Løsninger
Family Business
En familievirksomhed er en kompleks størrelse. Det er et livsværk bygget på passion, drømme og hårdt arbejde – med et håb om en dag at kunne give virksomheden videre til næste generation i en endnu bedre stand. I Deloitte definerer vi en familievirksomhed som en virksomhed, hvor mindst én generation har eller vil overtage ejerskabet af virksomheden.
Vores tilgang
I samarbejdet med familievirksomheder og særligt i forbindelse med generationsskifte oplever vi, at det ikke kun er spørgsmål om skat og likviditet, der fylder. Der er ofte behov for at skabe klarhed om ejerrollen for den enkelte og sætte klare spilleregler for familiepartnerskabet på tværs af generationer.
I Deloitte har vi en dyb forståelse for de udfordringer, som familievirksomheder møder. Vi tager os tid til at forstå familiens værdier og vision, og vi hjælper med at skabe strukturer, som kan holde sammen på familieejerskabet og guide familiemedlemmerne gennem et generationsskifte.
Vi er stolte af at være familiens betroede rådgiver. Vi arbejder helt tæt på familien og er involveret der, hvor centrale beslutninger bliver taget om ledelse og ejerskab. Dét er et ansvar, vi tager meget seriøst. Derfor er tillid fundamentet i vores tilgang.
Ønsker du og familien at høre mere?
I er altid velkomne til at række ud til en af vores eksperter i familierådgivning.