OPP er meget mere end finansiering

Universitetssygehus i Stockholm, biomasseanlæg i England, gasforsyning i Holland og havmøllepark i Massachusetts. Listen over OPP-projekter er allerede lang for PensionDanmark, og flere projekter er på vej. I et marked med usikre konjunkturudsigter og rekordlave renter har selskabet en bevidst strategi om at investere i såkaldte stabile alternativer. Særligt energiaktiver og anden infrastruktur er i fokus.

”Vores balance vil om få år passere 200 milliarder kroner,” siger Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. ”Balancevæksten gør, at likviditet ikke er en udfordring for os. Tværtimod vil vi gerne udnytte den mulighed og høste de gevinster, der kan være ved at investere i illikvide infrastrukturaktiver, hvis vi kan sikre medlemmerne et attraktivt afkast.”

Torben Möger Pedersen mener, der er et stort uudnyttet potentiale for OPP i Danmark, ikke mindst indenfor transport og social infrastruktur: ”Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dokumenterede i 2013, at næsten alle OPP-projekter leveres indenfor budget, og at kvaliteten øges betydeligt. Det overrasker mig ikke. I en OPP-model skal den, der vinder opgaven, både designe, bygge og vedligeholde aktivet i en lang årrække, så allerede fra starten er du meget interesseret i, hvor ofte asfalten på en vej skal skiftes, om drænene fungerer, så snerydningen bliver nem osv. Særligt hvis du som OPP-operatør bliver betalt for at sikre fremkommelighed på vejen – og ikke bare, at vejen er der – vil du se helt anderledes på sådanne forhold.”

Udover en bedre incitamentsstruktur giver OPP adgang til stordriftsfordele, mener Torben Möger Pedersen: ”Det er klart, at hvis du ikke laver andet end at bygge hospitaler, så bliver du efterhånden rigtig god til det. Det så vi blandt andet med Karolinska Universitetssjukhuset i Sverige. Da projektet startede, kunne myndighederne hurtigt konstatere, at der ikke var bygget større sygehuse i området i 20 år. Man havde altså ingen erfaring. Derfor allierede man sig med fonden Innisfree, der fra dag 1 kom med en stor bog fyldt med dos og don’ts. Skanska kom med den ingeniørmæssige viden, og vi kom med noget af kapitalen. Vi startede altså ikke forfra; tværtimod byggede vi videre på erfaringer fra mere end 20 andre sygehusprojekter.”

Risikostyring et must
Trods stordriftsfordele er effektiv risikoidentifikation og risikostyring helt afgørende, når det kommer til vurdering af store direkte infrastrukturinvesteringer, fortæller Torben Möger Pedersen: ”Vi sætter naturligvis ikke milliarder af kroner i spil uden at have fuld forståelse af, hvilke risici det er vi påtager os. Det gælder både konstruktionsrisici, vedligeholdsrisici, efterspørgselsrisici og regulatoriske risici. Her er det vigtigt at være helt klar på, hvilke risici der ligger hos hvilke parter, ligesom det er vigtigt at få risici løftet over på dem, der bedst kan bære og kontrollere dem.”

Ifølge Torben Möger Pedersen er der mange måder at løse ligningen på, når det gælder risikostyring: ”Som udgangspunkt er vi som investor forbeholdne overfor at løfte konstruktionsrisikoen – særligt hvis det for eksempel involverer ny teknologi eller nye typer anlæg. Men når det for eksempel gælder markedsrisici, er der til gengæld mange modeller for, hvordan man kan organisere sig til fordel for både den offentlige myndighed og de private investorer. Det kan for eksempel være staten, der garanterer en bestemt pris på strøm fra vindmøller i den første del af en vindmølleparks levetid, eller når strømmen fra et biomasseanlæg er solgt på forhånd, som det er tilfældet for vores projekt i England.”

Torben Möger Pedersen har ofte hørt argumentet, at private investorer har højere krav til afkast end den rente, det offentlige kan låne til, men det argument køber han ikke: ”Hvis det offentlige bærer hele risikoen på et projekt selv, er det jo heller ikke gratis – selvom betalingen for den risiko meget sjældent kommer tydeligt frem. Men tænk bare på de store faste forbindelser eller DR Byen. Her blev projekterne væsentlig dyrere end først projekteret. Det er gode eksempler på, at der er en række risici, der – når de materialiserer sig – ender med en stor og uforudset ekstraregning til skatteyderne. Det skal man selvsagt også have med i vurderingen, når man ser på de afkastkrav, investorerne har til OPP-projekter – ellers bliver det en misforstået sammenligning.”
 

OPP er et partnerskab – ikke en finansieringsmodel
Torben Möger Pedersen er ikke i tvivl om OPP-modellens positive effekt på samfundsøkonomien, men efterlyser samtidig bedre modeller for offentlige udbud:”Skal vi for alvor have OPP i Danmark, er vi nødt til at se på den måde, vi tilrettelægger udbud på. I stedet for detaljerede udbudskrav bør det offentlige fokusere på funktionskrav, hvorefter det er op til de private parter at finde ud af, hvordan man kommer derhen. Det sidste ’P’ i OPP står for partnerskab, og det er sådan, OPP bør tænkes.”

Netop partnerskab mellem det offentlige og det private er nødvendigt for at løfte fremtidens udfordringer, mener Torben Möger Pedersen: ”OPP kan være med til at skabe forudsætningerne for de nye danske vækstindustrier. Derfor skal vi løfte opgaverne sammen, og i PensionDanmark vil vi gerne være med. Det gælder især trafikområdet, hvor der trods togfond og anden finansiering findes adskillige projekter med høj samfundsøkonomisk rentabilitet, der fortsat mangler finansiering. Det gælder energiområdet, hvor der fra politisk side er store visioner. Og det gælder den sociale infrastruktur, hvor vi stadig mangler et gennembrud. Hvis man i det offentlige mener, at man i forhold til et givet projekt er en fuldt kompetent bygherre med adgang til billig kredit, skal man selvfølgelig fortsætte som hidtil. Men hvis man i forhold til andre projekter mener, at der er gevinster ved at samtænke projektering, anlæg, drift og vedligehold, så er OPP helt sikkert vejen frem.”