Perspektiver

Infrastruktur kræver robuste beslutningsgrundlag

Interview med Michael Svane, branchedirektør for DI Transport

Hos Dansk Industri ser man gerne, at de dynamiske effekter medtages, når milliarderne til infrastruktur fremover skal fordeles. ”Robuste beslutningsgrundlag skal bringe os i sikker afstand af sognerådspolitikken,” siger branchedirektør Michael Svane.

For fjerde år i træk har Dansk Industri undersøgt det lokale erhvervsklima i landets 98 kommuner, og for fjerde år i træk ligger infrastruktur øverst på virksomhedernes ønskeseddel.

”Der er ingen tvivl om, at de mange milliarder, der hvert år bruges på infrastruktur, er en vigtig forudsætning for at udvikle erhvervslivet,” siger branchedirektør for DI Transport Michael Svane. ”God infrastruktur skaber øget aktivitet, og af øget aktivitet kommer vækst.”

 

Tilgængelighed og mobilitet
Ifølge Michael Svane gør især to pejlemærker sig gældende, når investeringer i infrastruktur skal prioriteres, nemlig tilgængelighed og mobilitet:

”Tilgængelighed er vores evne til at være knyttet op til andre lande. Det er det, der gør, at vi for eksempel kan rejse ud og møde kunder på fjerne markeder eller hente specialiserede medarbejdere til Danmark. Et lands tilgængelighed er udslagsgivende for både investering og samhandel. Jo større tilgængelighed, des større chance for, at udenlandske virksomheder placerer deres midler i Danmark.”

Mobilitet derimod er evnen til at bevæge sig rundt i landet, hvad enten vi taler om persontransport eller gods:

”For mobilitet er ønsket, at der skal være så få forhindringer som muligt,” siger Michael Svane. ”Det gælder især trængsel, som gør det besværligt for folk at komme på arbejde, og som forsinker transporten af materialer mellem virksomhed og kunde.”

 

Nødvendig prioritering
Michael Svane repræsenterer DI’s medlemmer, men erkender samtidig, at medlemmernes ønsker langt overstiger, hvad der er realistisk at gennemføre:

”Jeg lytter til mange ønsker, som i sig selv er legitime, men som bør vige for mere presserende behov. Giver det for eksempel mening at skyde millioner af kroner efter mindre omfartsveje, mens folk holder stille på de større motorveje, fordi kapaciteten er opbrugt? Når vi bevæger os i retningen af mere robuste beslutningsgrundlag, går vi også i retningen af at optimere fordelingen af midler. Det bringer os i sikker afstand af sognerådspolitikken.”

Netop robustheden i de politiske beslutningsgrundlag er en afgørende forudsætning for at træffe gode beslutninger, mener Michael Svane:

”Set fra min stol vil jeg gerne sikre, at vi i samtalerne med politikere og beslutningstagere har sikkerhed for, at de beslutninger, der træffes, også kan stå for en validering. Her bør man ikke kun se på den samfundsøkonomiske effekt, men også på de dynamiske effekter i forhold til vækst og udvikling. Vil man for eksempel etablere en havnetunnel under København, hvad har det så af betydning for erhvervslivet – lokalt og regionalt? Hvordan vil det spille ind på virksomheders eventuelle fremtidige lokalisering i København, og hvad med deres behov for tiltrækning af arbejdskraft? Når man smider en sten i vandet, kommer der ringe. Det er disse ringe, som bør indgå i beslutningsgrundlagene, så vi bruger samfundets midler på den klogeste måde.”

 

Hvem skal betale?
At udvikle infrastrukturen i Danmark kræver store midler, som ifølge Michael Svane gerne må skaffes gennem alternativ finansiering:

”Vi mener grundlæggende, at den trafikale infrastruktur skal have et offentligt ejerskab. Det betyder dog ikke, at vi ikke er positive overfor OPP og privat finansiering. Vi så gerne, at man havde en obligatorisk OPP-vurdering, når man satte et nyt infrastrukturprojekt i gang, som det blandt andet kendes fra Holland. Det kunne bringe os en mere konkret debat om, hvilke fordele en ændret organisering, finansiering eller risikodeling kunne give i netop det projekt og dermed en mere konkret viden om, hvorvidt dette er en fordel eller ej.”

Michael Svane vurderer, at der trods mange positive tilkendegivelser om OPP stadig mangler handling bag intentionerne:

”Pensionskasserne har budt sig til, og det er helt forståeligt. Men jeg oplever samtidig, at iveren aftager, så snart snakken bliver konkret. Med de store broforbindelser har vi jo fundet en mellemløsning baseret på brugerbetaling og en statslig lånegaranti. Det er det benchmark, pensionskasserne er oppe imod. Hvorvidt det vil lykkes dem, har vi endnu til gode at se. Her kunne obligatoriske OPP-vurderinger være en vej frem.”

 

OPP som organiseringsmodel
Mens den private finansiering altså endnu ikke har bestået lakmusprøven, har OPP for længst vist sig nyttig som governancemodel:

”Hvis man spørger, om OPP kan effektivisere en proces, så er det korte svar ja,” siger Michael Svane. ”Det så vi for eksempel, da man byggede motorvejen mellem Sønderborg og Kliplev, som jo åbnede mere end et år før den aftalte frist.”

Dermed er der alle mulige gode grunde til at tænke nyt og alternativt:

”Hvis man medregner en Kattegatforbindelse, kan jeg hurtigt komme på ønsker til infrastruktur for over 500 mia. kr.,” siger Michael Svane. ”Derfor skal vi se på alternative finansieringsmodeller og nye organiseringsformer. Vi skal også tænke i intermodalitet, dvs. på tværs af transportformerne, og så skal vi frem for alt være åben for at integrere ny teknologi i løsningerne for at gøre infrastrukturen mere energivenlig. Når alt kommer til alt, kan vi desværre ikke bare bygge os ud af problemerne.”

”Set fra min stol vil jeg gerne sikre, at vi i samtalerne med politikere og beslutningstagere har sikkerhed for, at de beslutninger, der træffes, også kan stå for en validering”

Michael Svane er branchedirektør for DI Transport samt fagchef for transport og infrastruktur i DI. Michael Svane har mange års erfaring fra transportverdenen. Michael Svane er bl.a. medlem af Vejtransportrådet og Trængselskommissionen. Kommissionen er nedsat af regeringen med det formål at komme med forslag til at mindske trængslen og luftforureningen samt fremme miljøvenlig transport og trafik i Hovedstadsområdet.

Fandt du dette nyttigt?