Perspektiver

Administration er en del af værdikæden

Interview med Nicolai Kragh Petersen, direktør for Professionshøjskolen Metropol

Også i uddannelsessektoren kører debatten om varme og kolde hænder. Se på den samlede værdikæde, siger Nicolai Kragh Petersen, direktør for Professionshøjskolen Metropol.

Det er et udtryk, der er blevet så populært, at det for et par år siden blev kåret som årets udtryk af et videnskabeligt tidsskrift: Varme hænder – dem, der er i kontakt med borgerne – versus kolde hænder – dem, der sidder i bagkontoret og administrerer. Den fremstilling vil Nicolai Kragh Petersen gerne væk fra. Sådan er virkeligheden ikke på Professionshøjskolen Metropol:

”Vi er nødt til at bevæge os væk fra den diskurs, hvor DJØF’ere og administrative medarbejdere er laveste kaste. Administration er ikke et onde; det er en del af den samlede værdikæde og dermed også en nødvendighed for at levere uddannelse af høj kvalitet.”

Professionshøjskolen Metropol bruger i øjeblikket 17 procent af de samlede omkostninger på ledelse og administration. Ud af en årsværkspulje på 950 for hele institutionen anvendes cirka 220 årsværk i koncernadministrationen.

”17 procent kan lyde af meget,” siger Nicolai Kragh Petersen, ”men det er det absolut ikke. Det koster at levere uddannelse af høj kvalitet. Vi skal optage nye studerende, udarbejde skemaer, håndtere opgaveaflevering, administrere praktikforløb og meget mere. Vi kunne sagtens reducere administrationsomkostningerne ved at lægge alle disse opgaver ud til underviserne – de varme hænder – men det ville efter min mening være dårlig brug af ressourcerne.”

 

Direktøren i praktik
Hvad enten der er tale om kolde eller varme hænder, ved Nicolai Kragh Petersen, hvad han taler om. Direktøren bruger nemlig selv en del af sin tid som praktikant i den organisation, han til daglig står i spidsen for:

”Man kan ikke styre en forretning uden at forstå, hvordan den fungerer. Det gælder alt fra censorerne i eksamenslokalet til de blå mænd, der sørger for bygningsdrift og meget andet. Ved at være der og mærke arbejdet på egen krop får man en helt anden viden end den, man får bag sit skrivebord. Hvilke drivere er der? Hvordan understøttes processerne? Min overbevisning er, at ledelse skal mærkes. Man er simpelthen nødt til at komme ned og røre.”

Selv i helpdesken har Nicolai Kragh Petersen brugt en dag ved telefonerne:

”Jeg konstaterede hurtigt, at meget af det, der blev spurgt om, næppe kunne betegnes som forretningskritisk: ’Jeg har problemer med at få Spotify til at virke.’ Den slags er ikke noget, man som leder kan læse i ITIL-rapporten. Det er man nødt til at mærke på egen krop, og det giver en helt anden forståelse af de prioriteringer, vi er nødt til at foretage.”

 

Et tiltrængt paradigmeskift
Selvom tiden i praktik giver Nicolai Kragh Petersen mulighed for at opleve organisationens mangfoldighed, er hans opgave naturligvis først og fremmest at bevare overblikket og med hans egne ord ”håndtere forstyrrelser” – en tilgang, han også gerne ser fortsat i forhold til det politiske niveau:

”Det ligger jo i tanken om armslængde, at institutionerne selv kan foretage de vigtige prioriteringer. Det princip ser jeg gerne udviklet.”

Armslængde skal dog ikke forhindre sektorfælles løsninger, fortæller Nicolai Kragh Petersen:

”Selvom vi er en selvejende institution, er der absolut ting, vi bør løfte på tværs af sektoren. Det gælder for eksempel forbedringen af de studieadministrative systemer, praktikhåndtering samt eventuel outsourcing af visse dele af administrationen.”

På trods af den positive indstilling ser Nicolai Kragh Petersen også visse udfordringer ved de sektorfælles løsninger:

”For det første er der en vis heterogenitet i sektoren. Universiteterne har for eksempel mange hundrede år på bagen; vi har fem. For det andet må man heller ikke glemme, at vi også er konkurrenter. Det er jo den samme gruppe af unge mennesker, vi forsøger at lokke til at tage en uddannelse. Når man er konkurrenter, vil man også gerne adskille sig fra hinanden, herunder kunne træffe hurtige beslutninger om for eksempel digitale løsninger. I den sammenhæng er vi jo for længst blevet forretningsgjort af politikerne, og når man forretningsgør os som organisation, må vi nødvendigvis være i stand til at konkurrere, både på pris, på effektivitet og på indhold.”

 

En rejse mod bedre service
Derfor er fokus lige nu også på at optimere værdikæden indenfor egne rækker og dermed øge værdiskabelsen på tværs af professionshøjskolen:

”Man bliver aldrig færdig med rejsen til god service og god support,” slutter Nicolai Kragh Petersen. ”Det er en rejse, hvor vi hver dag skal udvikle os og lære at gøre det bedre. Vores vision er et aktivt partnerskab, hvor alle medarbejdere bidrager til den samlede værdikæde. Derfor er der også brug for alle hænder, både de varme og de kolde.”

”Vi er nødt til at bevæge os væk fra den diskurs, hvor DJØF’ere og administrative medarbejdere er laveste kaste. Administration er ikke et onde; det er en del af den samlede værdikæde og dermed også en nødvendighed for at levere uddannelse af høj kvalitet.”

Nicolai Kragh Petersen, direktør for Professionshøjskolen Metropol

Nicolai Kragh Petersen er professionshøjskoledirektør med ansvar for koncernadministrationen, som består af IT, HR og Løn, Biblioteket, Økonomi, Studieadministration samt Bygningsdrift. Han er medlem af Administrations- og Direktørudvalget under Professionshøjskolernes Rektorkollegium samt medlem af Koordinationsgruppen for Vidensbydel Nørre Campus.

Fandt du dette nyttigt?