra otte lande for at afdække deres oplevelser med sundhedssektoren i deres respektive hjemland. Følgende lande indgår i analysen: Australien (4.079 respondenter), Canada (4.039 respondenter), USA (4.530 respondenter), Singapore (2.014 respondenter), Storbritannien (4.165 respondenter), Holland (2.014 respondenter), Tyskland (3.625 respondenter) og Danmark (2.023 respondenter). 

Sten Peters, Health Care-ekspert i Deloitte
Sten Peters, Health Care-ekspert i Deloitte
Fandt du dette nyttigt?