Indsigt

Et enormt komplekst projekt

Interview med Mogens Hagelskær, letbanechef i Odense Kommune

Ud fra en både finansiel, juridisk og teknisk vinkel er det en enorm opgave at konstruere en letbane, siger Mogens Hagelskær, letbanechef i Odense Kommune.

Nogle gange er store projekter fyldt med så mange afhængigheder, snitflader og indbyrdes forbundne beslutninger, at man bliver helt forpustet. ”At bygge en letbane er netop sådan et projekt,” siger letbanechef i Odense Kommune, Mogens Hagelskær. ”Uanset om du ser projektet fra en finansiel, en juridisk, en teknisk eller en byudviklingsmæssig vinkel, er summen af kompleksiteter enorm. Derfor har vi som bygherre også én opgave: at gøre tingene simple.”

Lad os tage historien fra starten: Odense by vil have en letbane, og den får de i 2020, om alt går vel. ”Odense var jo tidligere en industriby,” siger Mogens Hagelskær. ”I dag vil byen være en moderne storby, med hvad dertil hører af studiemiljøer, shopping, boliger, grønne byrum og innovative virksomheder. Derfor står vi i dag med en portefølje af udviklingsprojekter, der løber op i cirka 25 mia. kr. frem mod 2025. Alle disse projekter skal naturligvis være understøttet af en effektiv infrastruktur. Det er den, vi er i gang med at bygge.”


En pulsåre gennem byen
Letbanen i Odense kan bedst beskrives som en 14 kilometer lang pulsåre gennem byen. Første etape kommer til at løbe fra Tarup i nord gennem midtbyen til Rosengårdscentret, Ikea, Cortex Park og Syddansk Universitet og endelig videre til Hjallese Station mod syd. "Alene det nye campusområde kommer hver dag til at trække 60.000 mennesker til sig," fortæller Mogens Hagelskær. "Mange af dem kommer til at rejse mellem banegårdscentret og universitet. Med to så stærke poler giver en letbane mening. Og så er letbanen naturligvis også med til at bevare Odense som en grøn by fremfor at købe en masse ekstra busser og bygge bredere veje."

Mogens Hagelskær har været for letbanen siden 2012, hvor han forlod en stilling som chef for DSB Rejsebureau. "Da jeg startede i 2012, var letbanen kun defineret på overordnet niveau," fortæller han. "Man havde en ide om linjeføringen, og det var det. Min opgave var at få gennemført VVM’en, få finansieringen i mål og nå til en politisk aftale om hele projektet. Derfor udarbejdede vi også på et tidligt tidspunkt en udredningsrapport, der beskrev projektet i detaljer. Herefter var det muligt at nå til en konkret aftale om finansieringen, ligesom vi havde et solidt grundlag for at igangsætte den udbudsproces, der kommer til at løbe frem til midten af 2016."
 

Turnkeyprojekt
Mogens Hagelskær og hans organisation har valgt at udbyde projektet som et turnkeyprojekt, hvor én og samme leverandør har ansvar for både design, anlæg, drift og vedligeholdelse. "Der er naturligvis mange overvejelser bag valget af en DBOM-udbudsformen (design, build, operate, maintain, red.). Noget af det, vi tog med i overvejelserne, var, at vi ikke ønsker at stå i en situation, hvor vi er nødt til at specificerer alting ned til mindste detalje. Som bygherre skal vi fortælle i brede termer, hvad vi kunne tænke os omkring letbanen, og så er det i øvrigt op til dem, der skal bygge den, at finde ud af, hvordan den konkret skal udføres. Dermed får vi kapitaliseret den viden, konsortierne bringer til bordet. Det er en model, jeg ved, der er blevet brugt mange steder i Europa – og med stor succes."

Udover turnkeymodellen har Mogens Hagelskær også skelet til erfaringerne fra de europæiske letbaneprojekter, når det gælder risikostyring: "Dér, hvor vi virkelig kan lære noget i Danmark, er omkring effektiv risikostyring. Det er ikke nok at oprette en 5.000 linjer lang risikolog, som ingen er i stand til at læse. Vi skal bruge risikostyringen aktivt i ledelsen, så vi reelt foretager nogle korrigerende handlinger. Det skylder vi vores leverandører, der opererer med meget små marginer. Det er vores ansvar som professionel bygherre."

Og netop professionalismen er et mantra for Mogens Hagelskær, der godt er klar over, at han står i spidsen for et projekt, der får stor betydning for mange mennesker: "Min ambition er, at vi får gennemført et projekt, hvor alle bliver taget i ed, både dem, der skal bygge letbanen, og dem, der skal bruge den. Derfor er vi også ekstremt synlige og kommunikerende omkring projektet. Folk skal vide, hvad der sker. De skal forstå, at vi kommer til at larme og støje. De skal acceptere, at der bliver veje, der skal lukkes undervejs. Kommunikationen er noget, vi tager meget alvorligt og investerer betydelige ressourcer i. Det er jo kunderne, der i sidste ende betaler, og derfor skal de også have en letbane, der opfylder deres behov. Når vi åbner i 2020, forventer jeg derfor også, at de står med armene over hovedet og balloner i hånden. Mindre kan ikke gøre det."

Fandt du dette nyttigt?